Kan lille Langebro åbnes?

Indholdsfortegnelse:

1. Kan lille Langebro åbnes?
2. Hvornår går Knippelsbro op?
3. Hvorfor hedder det Langebro?
4. Hvem har bygget Langebro?
5. Hvor gammel er lille Langebro?
6. Hvad hedder broerne i København?
7. Hvorfor hedder det Knippelsbro?
8. Hvad hedder broerne til Amager?
9. Kan man gå på Langebro?
10. Hvor gammel er Langebro?
11. Hvad hedder den ældste bydel i København?
12. Er København Danmarks ældste by?
13. Hvad hedder broen til Amager?
14. Hvad kalder man folk der bor på Amager?
15. Hvad er den ældste bro i Danmark?

Kan lille Langebro åbnes?

• 2014

  Aftale

  Aftale om broprojekt mellem Københavns Kommune og Realdania bliver underskrevet og den internationale projektkonkurrence udskrevet.

• 25. juni 2015

  Vinderprojekt offentliggøres

  Vinderen af den internationale projektkonkurrence bliver offentliggjort. Vinderteamet består af de britiske ingeniører BuroHappold Engineering med arkitekterne WilkinsonEyre og Urban Agency.

Hvornår går Knippelsbro op?

Allow the use of cookies from Facebook on this browser?

We use cookies and similar technologies to help provide and improve content on Meta Products. We also use them to provide a safer experience by using information that we receive from cookies on and off Facebook, and to provide and improve Meta Products for people who have an account.

Hvorfor hedder det Langebro?

Lex.dk er Danmarks nationalleksikon. Sitet er frit tilgængeligt for alle og indeholder opslagsværkerne Den Store Danske, Trap Danmark og en række specialværker som Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Gyldendals Teaterleksikon, Symbolleksikon og Historien om Børnelitteratur. Lex.dk er med flere end 230.000 artikler og ca. 2 mio. månedlige besøg Danmarks største site for forskningsformidling.

Institutioner eller virksomheder må kun kopiere fra lex.dk, hvis de har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvem har bygget Langebro?

Københavns Kommune og Københavns Havn indgik allerede i 1929 en overenskomst, efter hvilken der skulle opføres to broer. Langebro har således været planlagt helt fra 1930. Der opførtes en midlertidig bro, som skulle betjene trafikken, medens den nye Knippelsbro og senere Langebro blev bygget. Det blev arkitekt, professor Kai Gottlob, der kom til at stå som arkitekt for begge broanlæg, medens havnebygmester Godfred Lorenz stod bag hele det ingeniørmæssige planlægningsarbejde. Bygningen af Langebro blev forsinket, dels fordi den midlertidige fungerede tilfredsstillende, dels på grund af krigen. Langebro blev indviet i 1959. Broen er en klapbro med en bredde på 32 m og en gennemsejlingsåbning på 35 m. De to broklapper betjenes fra ét brotårn, placeret på broens nordside. På broens sydside ses et mindre manøvrehus, der tidligere betjente den lave jernbanebro. Denne er nu nedrevet. Kai Gottlob så anlægget af Langebro som et stort byarkitektonisk greb og foreslog, at der samtidig med anlægget af broen blev opført et højhus på hver side af broen. HK-bygningen er et resultat heraf. Gottlob udtalte i den anledning: Disse bygninger fremhæver broen på en meget virkningsfuld måde, både set i forhold til gadebilledet og i forhold til havnebilledet. Såvel fra Vestre Boulevard som fra Amager Boulevard vil bygningerne klart og kraftigt markere overførselsstedet over havneløbet, ligesom broens beliggenhed vil blive stærkt fremhævet søværts. HK-bygningen var færdig i 1955, medens broen først blev indviet i 1959. På Amagersiden blev der ikke opført en tilsvarende bygning. Brobuens spænd er 35 m med en gennemsejlingshøjde på 7 m. Medmindre man kommer sejlende og således oplever bueåbningen en face, vil broens buer opleves fra skrå vinkler, hvilket giver oplevelsen af rummet mellem vandet og broen stor variation. Hvor brobuerne markerer sig med rummet mellem bropillerne, er det modsatte tilfældet med rummet under broramperne. Dette rum kendetegnes ved de mange søjler, hvis kapitæler breder sig som bærende paddehatte. Overfladebehandlingen af betonen er udsøgt. Selve loftet er ganske smalrillet, medens paddehatten er glatstrøget med antydning af de underliggende jernstivere. Med samme omhu er murarbejdet behandlet, hvilket de afrundede hjørner på bropillerne og de små, runde aftrækshuller i bropillerne er tegn på. Brotårnet kan opfattes som det umiddelbart mest markante arkitektoniske træk ved Langebro. Brotårnet har fem etager og er udført med et stålskelet, der udvendig er beklædt med træ og kobber og indvendig med isoleringsplader. Kommandobroen øverst blev betjent af en brofoged, der herfra dirigerede både skibsfarten og landtrafikken. Selve broen blev betjent af en maskinmester, der holdt til i etagen nedenunder. Der var desuden opholdsrum for personalet samt nederst et kedelrum med oliefyr. I gennem hele tårnet løber en spindeltrappe i jern, udformet som den tilsvarende trappe på Knippelsbro. Knippelsbro og Langebro har som begreber stor plads i den folkelige bevidsthed. Langebro figurerer lige fra børnerimet om far, der går på Langebro og køber barnet nye sko over Kim Larsen, der gik ud over Langebro en tidlig mandag morgen til Bjarne Reuters roman med titlen Langebro med løbende figurer. Knippelsbro og Langebro må ses i sammenhæng. De to broer er tænkt sammen, men hvor Knippelsbro anses for at være et hovedværk inden for den danske funktionalisme, har forsinkelsen med opførelsen af Langebro medført, at broens arkitektur kigger fremad, hvilket kommer til udtryk både i brotårnets kubiske elementer og i brosøjlernes udformning. Kai Gottlob begyndte sin arkitektvirksomhed i den nyklassicistiske stil, men overgik med i Katrinedalskolen og helt udpræget med Skolen ved Sundet til den danske funktionalisme.

