Er der lys i Frederiksberg Have?

Indholdsfortegnelse:

1. Er der lys i Frederiksberg Have?
2. Hvilke parker er der i København?
3. Hvor lang er Frederiksberg Have?
4. Hvor stor er Frederiksberg Have?
5. Hvad hed Frederiksberg før?
6. Hvorfor hedder det på Frederiksberg?
7. Hvilken Park er den største i København?
8. Hvad kan man lave i København gratis?
9. Hvad koster det at sejle i Frederiksberg Have?
10. Kan man se elefanter i Frederiksberg Have?
11. Hvem ejer Frederiksberg Have?
12. Hvem ejer Promenaden på Frederiksberg?
13. Hvad hedder det når man bor på Frederiksberg?
14. Hvor mange villaer er der på Frederiksberg?
15. Hvor er det bedste sted at bo i København?

Er der lys i Frederiksberg Have?

En af de mest populære løberuter i mørke på Frederiksberg er Søndermarken. Turen er ikke lang, kun 2,5 km, men til gengæld er der lys om aftenen. Søndermarken ligger lige ved siden af Frederiksberg Have. Den blev anlagt i 1730’erne, men er i flere omgange blevet renoveret. Sidst i 2011, hvor der blev anlagt en interaktiv løberute med digitale lysfunktioner og markeringer ved hver 100 meter, så du nemt kan holde øje med, hvor langt du løber. Den interaktive løberute gør samtidig, at du kan holde øje med din hastighed i løbet af turen, så du kan slå din egen rekord.

Sammen med løberuten finder du også flere aktivitetspladser, så du kan slå din løbetur sammen med styrketræning. Parken har åbent 24 timer i døgnet, men bryder du dig ikke om at løbe i mørket, er Søndermarken et godt bud til de mørkere eftermiddage, hvor du stadig er sikker på at møde andre løbere i parken.

Hvilke parker er der i København?

Kongens Have i København er landets ældste kongelige have og blev anlagt i renæssancestil af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet.

Haven har været åben for publikum siden 1770'erne og er i dag et...

I Botanisk Have i København findes blandt andet et arboret med over 100 år gamle træer, stenhøje, gamle rosensorter, stauder og danske planter. Haven udgør 5.000 m2 under glas, heraf er omkring 2.000 ...

Ved hovedindgangen til Frederiksberg Have byder den folkekære konge, Frederik VI, velkommen, så man ikke er i tvivl om, at man er på besøg i hans have.

Hvor lang er Frederiksberg Have?

Haven er kendetegnet ved søer, slyngede stier og kanaler, en varieret beplantning med fremmedartede træer og buske og planlagte overraskelser. Haven er også fyldt med kontraster, der bringer alle sanser i spil. Man kan lytte til den stille klukken, når bådene glider gennem vandet på kanalerne, og det brusende vand i vandfaldet. Man kan mærke solen på plænerne og skyggen under træerne og i den kølige kildegrotte. Man kan også lade blikket hvile på de lange udsigtslinjer eller lade det følge de snoede stier. I Frederiksberg Have trives naturen midt i storbyen. Der bor fiskehejrer på Andebakkeøen og flagermus og insekter i de gamle træer. Sommerfugle og sjældne planter trives i det lange græs.

Udover naturoplevelser byder Frederiksberg Have også på et væld af publikumsaktiviteter – blandt andet bådfart på kanalerne, sankthansbål og diverse sommerkoncerter.

I perioden fra 1798-1804 omlægger Frederik 6. Frederiksberg Have fra barokhave til romantisk have. Det er i overensstemmelse med tidens havemode, og den nyanlagte romantiske have er kendetegnet ved slyngede stier og kanaler. De leder den besøgende på nøje tilrettelagt eventyr i en mere skovagtig og naturlig bevoksning. De stive barokformer bliver opblødt, kaskaden bliver nedlagt, og havens bassiner bliver forbundet med et net af kanaler, der bugter sig gennem haven. Kanalerne medvirker samtidig til at afdræne de lavtliggende områder i haven og giver derved mulighed for dyrkning af de mange nye og fremmedartede træer og buske, der er kommet til landet.

