Hvad hed Betty Nansen Teatret før?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad hed Betty Nansen Teatret før?
2. Hvad hedder Anneksscenen til Betty Nansen Teatret?
3. Hvem er Teatret på Frederiksberg opkaldt efter?
4. Hvor boede Betty Nansen?
5. Hvem ejer Bellevue teatret?
6. I hvilken by ligger teatret The Egg?
7. Hvad hedder det teater på Frederiksberg hvor Jytte Abildstrøms Teater har hjemsted?
8. Hvem ejer Riddersalen?
9. Hvad hed Frederiksberg før?
10. Hvad opdagede Fridtjof Nansen?
11. Hvem ejer Nørrebro Teater?
12. Hvem ejer Fredericia teater?
13. Hvorfor gå i teatret?
14. Hvor spiller Grønnegårds teatret?
15. Hvem var direktør for Riddersalen?

Hvad hed Betty Nansen Teatret før?

Betty Nansen Teatret er et dansk teater beliggende på Frederiksberg. Teatret er kendt for at præsentere nyfortolkede klassikere og de største stjerner gennem historien, der går helt tilbage til 1800-tallet, hvor scenen åbnede på Frederiksberg Allé under navnet Odéon.

Opdateret 14. november 2022

Hvad hedder Anneksscenen til Betty Nansen Teatret?

Betty Nansen Teatret er et teater på Frederiksberg. Teatret opstod som Odéon, der fra 1857 diverterede københavnerne med alt lige fra bajersk øl til bugtaleri. Nogen lang levetid fik Odéon ikke, men skuespilleren Ferdinand Schmidt havde fået øje på stedet og åbnede det i 1869 som serveringsteater under navnet Frederiksberg Morskabsteater. Teateret var oprindelig kun bygget af træ, men i 1888 blev det grundmuret og genopstod som en lille klassicistisk bygning. Frem til 1904 måtte der dog kun spilles sommerrevyer derude, men herefter tog repertoiret en drejning mod det mere seriøse, og det spillede som det første teater uden for voldene hele året rundt. Teaterets storhedstid kom med skuespilleren Betty Nansen, som fra 1917 til sin død i 1943 gjorde teateret til et af de førende avantgardeteatre i København. Teateret fik nu navnet Betty Nansen Teatret. Frem til 1980 skiftede teateret navn flere gange, indtil det nu igen bærer fruens navn.

Med chefduoen Peter Langdal og Henrik Hartmann som chefer fra 1992 blev teateret udvidet med flere scener. Edison er Betty Nansen Teatrets anneksscene. Opført som elværk med navnet Hortensiaværket i 1899 leverede det indtil 1929 elektricitet til gadebelysning og sporvogne. Herefter havde det skiftende funktioner for kommunen, indtil det blev overtaget og ombygget af Betty Nansen Teatret i 1992. Edison råder over to scener med plads til hhv. 270 og 80 tilskuere og danner ramme om eksperimenterende teaterprojekter og projektet C:NTACT med fokus på teaterforestillinger om sociale problematikker.

Hvem er Teatret på Frederiksberg opkaldt efter?

Den oprindelige teaterbygning var tegnet af arkitekten Harald Conrad Stilling (1815-1891), der bl.a. havde skabt meget af det oprindelige Tivoli. Bygningen blev opført i 1855 i den gamle forlystelseshave Ratzenborg, der fra 1846 havde skiftet navn til Sommerlyst. Bygningen indeholdt koncertsal og i en periode tillige sangerindepavillon. I 1900 købte brødrene Stefansen i fællesskab de to gamle forlystelseshaver på Frederiksberg Allé, Sommerlyst og Alléenberg, som de atter solgte i 1918, hvorefter det meste af området blev bebygget i perioden frem til 1923.[3]

Den gamle koncertsal, som var tegnet af H.C. Stilling, blev ombygget til teater i 1918, hvor der blev opført farcer, komedier, operetter og revyer. De næste 20 år hed stedet Fønix Teatret, indtil det i 1938 blev omdøbt til Frederiksberg Teater af den nye direktør Svend Melsing, der samtidig gav repertoiret en drejning hen imod det elegante lystspil.[3]

En række direktører fulgte, indtil Stig Lommer overtog teatret i 1957 og omdøbte det til Aveny Teatret. Han ville have kaldt det Avenue, men troede ikke folk kunne udtale det, så valgte derfor at stave det med Y. Teatret kørte imidlertid ikke så godt, så i en periode i 1960'erne, 1964-1967, kom det til at fungere, som spillested for den dengang ny pigtrådsmusik, under navnet Hit House, på initiativ af reklamemanden Povl Parris.[3][4]

Hvor boede Betty Nansen?