Hvor gammel er lille Langebro?

Broen ligger stortset samme sted som den oprindelige Langebro, som var her fra 1690 til 1903.Efterfølgende lå Langebro lidt længere mod syd, men den blev i 1954 afløst af den nuværende Langebro.

Hvad hedder broerne i København?

Michael Levin/ Realdania By og Byg

Med opførslen af blandt andet Inderhavnsbroen, Bryggebroen og Lille Langebro kan man i sandhed tale om, at Københavns Havn har været ramt af broboom.

Hvorfor hedder det Knippelsbro?

Det kører på Knippelsbro: Forbindelsen fra Indre By til Christianshavn og Amager er den strækning, der benyttes af flest cyklister i København.

Det viser tal fra Københavns Kommune, der har talt mængden af jernheste på hovedstrækningerne Nørrebrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade og på Knippelsbro, der viser sig at være landets travleste cykelstrækning på brogaderne.

Hvad hedder broerne til Amager?

Før Christianshavn blev anlagt, var der en færgeforbindelse mellem Amager og Sjælland. Formentlig har færgen på amagersiden lagt til ved en tange eller måske anlagt mole, der lå omtrent hvor Knippelsbro ligger i dag.

Molen lå måske på det såkaldte “Kivenæs”, der hed sådan fordi der opstod kiv blandt passagerne, når de skulle vente på færgen.

Kan man gå på Langebro?

Den ældste forbindelse fra København til Christianshavn er Knippelsbro, som blev opført 1618-1620. Den havde flere navne bl.a. Langebro.

Navnet Langebro har skabt forvirring om, hvornår vore dages Langebro er anlagt. Det er en populær misforståelse, at den daterer sig til år 1686. Men dokumentet fra 1686 henviser til en reparation af vores dages Knippelsbro, dengang kaldt Langebro.

Den nuværende Langebro daterer sig til 1690, hvor den første bro byggedes på dette sted, mens den første dokumentation af Langebro er senere.

Den første Langebro betjente alene gående og ridende, men var for smal til hestevogne. Senere broer tillod først hestevogne i ét spor, og siden blev broen udvidet, så hestevogne kunne passere hinanden på broen.

I 1903 blev cykeltrafikken, herunder ladcykeltrafik, suppleret med jernbane og sporvogntrafik. Fra 1954 blev jernbanen flyttet til en separat bro, og fra 1972 ophørte sporvognstrafikken. Biltrafikken blev dominerende.

