Hvornår kører dronningen i karet i dag?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvornår kører dronningen i karet i dag?
2. Hvornår er dronningen på Marselisborg 2023?
3. Hvornår flytter dronningen til Fredensborg 2023?
4. Hvem er rigsforstander i dag?
5. Hvor befinder dronningen sig i dag?
6. Kan dronningen køre bil?
7. Hvornår er dronningen i Gråsten 2023?
8. Hvornår bor dronningen på Amalienborg?
9. Hvor opholder dronningen sig i dag?
10. Hvorfor har dronningen en handske på venstre hånd?
11. Kan Mary være rigsforstander?
12. Hvor opholder Dronningen sig i dag?
13. Hvilke slotte ejer dronningen selv?
14. Hvor er Dronningens sommerhus?
15. Kan dronningen blive straffet?

Hvornår kører dronningen i karet i dag?

Ruten går via Frederiksgade over Bredgade og højre om Marmorkirken. Derefter fortsætter kareten ad Store Kongensgade til Kongens Nytorv, hvor Gardehusarregimentets Hesteskadron eskorterer dronningen i den åbne karet ned ad Strøget og hen til Rådhuspladsen med ankomst omkring klokken 13.00.

Hvornår er dronningen på Marselisborg 2023?

Tirsdag 27. juni kl. 10.00 er der officiel modtagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, når hun ankommer til Honnørkajen med Kongeskibet Dannebrog i forbindelse med residensforlæggelse og sommerophold på Marselisborg Slot.

Hjemmeværnets Musikkorps vil spille, blomsterpigen står på spring, en større faneborg er linet op – og en lang modtagelinje står klar til at modtage Dronningen.

Hvornår flytter dronningen til Fredensborg 2023?

Hvert år, når foråret melder sig, flytter dronning Margrethe fra Amalienborg til Fredensborg Slot, og hvert år bydes hun velkommen af fakkeltog og musik.

Hele vinteren har jeg glædet mig til at være tilbage, og nu er jeg her, og nu er det ved at være forår for alvor.

Det var køligt, men vejret holdt, da tilskuerne kort forinden var marcheret fra Fredensborg Station og op til slotsgården. Ført an af Hjemmeværnets Tambourkorps København, som sørgede for at fylde luftrummet med stortrommer og tværfløjte, imens dirigenten viftede selvsikkert med sin stav.

Hvem er rigsforstander i dag?

I Danmark ses i løbet af middelalderen et antal tilfælde, hvor en rigsforstander indsættes som rigets regent for en periode. Senest med Christoffer af Bayern, der fungerede som rigsforstander fra 1439 til 1440.[1]

En egentlig lov om rigsforstanderskab vedtages dog først d. 11. februar 1871,[2] og første gang loven kommer i anvendelse er i juni 1902, hvor Prins Christian indtræder som rigsforstander.[1]

Rigsforstanderen skal være myndig og arveberettiget til tronen eller en fuldmyndig person med dansk indfødsret og høre til den evangelisk-lutherske kirke.[2]

Da Finland 1917 erklærede sig uafhængigt af Rusland, havde landet været et storfyrstendømme med den russiske kejser som storfyrste siden 1809. Finland var altså formelt set et monarki, selv om det nu var uden monark. Indtil man havde bestemt sig for, hvordan statens førelse skulle arrangeres, fungerede først Pehr Evind Svinhufvud (1918) og siden Carl Gustaf Emil Mannerheim (1918-1919) som rigsforstander.

Hvor befinder dronningen sig i dag?

Nu er det i Aarhus, at man tager imod dronningen, som i dag bytter residens fra Fredensborg Slot til Marselisborg Slot i Aarhus.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nu er det i Aarhus, at man tager imod dronningen, som i dag bytter residens fra Fredensborg Slot til Marselisborg Slot i Aarhus.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På slottet I Aarhus vil dronningen så opholde sig og holde påskeferie.

Kan dronningen køre bil?

?Kan man også foretage klip i kørekortet hos de kongelige, eller er det Dronningens afgørelse på dette punkt? Og hvordan ligger det så med ministerbilerne? Er de fritaget?