Betty Nansen blev født i København (Frue), døde på Frederiksberg, nu urne på Skagens gren. Forældre: skuespiller, teaterdirektør, senere regissør ved Dagmarteatret Frederik Carl Christian Oscar Müller (1845-95) og skuespiller Maria Petrine Petersen (1855-1929, gift 2. gang 1896 med skuespiller Johannes Ring, 1863-1936). Gift 1. gang 14.3. 1896 i Kbh. (b.v.) med forfatter, forlagsdirektør Peter Nansen, født 20.1.1861 i København (Garn.), død 31.7.1918 i Mariager, s. af kateket ved Garn. kirke, senere sognepræst, sidst i Højelse og Lellinge, Ferdinand Peter Nicolai Nansen (1825-99) og Johanne (Hanne) Henriette Buchheister (1826-70). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 28.6.1927 i Tårbæk med skuespiller Henrik Bentzon, født 5.5.1895 i Bergen, død 28.9.1971 i Jægersborg, s. af skibsfører Heinrich Thomsen Bentzon (1846-1905) og Dina Cathinka Norstrand (1858-1930). Ægteskabetopløst 1933.

Hvem ejer Bellevue teatret?

Kommunen vil nu have en forklaring fra ledelsen på, hvordan teatret vil genoprette økonomien. Men der er ingen krise, siger afgående direktør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I hvilken by ligger teatret The Egg?

From Wikipedia, the free encyclopedia

Egges Teater ('Egge's Theatre') was a historic theatre in Norrköping in Sweden, active between 1762 and 1798. It was the first theatre in Sweden outside the capital of Stockholm.

Hvad hedder det teater på Frederiksberg hvor Jytte Abildstrøms Teater har hjemsted?

Fra 1967 blev repertoiret udvidet med voksenforestillinger som Elverstøj på Comediehuset og Kameldamen på Bristol Teatret i 1969. Teatrets forestillinger er båret af en overdådig fantasi i historierne, scenografien, kostumerne og ensemblets spillestil.

Musik, sange og en skæv, men hjertelig humor spiller en stor rolle, og i de senere år er temaet økologisk omsorg for verden ofte til stede, dog uden at blive pædagogisk kedsommeligt.

Jytte Abildstrøm, der lagde navn til teatret, trådte tilbage som teaterleder i 2010.

Hvem ejer Riddersalen?

Det kom som en stor overraskelse for alle, da Riddersalens chef,  Piet Bertelsen, i april mÃ¥ned meddelte, at han forlader teateret for at kaste sig ud i nye udfordringer.

Når Piet Bertelsen går ud af døren for sidste gang 31. august efter næsten 20 år på Riddersalen, står en ny mand klar i kulissen til at overtage rollen som øverste leder af byens farverige teater.

Hvad hed Frederiksberg før?

Allégade fik først sit nuværende navn i begyndelsen af 1800-tallet, men vejen er langt ældre. Faktisk er den én af de ældste veje på Frederiksberg.

I 1651 flyttede en gruppe på ca. 20 bønder fra den hollandske koloni i Store Magleby på Amager til en ny bosættelse, hvis hovedgade gik, hvor Allégade går i dag. Vejen kaldtes derfor dengang for Hollændergaden.

Hvad opdagede Fridtjof Nansen?

"Jeannette", en ombygget kanonbåd fra den amerikanske marinen, entrede pakisen nord for Beringstrædet i september 1879 under ledelse af George Washington DeLong. Hun forblev fast i isen i nærmere to år, drivende mod området ved de Nysibiriske øer, før hun blev knust og sank den 13. juni 1881.[1] Mandskabet flygtede i både og satte kursen mod den sibiriske kyst, men de fleste, inkluderet DeLong, omkom i ødemarken ved floden Lena.[2] Tre år senere dukkede rester fra "Jeannette" op i den modsatte side af verden, nær Qaqortoq på Grønlands sydvestkyst. De fastfrosne rester bestod af klæder med navn på medlemmer af mandskabet og dokumenter signeret af DeLong, og de var utvivlsomt ægte.[3]

I et foredrag i 1884 ved Det Norske Videnskaps-Akademi hævdede Henrik Mohn, en af grundlæggerne af moderne meteorologi, at fund af rester efter "Jeannette" indikerede eksistensen af en havstrøm fra øst til vest over hele Nordishavet. Den danske guvernør ved Qaqortoq skrev om fundene og mente, at en ekspedition frosset fast i det sibiriske hav måske kunne krydse Nordishavet og ende op ved Sydgrønland, hvis skibet bare var stærkt nok.[3] Disse teorier blev studeret med interesse af den 23 år gamle Fridtjof Nansen, som da arbejdede som kurator ved Bergen Museum mens han fuldførte doktorgradstudierne.[4]

Nansen var allerede betaget af det frosne nordområde; to år tidligere deltog han på en fire måneder lang rejse ombord på fangstskuden "Vikingen", og den havde inkluderet en tre uger lang periode, hvor de sad fast i drivisen.[5] Nansen var en dygtig skiløber og lagde planer om at lede den første krydsning af indlandsisen på Grønland,[6] et mål, som blev forsinket på grund af hans akademiske studier, men som blev vellykket gennemført i 1888-1889. Gennem disse år glemte Nansen ikke teorien om strømmene, som gik øst-vest i Arktis med de muligheder for videre polarforskning, disse medførte, og kort tid efter, at han kom tilbage fra Grønland, var han klar til at offentliggøre sine planer.[7]

I februar 1890 talte Nansen ved et møde med Det norske Geografiske Selskab i Christiania. Efter at have rettet opmærksomheden mod de mange fejlslagne ekspeditioner, som havde nærmet sig Nordpolen fra vest, betragtede han betydningen af fundene af vragdele fra "Jeannette" sammen med andre fund af drivtømmer og dele fra Sibirien eller Alaska, som var blevet identificeret langs Grønlands kyst. Sammenfatter man alt dette, sagde Nansen, så må man åbenbart komme til den slutning, "at det går en strøm etsteds mellom Polen og Frans Josef land fra det sibirske østhav mot den grønlandske kyst". Det virkede som om, den oplagte ting at gøre, var "å søke inn i denne strømmen på den siden av Polen hvor den går nordover, og la strømmen hjelpe seg til å nå inn i de strøk som alle de som tidligere arbeidet mot strømmen, forgjeves søkte å nå."[7]

Nansens plan krævede et mindre, stærkt og manøvredygtigt skib, drevet af sejl og en motor, og i stand til at fragte drivmiddel og proviant for tolv mand i fem år.[8] Fartøjet skulle følge "Jeannette"s rute til de Nysibiriske øer, og på den omtrentlige position for "Jeannette"s havari, med de rette isforhold «skal vi pløye vår vei inn blant isen så langt vi kan."[8] Skibet skulle så drive med isen mod Nordpolen og til sidst komme til havet mellem Grønland og Spitsbergen. Skulle skibet synke, en mulighed Nansen anså som lidet sandsynlig, ville gruppen slå lejr på en isflage og lade sig drive mod sikkerhed. Nansen mærkede sig: "Hvis "Jeannette"-ekspeditionen havde haft tilstrækkelig med forsyninger og var blevet på isflagen, hvor relikvierne blev fundet, ville resultatet utvivlsomt være blevet anderledes end det var blevet."[9]

Hvem ejer Nørrebro Teater?

"Jeannette", en ombygget kanonbåd fra den amerikanske marinen, entrede pakisen nord for Beringstrædet i september 1879 under ledelse af George Washington DeLong. Hun forblev fast i isen i nærmere to år, drivende mod området ved de Nysibiriske øer, før hun blev knust og sank den 13. juni 1881.[1] Mandskabet flygtede i både og satte kursen mod den sibiriske kyst, men de fleste, inkluderet DeLong, omkom i ødemarken ved floden Lena.[2] Tre år senere dukkede rester fra "Jeannette" op i den modsatte side af verden, nær Qaqortoq på Grønlands sydvestkyst. De fastfrosne rester bestod af klæder med navn på medlemmer af mandskabet og dokumenter signeret af DeLong, og de var utvivlsomt ægte.[3]

I et foredrag i 1884 ved Det Norske Videnskaps-Akademi hævdede Henrik Mohn, en af grundlæggerne af moderne meteorologi, at fund af rester efter "Jeannette" indikerede eksistensen af en havstrøm fra øst til vest over hele Nordishavet. Den danske guvernør ved Qaqortoq skrev om fundene og mente, at en ekspedition frosset fast i det sibiriske hav måske kunne krydse Nordishavet og ende op ved Sydgrønland, hvis skibet bare var stærkt nok.[3] Disse teorier blev studeret med interesse af den 23 år gamle Fridtjof Nansen, som da arbejdede som kurator ved Bergen Museum mens han fuldførte doktorgradstudierne.[4]

Nansen var allerede betaget af det frosne nordområde; to år tidligere deltog han på en fire måneder lang rejse ombord på fangstskuden "Vikingen", og den havde inkluderet en tre uger lang periode, hvor de sad fast i drivisen.[5] Nansen var en dygtig skiløber og lagde planer om at lede den første krydsning af indlandsisen på Grønland,[6] et mål, som blev forsinket på grund af hans akademiske studier, men som blev vellykket gennemført i 1888-1889. Gennem disse år glemte Nansen ikke teorien om strømmene, som gik øst-vest i Arktis med de muligheder for videre polarforskning, disse medførte, og kort tid efter, at han kom tilbage fra Grønland, var han klar til at offentliggøre sine planer.[7]

I februar 1890 talte Nansen ved et møde med Det norske Geografiske Selskab i Christiania. Efter at have rettet opmærksomheden mod de mange fejlslagne ekspeditioner, som havde nærmet sig Nordpolen fra vest, betragtede han betydningen af fundene af vragdele fra "Jeannette" sammen med andre fund af drivtømmer og dele fra Sibirien eller Alaska, som var blevet identificeret langs Grønlands kyst. Sammenfatter man alt dette, sagde Nansen, så må man åbenbart komme til den slutning, "at det går en strøm etsteds mellom Polen og Frans Josef land fra det sibirske østhav mot den grønlandske kyst". Det virkede som om, den oplagte ting at gøre, var "å søke inn i denne strømmen på den siden av Polen hvor den går nordover, og la strømmen hjelpe seg til å nå inn i de strøk som alle de som tidligere arbeidet mot strømmen, forgjeves søkte å nå."[7]

Nansens plan krævede et mindre, stærkt og manøvredygtigt skib, drevet af sejl og en motor, og i stand til at fragte drivmiddel og proviant for tolv mand i fem år.[8] Fartøjet skulle følge "Jeannette"s rute til de Nysibiriske øer, og på den omtrentlige position for "Jeannette"s havari, med de rette isforhold «skal vi pløye vår vei inn blant isen så langt vi kan."[8] Skibet skulle så drive med isen mod Nordpolen og til sidst komme til havet mellem Grønland og Spitsbergen. Skulle skibet synke, en mulighed Nansen anså som lidet sandsynlig, ville gruppen slå lejr på en isflage og lade sig drive mod sikkerhed. Nansen mærkede sig: "Hvis "Jeannette"-ekspeditionen havde haft tilstrækkelig med forsyninger og var blevet på isflagen, hvor relikvierne blev fundet, ville resultatet utvivlsomt være blevet anderledes end det var blevet."[9]

Hvem ejer Fredericia teater?

Fredericia Musicalteater er en selvejende institution, der modtager udviklingstilskud fra staten. Udviklingstilskuddet ydes med henblik på, at teatret gennem sit virke kan forsøge kvalificere sig til eventuelt at blive omfattet af scenekunstlovens § 5, der omfatter teatre og scenekunstinstitutioner med særlige opgaver.

Hvorfor gå i teatret?

Cases

Til november 2019 igangsætter publikumsudviklingsprojektet Applaus en ny national publikumsundersøgelse, der skal kortlægge det nuværende og potentielle teaterpublikum. Formålet er at styrke den danske scenekunstbranches relation til deres eksisterende og potentielle publikum. Resultaterne, der kommer til at vise hvem publikum er – og ikke er – bliver stillet frit til rådighed for alle teatre, grupper og aktører i scenekunstbranchen.

Hvor spiller Grønnegårds teatret?

"Teater for alle - under Ã¥ben himmel - midt i København" - Mere rammende kan det næppe være - Spiller i Designmuseets pragtfulde have/grønnegÃ¥rd.

GrønnegÃ¥rds Teater er en fast tradition - "teater hver sommer med forestillinger" - somregel i perioden 25. juni til 25. august og siden 1982. Teater for familie og venner og gerne med madkurv.

Hvem var direktør for Riddersalen?

Riddersalen Generelle informationerSted FrederiksbergIndviet 1970Direktør Piet BertelsenAndetWebsted riddersalen.dk

Teatret Riddersalen er en del af forlystelsesetablissementet Lorry på Allégade (Frederiksberg). Teatersalen har plads til et publikum på 201 personer.