Fra 1954 har der gået veje under broen både på Kalvebod og Islands Brygge, så nord- og sydgående trafik kan komme under broen.

Hvor gammel er Langebro?

• 2014

  Aftale

  Aftale om broprojekt mellem Københavns Kommune og Realdania bliver underskrevet og den internationale projektkonkurrence udskrevet.

• 25. juni 2015

  Vinderprojekt offentliggøres

  Vinderen af den internationale projektkonkurrence bliver offentliggjort. Vinderteamet består af de britiske ingeniører BuroHappold Engineering med arkitekterne WilkinsonEyre og Urban Agency.

Hvad hedder den ældste bydel i København?

I daglig tale bruges navnet "København" både om Københavns Kommune og om byen som helhed, der også omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner. Nærværende artikel omfatter byen som helhed. Alle samlede byområder i Danmark defineres af Geodatastyrelsen (den tidligere Kort & Matrikelstyrelse, en del af Miljøministeriet) men præsenteres dog primært via Danmarks Statistik (DST). DST's opgave inkluderer at tælle antallet af indbyggere inden for hver byområde, men de geografiske grænser for disse afgøres af Geodatastyrelsen alene. Definitionsbegrundelserne stammer fra FN's retningslinjer, og KMS bruger den såkaldte polygonmetode. For at blive betragtet som samlet byområde må der ikke være mere end 200 meter mellem husene (parker og lignende ikke medregnet).[5]

Selv om byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det. Geodatastyrelsen anvender København, mens Danmarks Statistik benytter Hovedstadsområdet, og på vejskiltene langs indfaldsvejene har Vejdirektoratet valgt Storkøbenhavn. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget.[6] Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.

Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, det såkaldte københavnerkalk, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.

Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring Søborg og Høje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet. Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og Mølleåen. I Rude Skov ligger det højeste punkt i det større københavnsområde med 91 meter over havet. Pga. højden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved Carlsberg-forkastningen. De mere centrale dele af København består for det meste af fladere landskab, afvekslingsvis ses Valby Bakke og Brønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man søerne (Sortedamssøen, Peblingesøen og Skt. Jørgens sø), i den anden finder man Damhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen, den sidste løber under Åboulevarden og er lukket helt inde i rør. Amager og det meste af den gamle indre by er fladt kystnært land. En del af den indre by, herunder Christianshavn og Islands Brygge, ligger i dag på områder, der for 500 år siden var havbund.

Er København Danmarks ældste by?

I byerne blomstrer handelen på byernes torvepladser, hvor egnens bønder kan afsætte deres varer. Byernes købmænd eksporterer korn og andre landbrugsvarer til udlandet og importerer metaller, krydderier og tekstiler. En middelalderby har købstadsrettigheder med bl.a. retten til at handle og til at være en retskreds med egen byret. Byens borgere har kongelige privilegier: De har ret til toldfrihed og til kun at blive retsforfulgt efter hjembyens ret. Byen ledes af borgmestre og råd, hvis medlemmer kommer fra købmandsstanden. Håndværkere og almindelige folk må ikke være med i disse råd.

Hvad hedder broen til Amager?

De historiske broer i Danmark er som hovedregel fredet. Man kan bl.a. finde oplysninger om dem i Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder, som er et nationalt register over fortidsminder og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Registret indeholder bÃ¥de fortidsminder, som er synlige i landskabet, og fortidsminder, der ligger skjult under jorden, og kun er kendt fra arkæologiske undersøgelser.

Man kan søge i databasen ved hjælp af funktionen SØGNING. Hvis man vil finde en bro, skal man vælge Hovedgruppe = Transport og Undergruppe = Bro. Man kan afgrænse søgningen ved at vælge i en af de underliggende drop-down menuer, f.eks. Kommune eller Stednavn. Der er ogsÃ¥ mulighed for at anvende SØG PÅ KORT, hvor man kan vælge mellem forskellige baggrundskort.

Hvad kalder man folk der bor på Amager?

Øen består mest af lavt, frugtbart land. I dag er størstedelen af Amager bymæssigt bebygget og en integreret del af Storkøbenhavn, selvom Dragør og Tårnby stadig har landbrug, skov og naturområder. Desuden ligger næsten en tredjedel af øen, Kalvebod Fælled, som blev indvundet fra Øresund i 1930'erne, ubenyttet hen uden bebyggelse eller opdyrkning.

Amagers østkystlinje udgøres i dag af strandparkerne Amager Strand og Kastrup Strandpark, samt Københavns Lufthavn og Dragør Havn, mens syd-vestkysten er præget af eng-områder og diger. Nord- og vestkysten afgrænses både af kaj-arealer mod Københavns Havn og dige. En mindre kunstig halvø findes ved Øresundsforbindelsens start, lige øst for Kastrup.

Øens boligmasse består af såvel tæt bymæssig karrebebyggelse (på Amagerbro, Islands Brygge, Christianshavn og i Sundby), boligblokke (primært Kastrup/Tårnby) og parcelhuskvarterer spredt over det sydlige Sundby, Kastrup/Tårnby og Dragør. De seneste 15 år er nye tætbebyggede områder som (ydre) Islands Brygge, Amager Strand/Strandlodsvej og Ørestad skudt op som nyudviklede bykvarterer. I de kommende år er ikke mindst Papirøen, Kløverparken og Refshaleøen udset til udviklingsområder, der forventes at bidrage til en fortsat høj befolkningsvækst.

Amager har fået sit navn efter sundet mellem Sjælland og Amager. På olddansk "Amikai" dannet af ami, et gammelt ord for sundet mellem Sjælland og Amager samt haki (= hage). Navnet betegner formentlig oprindelig Amagers sydspids Aflandshage, i betydningen Amagerlandshage.[4]

Hollændere blev af Christian 2. i 1521 inviteret til at dyrke grøntsager på Amager for at kunne forsyne hans kone, dronning Elisabeth, med grøntsager. Nyere forskning tyder på, at indvandrerne i Store Magleby kom fra flere steder i de daværende Nederlande, inklusive det nuværende Belgien, hvor Elisabeth kom fra.

Amagers ældste kirke er Tårnby Kirke, og kirkevejen bærer i dag navnet "Englandsvej". De altdominerende "geografiske" navne i København S, går tilbage til indlemmelsen af Sundbyerne Kommune i Københavns kommune i begyndelsen af 1900-tallet; for at undgå de mange gengangere, der ville forvirre postvæsenet m.m., besluttede man sig for at omdøbe disse dubletter ved at give dem geografiske navne.

Hvad er den ældste bro i Danmark?

I begyndelsen af 1800-tallet begyndte samfærdslen mellem de danske landsdele at vokse kraftigt. Samtidig blev større brobygningsprojekter muliggjort af den teknologiske udvikling af blandt andet masseproduceret støbejern og senere stål. England var i datiden verdens førende brobyggernation, men også i Danmark slog udviklingen igennem. I 1862 blev Danmarks første større jernbanebro opført ved Langå (over Gudenåen), og i 1879 indviedes den første jernbanebro over Limfjorden, som derved også blev den første jernbanebro over åbent vand.

Ideen om en fast forbindelse over trafikknudepunktet ved Lillebælt blev første gang debatteret på Rigsdagen i 1855 uden dog at føre til mere konkrete planer. I 1872 indsattes Danmarks første jernbanedampfærger på ruten, så man kunne overføre gods og passagerer uden omstigning. I de følgende år fulgte flere forslag til faste forbindelser, men først efter genforeningen 1920 kom der så stort pres på Lillebæltsoverfarten, at kravet om en løsning nu for alvor pressede sig på.

For at imødekomme det stigende behov fremsatte Venstreregeringen i 1923 forslag om en jernbanebro over Lillebælt som et på sigt fornuftigt økonomisk alternativ til en videre udbygning af færgedriften. Af sparehensyn og på grund af den stadig relativt begrænsede privatbilisme var det ikke planen, at broen skulle kunne benyttes af biler. Disse kunne dog eventuelt fragtes over via en såkaldt ”hængefærge” under broen. Allerede fire år senere havde biltrafikken dog udviklet sig så kraftigt, at det ikke gav mening med en ren jernbanebro. Det blev derfor i 1927 besluttet, at broen skulle være en kombineret jernbane- og bilbro, og at merudgiften hertil skulle dækkes af en øre af benzinafgiften pr. liter – den såkaldte Broøre.