Hvis der klippes i kørekortet, er det så føreren/brugerens eller ejerens kørekort, det går ud over. Jeg kommer også til at tænke på de stakkels sikkerhedsvagter, som er pisket til at følge en vogn. De kører vel ikke med blåt blink alle sammen? Henrik Foxil

Hvornår er dronningen i Gråsten 2023?

Det er tradition, at dronningen kommer ud og hilser på Den Kongelige Livgarde og de fremmødte tilskuere ved vagtskiftet, fredagen efter hun ankommer til slottet for at holde sommerferie.

Nogle år er hele familien dukket op i døråbningen sammen med dronningen.

I år var det dronningen og hendes søster, prinsesse Benedikte, der kom ud.

Hvornår bor dronningen på Amalienborg?

Området, hvor Frederiksstaden ligger, blev først indlemmet i København ved den store byudvidelse, som Christian 4. foretog. Området øst for Bredgade blev dog opgivet som handels- og boligkvarter. I 1660 havde dronning Sophie Amalie opkøbt en række grunde i det ubebyggede område for at opføre et lystslot til erstatning for sin landejendom Dronningens Enghave ud for Vesterport, der blev ødelagt under svenskernes belejring af København 1658-1660. På trods af de dårlige tider efter Svenskekrigene lykkedes det dronningen at skaffe midler, så hun i 1667-1673 kunne opføre lystslottet Sophie Amalienborg. Bygningen var ikke stor. Den var opført i barokstil som en italiensk villa: et "casino" med høj underetage, en hovedetage og en lav mezzanin. Hovedfløjen havde et fladt tag, der afsluttedes med en balustrade. I midten stod et tårn, udformet som et "Belvedere". Dronning Sophie Amalie holdt meget af sit nye lystslot og døde her i 1685. Fire år senere nedbrændte det blot 16 år gamle slot. I anledning af Christian 5.s 44 års fødselsdag den 15. april 1689 blev der afholdt en festforestilling i et operahus, der var en midlertidig træbygning, bygget tæt op ad slottet. Kongen var begejstret for forestillingen og ønskede den gentaget for offentligheden. Men da var operahusets udsmykning med silketapeter, mos, enebærris og frugter blevet knastør. Ved et uheld væltede en af de 800 olielamper, og ilden fik fat i dekorationen og antændte bygningen. Da alle dørene åbnede indad, blev det sørgelige resultat, at 180 mennesker indebrændte, og operahuset og slottet forvandledes til en ruindynge.[7] Der findes en del minder fra katastrofen rundt om i København. Inden for porten til Ny Vestergade nr. 20 er en tavle: "Johan Jürgen, en af Stadens 32 mænd og directeur for Børnehuset, byggede denne gård i 1683.

Efter den frygtelige brand havde kun den østre fløj, der rummede en kirke, samt det store haveanlæg, overlevet branden. Kirken blev anvendt af hæren, indtil Garnisons Kirke stod færdig i 1706. Haven og de omkringliggende områder blev omlagt efter planer udarbejdet af den alsidige Ole Rømer. Disse anlægsarbejder var en forberedelse for Christian 5.s drømmeprojekt – opførelsen af nyt stort residensslot på Amalienborg-området som erstatning for det gammeldags og upraktiske Københavns Slot. Da Danmark omkring 1690 havde fået et nogenlunde godt forhold til Sverige, blev det muligt at få den svenske hofarkitekt Nicodemus Tessin den yngre til at fremlægge sit forslag. I 1694 afleverede han et forslag til et stort trefløjet slot – ikke ulig Stockholms Slot, som Tessin var ved at opføre. Men der manglede penge til gennemførelsen, og efter Christian 5.s død i 1699 blev planerne skrinlagt. Efterfølgeren Frederik 4. lod noget af arealet udlægge tíl en mønstringsplads for Københavns garnison. Arkitekten J. C. Krieger opførte en ottekantet pavillon, som kongen kunne opholde sig i under tropperevyerne.