Hvor stor er Frederiksberg Have?

2. del.

Jeg er ved at forberede mig til et foredrag og guidet rundtur i Frederiksberg Have, og jeg læser derfor forskellige bøger om emnet. Af bøgerne uddrager jeg det mest relevante, men der bliver gentagelser i mine første fortællinger om haven og slottet. Senere i min research tager jeg kun de nye ting med, som kan udbygge min viden.

Hvad hed Frederiksberg før?

Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie.

Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i 1697. Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes – og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade.

Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i 1697. Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Alhambra – Museet for humor og satire. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P. Museet, der er indrettet i en bygning (fra 1886), der tidligere har rummet politistation og begravelsesvæsen. Bag disse bygninger findes Haveselskabets Have med den fineudstillingsbygning Brøndsalen fra 1880'erne. Haveselskabet lå oprindeligt ved Frederiksberg Allé (hvad Haveselskabetsvej i dag minder os om), men overtog i 1883 de gamle gartnerier i forbindelse med Frederiksberg Have.

På toppen af Frederiksberg Bakke troner Frederiksberg Slot. Slottets opførelse faldt i flere tempi. Frederik IV lod det første slot opføre i 1699-1703. Det blev dog allerede gennemgribende forandret i 1708-09 (arkitekt Johan Conrad Ernst).

Kongen var efter dannelsesrejser i Italien inspireret af den italienske barokstil. Sidefløjene blev opført i 1733-38 (arkitekt Laurids de Thurah), så der blev bedre plads til hoffet. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet den form, vi kender i dag. Ikke alle konger har sat lige stor pris på Frederiksberg Slot, men Frederik IV (1699-1730), Christian VI (1730-46), Christian VII (1766-1808) og navnlig Frederik VI (1808-1839) opholdt sig meget på slottet. Frederik VI's enkedronning blev den sidste kongelige beboer på slottet. Hun døde i 1852, og i 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig bruger slottet. De unge officerselever står i dag for rundvisningerne på slottet, der normalt foregår den sidste lørdag hver måned. Her kan man bl.a. også se slotskirken, der siden genåbningen i 1931 har tjent som almindelig sognekirke. Ved slottets østside kan man nyde udsigten over København. Talrige kunstnere har siden slutningen af 1500-tallet taget opstilling her for at gengive det storslåede syn ud over den østlige del af Frederiksberg og staden København.

Bag ved slottet ligger Frederiksberg Have. Den kongelige have blev skabt samtidig med det ældste slot og efter tegninger af officeren H.H. Scheel. Haven var oprindelig strengt symmetrisk anlagt, som den stive, franske barok krævede det. Haven blev omlagt i engelsk, landskabelig stil i årene 1795-1804, ledet af slotsgartner Peter Petersen. Derved opstod de slyngede stier, kanalerne, de små øer og en mere tæt bevoksning - nøjagtig som vi i dag kan opleve Frederiksberg Have. I forbindelse med omlægningen opførtes bl.a. Det kinesiske Lysthus (Andreas Kirkerup, 1801) og Apistemplet (N.A. Abildgaard, 1802-04). Langt ældre er Fasangården tæt ved Søndre Fasanvej, der opførtes i 1723-24 i forbindelse ned havens fasaneri. (J.C. Krieger). Gården ombyggedes 1828 (Jørgen Hansen Koch) og var bl.a. Adam Oehlenschlägers sommerbolig 1842-50. Frederiksberg Have er åben for publikum året rundt. Det kinesiske Lysthus er kun åbent ved særlige lejligheder. I sommerhalvåret kan man blive sejlet rundt i robåd på kanalerne.

Frederiksberg Allé blev anlagt i 1704 som kongens helt private allé fra Vesterbrogade til Frederiksberg Slot og Have. For at ingen skulle være i tvivl om dette, satte Christian VII i 1785 en port op for enden ved Værnedamsvej, den såkaldte Jernport, der siden 1862 har stået ved indgangen til Søndermarken. Efterhånden som der opstod landsteder langs alléen, fik ejerne af disse dog allernådigst overladt en nøgle til porten.

De smukke landsteder på alléens nordside opstod i årene efter 1780: Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci og Alléenberg. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring 1900. Det samme skete også på sydsiden, hvor der længe var langt mellem husene, indtil der kom gang i villabyggeriet omkring 1850. Her lå bl.a. forfatteren Carit Etlars villa. Hurtigt blev Frederiksberg Allé til forlystelsernes allé. Alléenberg og Sommerlyst tæt ved Allégade var populære udflugtsmål igennem hele 1800-tallet. Det var egentlige forlystelsesetablissementer, og de store parkanlæg rummede luftgynger og karruseller. Georg Carstensen, der i 1843 grundlagde Tivoli, havde også et øje på Frederiksberg Allé og i 1857 skabte han Alhambra, der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 mennesker! Alhambra var en vægtig konkurrent til Tivoli, men det hele varede kun tolv år. Så var pengene væk, og den store park gav plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor Alléenberg stod, opførtes Den Franske Skole i 1923-24. Skolen blev bombet ved en fejl i forbindelse med Shellhus-bombardementet i marts 1945, hvorved over 100 elever og lærere omkom. Et mindesmærke er rejst ved nr. 74. Efter bombardementet opførtes i 1948-50 fire syvetages boligblokke i nr. 74-96 (Ole Hagen).

Teatre kan Frederiksberg Allé også byde på. I nr. 57 ligger Betty Nansen Teatret. Det opførtes som koncertsalen Odeon i 1857, men blev i 1869 ombygget til Frederiksberg Morskabsteater. Betty Nansen ejede teatret fra 1917 til 1943. I nr. 98 lå fra 1949 ABC-Teatret, hvor Stig Lommer satte mange revyer op i 1950-60'erne. Teatret forsvandt i 1999 og er erstattet af boligbyggeriet ABCHuset. I nr. 102 ligger Aveny-T, der tidligere har heddet Fønix-Teatret (1919), Aveny-Teatret (1957) og Dr. Dantes Aveny (2001). Teatret er den gamle hovedbygning (fra 1850'erne) til forlystelsesstedet Sommerlyst, grundlagt i 1784. Nærmest Vesterbrogade ligger Sankt Thomas Runddel, der også tidligere er blevet kaldet Lille Runddel i modsætning til den store runddel ved Frederiksberg Have. Navnet Sankt Thomas skyldes et gammel landsted af samme navn, der i 1872 blev købt af en tidligere apoteker i Dansk Vestindien. I forbindelse med kommunens 75-års jubilæum i 1932 opsattes to fontæner med figurer forestillende en falkonér og en amagerkone.

Mellem de to gader ligger Frederiksberg Rådhus. Der er guidede rundture i Rådhuset den første lørdag i måneden. På turen kommer man også op i rådhustårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over Frederiksberg og København.

Rådhuset er opført i årene 1941-53 efter tegninger af Henning Hansen som afløser af det gamle rådhus på hørnet af Howitzvej og Falkoner Allé. Før Rådhuset blev bygget, lå der i karréen mellem Bredegade og Smallegade et gammelt bykvarter med huse, hvoraf flere stammede fra 1700-tallet. Nok er rådhuskomplekset meget stort, men det kan være vanskeligt at forestille sig, at der på den samme grund oprindelig lå 30-40 huse!

Ned langs Rådhuset sydlige side løber Frederiksberg Bredegade, der antagelig var bygaden i middelalderlandsbyen Solbjerg. På gadens sydside ligger der stadig et par gamle landsteder. Nr. 11 er opført i 1790'erne og var i en tid ejet af statsminister P.G. Bang. I dag bruges huset af kommunen. Nr. 13 er opført 1805 af tømrermester Boye Junge. Da enken efter præsten Carl Hassager døde i 1897, blev huset omdannet til kollegium for ti studenter. For enden af Bredegade ligger Andebakkedammen, som vistnok var gadekæret i landsbyen Solbjerg, som Christian IV nedlagde i 1620. Ved Andebakkedammen ligger Møstings Hus, der bruges til udstillinger og foredrag.

Bag Smallegade opstod engang i 1700-tallet en ny adgangsvej til markerne omkring Godthåb. I ca. hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. Lampevej fik et dårligt ry efter et brutalt rovmord i 1889, og i 1905 blev den omdøbt til Howitzvej.

På det store areal mellem Howitzvej og Solbjergvej rejstes gennem den sidste halvdel af 1800-tallet fattigvæsenets institutionskompleks, der bl.a. omfattede sygehus, fattighus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Efter udflytningen af institutionerne til Nordre Fasanvej opførtes på stedet senere brandstationen (nr. 26-28) fra 1931-32 (Kommunens arkitektafd.), politistationen (nr. 30) fra 1918-19 (Hack Kampmann), domhuset (nr. 32) fra 1920-21 (Hack Kampmann og Kaj Gottlob), Solbjerg Kirke (nr. 34) fra 1907-08 (Kristoffer Varming) og Hovedbiblioteket (Solbjergvej 21-25) fra 1933-35 (Kommunens arkitektafd.). På Howitzvej finder man også Frederiksberg Arbejderhjem (nr. 20A-B og 22A-B samt Jernbanestien 2-4) fra 1875 - et eksempel på tidens filantropiske boligbyggeri for arbejdere. I nr. 36 lå tidligere Howitz' fødeklinik fra 1863, der blev revet ned i 2011. I 1864 flyttede Københavns Hovedbanegård til et område nær Vesterport Station, og den sjællandske jernbane blev forlagt over Frederiksberg. En banegård blev opført på Solbjergvej (nr. 6-10), og er i dag den ældste dansk-projekterede banegård. I 1934 startede S-togsdriften fra Frederiksberg til Vanløse, og en moderne station blev opført ved Falkoner Allé. Driften blev indstillet i 1998. I dag er Frederiksberg en station på den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Den nye station ligger under jorden. Med til den gamle banegård hørte også et stort godsbaneareal, der blev flittig benyttet langt op i 1900-tallet, selv efter at banen til Frederiksberg i 1911 blev et blindspor, der endte lige ved Falkoner Allé. Dette areal danner i dag rammen om Frederiksberg Centret, opført 1995-96, og Handelshøjskolen, opført 1999-2000. På grunden mellem Solbjergvej og Howitzvej ligger det nye Frederiksberg Gymnasium og en ny tilbygning til Frederiksberg Hovedbibliotek, begge indviet i 2004.

Hvorfor hedder det på Frederiksberg?

Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie.

Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i 1697. Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes – og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade.

Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i 1697. Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Alhambra – Museet for humor og satire. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P. Museet, der er indrettet i en bygning (fra 1886), der tidligere har rummet politistation og begravelsesvæsen. Bag disse bygninger findes Haveselskabets Have med den fineudstillingsbygning Brøndsalen fra 1880'erne. Haveselskabet lå oprindeligt ved Frederiksberg Allé (hvad Haveselskabetsvej i dag minder os om), men overtog i 1883 de gamle gartnerier i forbindelse med Frederiksberg Have.

På toppen af Frederiksberg Bakke troner Frederiksberg Slot. Slottets opførelse faldt i flere tempi. Frederik IV lod det første slot opføre i 1699-1703. Det blev dog allerede gennemgribende forandret i 1708-09 (arkitekt Johan Conrad Ernst).

Kongen var efter dannelsesrejser i Italien inspireret af den italienske barokstil. Sidefløjene blev opført i 1733-38 (arkitekt Laurids de Thurah), så der blev bedre plads til hoffet. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet den form, vi kender i dag. Ikke alle konger har sat lige stor pris på Frederiksberg Slot, men Frederik IV (1699-1730), Christian VI (1730-46), Christian VII (1766-1808) og navnlig Frederik VI (1808-1839) opholdt sig meget på slottet. Frederik VI's enkedronning blev den sidste kongelige beboer på slottet. Hun døde i 1852, og i 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig bruger slottet. De unge officerselever står i dag for rundvisningerne på slottet, der normalt foregår den sidste lørdag hver måned. Her kan man bl.a. også se slotskirken, der siden genåbningen i 1931 har tjent som almindelig sognekirke. Ved slottets østside kan man nyde udsigten over København. Talrige kunstnere har siden slutningen af 1500-tallet taget opstilling her for at gengive det storslåede syn ud over den østlige del af Frederiksberg og staden København.

Bag ved slottet ligger Frederiksberg Have. Den kongelige have blev skabt samtidig med det ældste slot og efter tegninger af officeren H.H. Scheel. Haven var oprindelig strengt symmetrisk anlagt, som den stive, franske barok krævede det. Haven blev omlagt i engelsk, landskabelig stil i årene 1795-1804, ledet af slotsgartner Peter Petersen. Derved opstod de slyngede stier, kanalerne, de små øer og en mere tæt bevoksning - nøjagtig som vi i dag kan opleve Frederiksberg Have. I forbindelse med omlægningen opførtes bl.a. Det kinesiske Lysthus (Andreas Kirkerup, 1801) og Apistemplet (N.A. Abildgaard, 1802-04). Langt ældre er Fasangården tæt ved Søndre Fasanvej, der opførtes i 1723-24 i forbindelse ned havens fasaneri. (J.C. Krieger). Gården ombyggedes 1828 (Jørgen Hansen Koch) og var bl.a. Adam Oehlenschlägers sommerbolig 1842-50. Frederiksberg Have er åben for publikum året rundt. Det kinesiske Lysthus er kun åbent ved særlige lejligheder. I sommerhalvåret kan man blive sejlet rundt i robåd på kanalerne.

Frederiksberg Allé blev anlagt i 1704 som kongens helt private allé fra Vesterbrogade til Frederiksberg Slot og Have. For at ingen skulle være i tvivl om dette, satte Christian VII i 1785 en port op for enden ved Værnedamsvej, den såkaldte Jernport, der siden 1862 har stået ved indgangen til Søndermarken. Efterhånden som der opstod landsteder langs alléen, fik ejerne af disse dog allernådigst overladt en nøgle til porten.

De smukke landsteder på alléens nordside opstod i årene efter 1780: Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci og Alléenberg. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring 1900. Det samme skete også på sydsiden, hvor der længe var langt mellem husene, indtil der kom gang i villabyggeriet omkring 1850. Her lå bl.a. forfatteren Carit Etlars villa. Hurtigt blev Frederiksberg Allé til forlystelsernes allé. Alléenberg og Sommerlyst tæt ved Allégade var populære udflugtsmål igennem hele 1800-tallet. Det var egentlige forlystelsesetablissementer, og de store parkanlæg rummede luftgynger og karruseller. Georg Carstensen, der i 1843 grundlagde Tivoli, havde også et øje på Frederiksberg Allé og i 1857 skabte han Alhambra, der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 mennesker! Alhambra var en vægtig konkurrent til Tivoli, men det hele varede kun tolv år. Så var pengene væk, og den store park gav plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor Alléenberg stod, opførtes Den Franske Skole i 1923-24. Skolen blev bombet ved en fejl i forbindelse med Shellhus-bombardementet i marts 1945, hvorved over 100 elever og lærere omkom. Et mindesmærke er rejst ved nr. 74. Efter bombardementet opførtes i 1948-50 fire syvetages boligblokke i nr. 74-96 (Ole Hagen).

Teatre kan Frederiksberg Allé også byde på. I nr. 57 ligger Betty Nansen Teatret. Det opførtes som koncertsalen Odeon i 1857, men blev i 1869 ombygget til Frederiksberg Morskabsteater. Betty Nansen ejede teatret fra 1917 til 1943. I nr. 98 lå fra 1949 ABC-Teatret, hvor Stig Lommer satte mange revyer op i 1950-60'erne. Teatret forsvandt i 1999 og er erstattet af boligbyggeriet ABCHuset. I nr. 102 ligger Aveny-T, der tidligere har heddet Fønix-Teatret (1919), Aveny-Teatret (1957) og Dr. Dantes Aveny (2001). Teatret er den gamle hovedbygning (fra 1850'erne) til forlystelsesstedet Sommerlyst, grundlagt i 1784. Nærmest Vesterbrogade ligger Sankt Thomas Runddel, der også tidligere er blevet kaldet Lille Runddel i modsætning til den store runddel ved Frederiksberg Have. Navnet Sankt Thomas skyldes et gammel landsted af samme navn, der i 1872 blev købt af en tidligere apoteker i Dansk Vestindien. I forbindelse med kommunens 75-års jubilæum i 1932 opsattes to fontæner med figurer forestillende en falkonér og en amagerkone.

Mellem de to gader ligger Frederiksberg Rådhus. Der er guidede rundture i Rådhuset den første lørdag i måneden. På turen kommer man også op i rådhustårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over Frederiksberg og København.

Rådhuset er opført i årene 1941-53 efter tegninger af Henning Hansen som afløser af det gamle rådhus på hørnet af Howitzvej og Falkoner Allé. Før Rådhuset blev bygget, lå der i karréen mellem Bredegade og Smallegade et gammelt bykvarter med huse, hvoraf flere stammede fra 1700-tallet. Nok er rådhuskomplekset meget stort, men det kan være vanskeligt at forestille sig, at der på den samme grund oprindelig lå 30-40 huse!

Ned langs Rådhuset sydlige side løber Frederiksberg Bredegade, der antagelig var bygaden i middelalderlandsbyen Solbjerg. På gadens sydside ligger der stadig et par gamle landsteder. Nr. 11 er opført i 1790'erne og var i en tid ejet af statsminister P.G. Bang. I dag bruges huset af kommunen. Nr. 13 er opført 1805 af tømrermester Boye Junge. Da enken efter præsten Carl Hassager døde i 1897, blev huset omdannet til kollegium for ti studenter. For enden af Bredegade ligger Andebakkedammen, som vistnok var gadekæret i landsbyen Solbjerg, som Christian IV nedlagde i 1620. Ved Andebakkedammen ligger Møstings Hus, der bruges til udstillinger og foredrag.

Bag Smallegade opstod engang i 1700-tallet en ny adgangsvej til markerne omkring Godthåb. I ca. hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. Lampevej fik et dårligt ry efter et brutalt rovmord i 1889, og i 1905 blev den omdøbt til Howitzvej.

På det store areal mellem Howitzvej og Solbjergvej rejstes gennem den sidste halvdel af 1800-tallet fattigvæsenets institutionskompleks, der bl.a. omfattede sygehus, fattighus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Efter udflytningen af institutionerne til Nordre Fasanvej opførtes på stedet senere brandstationen (nr. 26-28) fra 1931-32 (Kommunens arkitektafd.), politistationen (nr. 30) fra 1918-19 (Hack Kampmann), domhuset (nr. 32) fra 1920-21 (Hack Kampmann og Kaj Gottlob), Solbjerg Kirke (nr. 34) fra 1907-08 (Kristoffer Varming) og Hovedbiblioteket (Solbjergvej 21-25) fra 1933-35 (Kommunens arkitektafd.). På Howitzvej finder man også Frederiksberg Arbejderhjem (nr. 20A-B og 22A-B samt Jernbanestien 2-4) fra 1875 - et eksempel på tidens filantropiske boligbyggeri for arbejdere. I nr. 36 lå tidligere Howitz' fødeklinik fra 1863, der blev revet ned i 2011. I 1864 flyttede Københavns Hovedbanegård til et område nær Vesterport Station, og den sjællandske jernbane blev forlagt over Frederiksberg. En banegård blev opført på Solbjergvej (nr. 6-10), og er i dag den ældste dansk-projekterede banegård. I 1934 startede S-togsdriften fra Frederiksberg til Vanløse, og en moderne station blev opført ved Falkoner Allé. Driften blev indstillet i 1998. I dag er Frederiksberg en station på den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Den nye station ligger under jorden. Med til den gamle banegård hørte også et stort godsbaneareal, der blev flittig benyttet langt op i 1900-tallet, selv efter at banen til Frederiksberg i 1911 blev et blindspor, der endte lige ved Falkoner Allé. Dette areal danner i dag rammen om Frederiksberg Centret, opført 1995-96, og Handelshøjskolen, opført 1999-2000. På grunden mellem Solbjergvej og Howitzvej ligger det nye Frederiksberg Gymnasium og en ny tilbygning til Frederiksberg Hovedbibliotek, begge indviet i 2004.