Christian 6. havde ikke interesse for haveanlægget på Sophie Amalienborg-grunden. Flere københavnske købmænd og skibsredere ytrede ønske om at udnytte grunden til bebyggelse. Disse tanker blev først ved Frederik 5.s tronbestigelse forenet med ønsket om at markere den Oldenborgske kongeslægts 300-års jubilæum på den danske trone ved at anlægge en helt ny bydel, Frederiksstaden. Tanken var at skabe et nyt monumentalt kvarter med en pragtfuld ny kirke, Frederikskirken eller Marmorkirken. Bydelens gader skulle mødes i en central plads, der skulle omgives af fire ens palæer ("Hotels") – bygget af private bygherrer, men efter fælles idé af hofbygmesteren Nicolai Eigtved. Disse palæer er vores dages Amalienborg. Byggeriet indledtes i 1750.

Imidlertid var Eigtved ikke ophavsmanden til den ottkantede plads. Ideen kom fra den tyske arkitekt og kunstmaler Marcus Tuscher, der lavede såvel en plan og et udkast til en fontæne med rytterstatue i tung, altmodisch italiensk barokstil á la Bernini. Det monument blev også udført som en nu forsvundet model af Johann Christoph Petzold. Fontænen faldt ikke i god jord, og Tuscher døde allerede 1751, men pladsen blev udført som en oktogon – dog i en noget anden udformning og med andre mål end dem, der findes på hans udkast. Midt på slotspladsen kom rytterstatuen af Frederik 5. til at stå. Den blev lavet af Jacques-François-Joseph Saly og indviet efter mange års forsinkelse i 1771. Asiatisk Kompagni, som A.G. Moltke var præsident for, påtog sig en del af udgiften til soklen o.a. for monumentet, hvilket blev en bekostelig affære for kompagniet.

Hvor opholder dronningen sig i dag?

Hvis du kommer forbi slottet, er det et must at gå en tur i den stemningsfulde Fredensborg Slotshave, som er en af Danmarks største historiske haver. Den blev anlagt samtidig med slottet, men omdannet i fransk barokstil i 1759-69, hvor billedhuggeren Johannes Wiedewelt blandt andet skabte en række skulpturer til den pragtfulde dobbelt - allé Brede Allé .

I anledning af dronningens jubilæum har Fredensborg i 2022 fået en milliondonation af A.P. Møller Fonden til at istandsætte haven – det gælder blandt andet de såkaldte Eremitagepavilloner, som oprindeligt blev opført af Frederiks IV, og Kongebroen, der var en fødselsdagsgave til den nu afdøde prins Henrik, da han blev 60 år. Broen blev indviet i 1996.

En helt særlig attraktion er også Nordmandsdalen med sine 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. En vovet bestilling af Frederik V, for det var som regel ikke jævne folk, men antikkens guder og gudinder, som blev udstillet i de kongelige slotshaver.

Hvorfor har dronningen en handske på venstre hånd?

Da borgerne i Danmark stod op tirsdag den 16. april 1940, var det til en blæsende forårsdag, hvor temperaturerne i aviserne blev spået til at svinge fra 2,1 til 7,8 grader. På forsiderne var nyhederne præget af den tyske besættelse, og i Politiken stod der blandt andet: ”Stauning appellerer til hele Befolkningens Forstaaelse og Hjælp: ”Det gælder Landets Vel og Folkets Fremtid””.

Den 16. april 1940 ændrede dog karakter, da en lille pige på 3.300 gram kom til verden klokken 10.10 i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Efter kun 23 minutter blev følgende telegram udsendt: ”Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Ingrid nedkom Tirsdag Kl. 10.10 med en velskabt Datter. Moder og Barn befinder sig vel.”

Det er en gammel tradition, at der ved kongelig fødsel saluteres med 21 skud, men eftersom Dronningen kom til verden under den tyske besættelse af Danmark, kunne dette ikke ske. Derimod gik flagene til tops i hele landet. I Kristeligt Dagblad kunne man dagen efter fødslen læse følgende: ”Saluteringen var paa Grund af de særlige forhold aflyst, men til Gengæld gik flagene til Tops over hele byen og på adskillige af Havnens skibe”.

Dronningens faddere ved dåben den 14. maj 1940 i Holmens Kirke var Kong Christian 10., Prins Knud af Danmark, Prins Axel af Danmark, Kong Gustav 5. af Sverige, Kronprins Gustaf Adolf af Sverige, Prins Gustaf Adolf af Sverige og Prins Arthur af Storbritannien.