Hvilken Park er den største i København?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

København har en række parker, hvoraf de to største er Valbyparken og Fælledparken på hhv 64,2 og 58 ha. Valbyparken blev skabt i 1939 efter området fra 1913 til 1937 havde fungeret som losseplads. Parken lægger nu plæne til bl.a. Grøn Koncert. Fælledparken på Østerbro blev skabt i 1906-1914, hvor byen efterhånden var ved at vokse ud til dette område. Fælledparken er ligeledes blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København er Frederiksberg Have (31,7 ha) i den vestlige del af byen. Her kan man bl.a. se en koloni af relativt tamme fiskehejrer og nyde udsigten til Norman Fosters elefanthus i Zoologisk Have, som optager den vestlige del af haven.

Hvad kan man lave i København gratis?

Ved Københavns havnebade kan sommervarmen nydes med familie og venner. De 3 største havnebade er Havnebadet Islands Brygge (billedet), Copencabana ved Fisketorvet og Havnebadet Sluseholmen, hvor der alle 3 steder er livreddere i sommersæsonen. Det samme er der på Badeanstalten Helgoland i Amager Strandpark og Svanemøllestranden på Østerbro.

Du må gerne hoppe i Københavns Havn for at bade flere steder. Der er badezoner: på Islands Brygge ud for Halfdansgade og i Havnevigen, på Refshaleøen ud for café Halvandet og Søndre Refshalebassin samt i Nordhavn ved Sandkaj. Du finder også badezoner ved Havnevigen på Amager, ved Kalvebod Brygge og ved caféen La Banchina på Refshalevej.

Hvad koster det at sejle i Frederiksberg Have?

Ved vandet i Frederiksberg have, en kort gåtur fra slottet, kan du sejle.

En rotur tager ca. 20 minutter og koster 45 kr for voksne og en 20’er per barn.

Kan man se elefanter i Frederiksberg Have?

Frederiksberg Have er en park på Frederiksberg op til Københavns Zoo.

Parken blev anlagt af Frederik 4. omkring Frederiksberg Slot og rummer i dag både rester af en barokhave og en romantisk landskabshave. Der er flere søer, kanaler og fremmedartede træer og buske i haven, der er meget velbesøgt. I midten af haven, ligger på en ø et kinesisk lysthus, hvor der er fri adgang om søndagen i sommermånederne.

Hvem ejer Frederiksberg Have?

Den danske dronning Sophie Amalie anlagde i 1662 en gård til kongens døtre, hvor de kunne blive oplært i hyslige sysler. Gården blev anlagt i landsbyen Ny Amager omkring den nuværende Allégade på Frederiksberg. Gården, Prinsessernes Gård, blev til Prinsens Gård, da prinsesserne flyttede ud i 1680 og herefter overtaget af kronprins Frederik. I kronprinsens ejertid blev haverne omkring gården udbygget med bl.a. fuglehuse, havehuse og haveanlæg. [2]

I 1697 blev besluttet at opføre et nyt hus til kongen, det senere Frederiksberg Slot. I forbindelse med opførelsen af slottet blev haveanlægget anlagt og udvidet.[2] Haven blev anlagt nord og syd for slottet. Haven nord for slottet blev anlagt som en barokhave med inspiration fra kronprinsens udlandsrejser i Frankrig og Italien. Opmåling og planlægning af haven blev udført af Hans Henrik Scheel i 1697. Syd for slottet blev anlagt den nuværende Søndermarken med alléer af lindetræer.[1]

Haven blev i perioden 1798-1804 omlagt til en romantisk, landskabelig have.

Ved hovedindgangen (mod øst) på Frederiksberg Runddel står en statue af Frederik 6. (en), hvis mange sommerture i parken gjorde haven (og ham selv) populær.

I hvert hjørne af det store kvadrat, der omslutter Frederiksberg Have, er der bemærkelsesværdige historiske bygninger.

• NordVest ... : Den Kongelige Porcelænsfabrik – bygningerne fra 1884, (fabrikken fra 1775)
• Sydvest ..... : Zoologisk Have – fra 1859
• Sydøst ..... : De små Haver – fra 1859[3]
• Nordøst .... : Frederiksberg Rådhus 1942-1953

Hvem ejer Promenaden på Frederiksberg?

Jakob Blom og Kristian Willumsen har overtaget det historiske spisested på Frederiksberg Allé. Her vil de drive stedet med respekt for historien, som stedet gemmer på.

Den 22. marts slog det nye Promenaden 1932 dørene op for først gang. Promenaden er et historisk etablissement fra 1932, og den smukke, klassiske restaurant, der ligger midt på Frederiksberg Allé, er fyldt med historien om livet på Frederiksberg. Og det ønsker de nye folk på stedet at bevare.

Hvad hedder det når man bor på Frederiksberg?

Spørgsmål:

Vi har en kollega, der er ved at lære dansk, som spurgte, hvorfor det fx hedder "i et fængsel" og "pÃ¥ en kaserne" – hvad definerer, hvornÃ¥r vi bruger pÃ¥ eller i?

Hvor mange villaer er der på Frederiksberg?

• Klik på en kommune eller brug "Søg i kommuner".
• Se priserne kvartal for kvartal og sammenlign med landspriserne - vær opmærksom på, at landspriserne på grund af en teknisk fejl ikke er helt korrekte på kortet.
• Klik på "X" øverst til højre for at komme tilbage til kortet.
• Under kortet kan du læse mere om, hvor priserne er steget og faldet mest i det seneste år.
• Hvis du har spørgsmål til kortet eller de bagvedliggende data, er du velkommen til at kontakte os.

Højeste pris: #aggregate.0.maxValue# kr./m² (#aggregate.0.maxTime#) Laveste pris: #aggregate.0.minValue# kr./m² (#aggregate.0.minTime#) Største stigning: #aggregate.0.maxIncreaseValue# kr./m² (#aggregate.0.maxIncreaseTime#) Største fald: #aggregate.0.maxDecreaseValue# kr./m² (#aggregate.0.maxDecreaseTime#)

Hvor er det bedste sted at bo i København?

ingen København er ikke rangeret blandt de farligste byer i Europa eller verden. Tværtimod er det en af ​​de sikreste byer i Europa, ligesom Wien, Valencia, Lissabon, Prag ou Warszawa.

Au Numbeo ranking 2022, København er også rangeret blandt de mindst kriminelle byer med et meget lavt kriminalitetsindeks på kun 27). Det er placeret på rang 130 på

En 2021, København er kåret som den sikreste by i verden af den britiske avis The Economist. Og dens lave kriminalitet ser ikke ud til at være stigende i de seneste år.

ingen : Turister har intet at frygte og kan besøge denne storslåede hovedstad i sikkerhed. Også selvom der, som i alle turistbyer, er småforbrydelser. Se anbefalingerne fra den franske regering:

 Særligt i juli og august måned bør du være yderst opmærksom på lommetyve på caféer, hoteller, restauranter og gågader i det centrale København. Ingen personlige ejendele, tasker eller bagage må efterlades i parkerede køretøjer. Denne bemærkning gælder for hele Danmarks område. » Frankrigs diplomati det 21 / 04 / 2022

På den anden side anbefales det at undgå visse bydele i København for at booke dit hotel for at favorisere mere interessante bydele i forhold til turisme.