I sine første fire leveår var Dronningen også Prinsesse af Island. Dette er afspejlet i det tredje af Dronningens fire navne: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

Majestætens kælenavn Daisy stammer fra Dronningens mormor, Kronprinsesse Margareta af Sverige, som Dronningen er opkaldt efter. Kronprinsessen blev født som Prinsesse Margaret af Connaught i Storbritannien, hvor Daisy – det engelske ord for en marguerit – er et almindeligt kælenavn til personer med navnet Margaret. Kronprinsesse Margareta døde som bare 38-årig den 1. maj 1920.

To gange har Dronningens portræt prydet et julemærke. Første gang som lille Prinsesse i 1942 og anden gang tredive år senere som nytiltrådt Dronning af Danmark. Desuden har Majestæten tre gange stået bag udformningen af årets julemærke. Det var sidst tilfældet i 2015.

Da Danmark blev befriet i 1945, lå Dronningen og sov på sit værelse i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Den lille Prinsesse blev dog vækket og budt på sodavand af sine forældre for at fejre begivenheden.

Den første gang Dronningen var i Det Kongelige Teater var til festforestillingen Elverhøj, som blev arrangeret kort tid efter befrielsen. For Dronningen blev dette starten på en livslang kærlighed til teatret.

I mange år dansede Dronningen selv ballet, og Majestæten startede som ung prinsesse med at danse hos balletdanserinden Edel Pedersen. I over 40 år dansede Dronningen ballet ugentligt og er i dag fortsat en ivrig tilskuer.

En af Dronningens yndlingsbørnebøger er historien om Peter Plys.

Som 12-årig modtog Dronningen sin første grønlandske nationaldragt. Det skete efter Frederik 9. og Dronning Ingrids store Grønlandsrejse i 1952.

Som barn tilbragte Dronningen ofte jul og påske i Jagthuset Trend, som blev opført i 1938-39 på et skovstykke nordvest for Farsø i Himmerland. I bogen ”De dybeste rødder” fra 2016 siger Dronningen: ”Vi nød at være på Trend, som er et etplanshus, og alene dét var for os pragtfuldt. Man gik ud ad døren og lige ud i græsset”.

Dronningen blev som 13-årig medlem af Dansk Ornitologisk Forening og er den dag i dag fortsat optaget af fugle.

Dronningen rejste første gang på skiferie i Norge i 1954. Dronningen har i mange år haft tradition for at tilbringe sin vinterferie i Norge, hvor hun indtil for få år siden også selv stod på ski sammen med nære venner.

Kan Mary være rigsforstander?

- Hun er virkelig dygtig. Hun er god i offentligheden, hun er god til at tale, god til at svare og god til at være imødekommende - hun er simpelthen enormt professionel og så indlysende dygtig, at man ikke kan se bort fra hende eller undvære hende.

- Hun er faktisk også bedre end sin mand, kronprinsen. Han gør det også pænt, men han har ikke den samme sikkerhed, som hun har. Hun er altid klar, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Hvor opholder Dronningen sig i dag?

Nu er det i Aarhus, at man tager imod dronningen, som i dag bytter residens fra Fredensborg Slot til Marselisborg Slot i Aarhus.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nu er det i Aarhus, at man tager imod dronningen, som i dag bytter residens fra Fredensborg Slot til Marselisborg Slot i Aarhus.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På slottet I Aarhus vil dronningen så opholde sig og holde påskeferie.

Hvilke slotte ejer dronningen selv?

Dronning Margrethe kan med tilfredshed læne sig tilbage i sin Bentley, når hun kommer på besøg i det jyske.

Hvor er Dronningens sommerhus?

Gamle slotte er og bliver imponerende. Dengang havde man ikke de samme konstruktionsmuligheder, som vi har i dag, men slottene blev stadig store og imponerende.

Et godt eksempel på dette er Gråsten Slot, som i dag fungerer som sommerresidens for den danske Kongefamilie.

Kan dronningen blive straffet?

Mens nyfødte prinsesse Ingrid Alexandra i likhet med sin far, tante og farfar ikke kan straffes, kan mamma Mette-Marit og farmor Sonja risikere fengsel om de bryter norsk lov.

Publisert: