:

Hvad er grønlandsk guld?

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvad er grønlandsk guld?
  2. Er der guld i Grønland?
  3. Hvad kan man købe i Grønland?
  4. Hvordan siger man hej på grønlandsk?
  5. Hvornår er det koldest i Grønland?
  6. Hvad er det hvide guld?
  7. Hvad er billigt i Grønland?
  8. Hvad må man ikke tage med til Grønland?
  9. Hvad betyder Ajungilak?
  10. Hvad hedder nej på grønlandsk?
  11. Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Grønland?
  12. Hvor meget må man tage med til Grønland?
  13. Hvornår fik man sukker i Danmark?
  14. Hvor foregik den danske sukkerproduktion?

Hvad er grønlandsk guld?

Information

Kundeservice AnZo Smykker & Ure Imaneq 1, -116, Nuuk Center Box 1047, 3900 Nuuk, Grønland www.anzo.gl [email protected] Tlf. +299 32 34 10

Er der guld i Grønland?

Der er hentet 700 kilo malmprøver op til metallurgiske undersøgelser. Analyseresultaterne ventes i begyndelsen af september, oplyser NunaMinerals direktør Ole Christiansen.

- Ved traditionelle analyser for guld udtages der en delprøve på 30 gram, som danner grundlaget for vurdering af guldindholdet. Når guldet er ujævnt fordelt, som vi ser det på hele Storø, er vi nødt til at udtage større prøver, og undersøge disse udelt. Først herefter kan guldindholdet måles, siger Ole Christiansen.

Hvad kan man købe i Grønland?

Det siges, at man kan afkode et folks essens på de kunstværker, der produceres, fordi de instinktivt afspejler centrale elementer i hverdagslivet, og i Grønland fortæller souvenirs historien om et pionérfolks relation til landet.

Den rituelle tupilak figur, detaljerede afbildninger af jagt og fiskeri, redskaber sÃ¥som kvindekniven kaldet en ulo, og udskæringer af isbjørne, hvaler og sæler fortæller alle om et folk med en tæt forbindelse til natur og miljø, der har tilpasset sig til livet i Grønland gennem tiderne.

Hvordan siger man hej på grønlandsk?

Det grønlandske sprog er et polysyntetisk sprog, som betyder, at affikser (begyndelse) og suffikser (slutninger) er knyttet til rod-ordet for at danne mening. Resultatet er, at en hel sætning kan tage udgangspunkt i et enkelt ord.

Dette er det længste ord på det grønlandske sprog. Læs mere om det tilsyneladende umulige ord på 153 bogstaver i vores blogindlæg dedikeret hertil.

Du har måske allerede gættet det fra ovenstående – at Kalaallisut ikke er det nemmeste sprog i verden. Kalaallisut tales heller ikke meget, der er mindre end 60.000 mennesker som kan tale grønlandsk flydende.

Heldigvis er der flere nyttige ord, som er ret lette at huske og udtale. 

Pak disse i din rejsetaske til Grønland, de lokale vil være mest imponerede!

Hvornår er det koldest i Grønland?

MitRejseVejr.dk anvender cookies for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Vores partnere kan også anvende cookies til brug for målrettet annoncering. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder, ligesom du til enhver tid kan ændre eller trække dit samtykke til MitRejseVejr.dk og tredjeparters anvendelse af cookies tilbage, hvilket sker nederst på websitet, under:Cookie- og persondatapolitik.

NødvendigeNødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner som sidevisning og opdatering af indhold.

Hvad er det hvide guld?

I sidste halvdel af 1700-tallet blev den hvide sukkerroe, Beta vulgaris, med et sukkerindhold på 6 % fremavlet i Preussen. Dermed fik de sukkerglade europæere et alternativ til det kostbare rørsukker, der blev importeret fra de oversøiske kolonier. Under Napoleonskrigene blev egentlige sukkerfabrikker anlagt i Frankrig og Preussen, mens et kortvarigt forsøg på Langeland i 1810’erne mislykkedes.

Først i 1870’erne kom der gang i den danske roesukkerproduktion. Det var brødrene Johan Ditlev Frederiksen og Erhard Frederiksen, der satte gang i sukkerroedyrkningen og fra 1872 opførte Sukkerfabrikken Lolland ved Holeby. Også finansmanden C.F. Tietgen kastede sig ind i sukkerproduktionen og stiftede i 1872 aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker med produktion på Odense Sukkerkogeri.

For sukkerfabrikkerne blev de første år svære. I 1877 tvang et underskud brødrene Frederiksen til at indstille produktionen, og De Danske Sukkerfabrikker købte i 1880 fabrikken på Lolland. Frem mod år 1900 voksede forbruget af det billigere danske sukker imidlertid, og fra 1881 til 1920 steg arealet med sukkerroer fra 1.500 til 38.500 ha. Sukkerroedyrkningen blev koncentreret til de fede, kalkrige jorder på Sydfyn, Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Mellem 1880 og 1912 blev der opført ni sukkerfabrikker i Danmark, hvoraf fire kom til at ligge på Lolland og Falster i hhv. Nakskov, Nykøbing F, Maribo og Sakskøbing, og hertil kom den allerede etablerede ved Holeby.

Hvad er billigt i Grønland?

Priser opdateret 2023 Vil du kende leveomkostningerne, før du flytter til eller besøger denne by?

Her kan du finde alle oplysninger om, hvor meget det koster at bo, rejse rundt, eller holde ferie i Grønland (Grønland). På denne side har vi lavet lister baseret på priserne på en bred vifte af produkter, varer og tjenester.

Hvor meget koster det at fylde indkøbskurven i Grønland? Her finder du priserne på kød, frugt, grøntsager, bælgfrugter, mejeriprodukter, korn, alkoholholdige drikkevarer og læskedrikke:

Hvad må man ikke tage med til Grønland?

Læs her om regler for told og indførsel af varer og privat gods i Grønland.

Told er det beløb og afgift, som du skal betale for at få transporteret varer og andre ejendele fra et land til et andet.

Hvad betyder Ajungilak?

I Grønland er man glade for, at gæster forsøger sig med grønlandske ord. Og for at gøre det helt let, kan man begynde med at lære ordet “hej”, som hedder “aluu” eller “farvel” der hedder “baaj” – næsten som det henholdsvis engelske “hello” og “(good)bye”.

Lige netop disse ord er da også låneord, der sandsynligvis stammer fra den tid, da amerikanerne kom til Grønland under 2. Verdenskrig.

Hvad hedder nej på grønlandsk?

GRØNLANDSK ORDBOG

Goddag – fr.:bonjour kutaa [kouta-a] Hej – fr.:salut aluu [alou] Farvel – fr.:au revoir inuulluarit [inouchlouarit] Hvordan går det – fr.:comment vas-tu ? qanorippit ? [kranorip-pit] Det går fint – fr.:ca va ! ajunngilaq [ayounn-gilak] Det går ikke godt – fr.:ca va pas ! ajorpoq [ayorpok] Jeg har det godt – fr.:je vais bien ajunngilanga [ayounn-gilanga] Tak – fr.:merci qujanaq [krouyanak] ?????? – fr.:a bientôt takuss' [takouche] Jeg hedder – fr.:je m'appelle… mik ateqarpunga […-mik atékrarpounga] Hvad hedder du? – fr.:comment t'appelles-tu ? qanoq ateqarpit ? [kranok atékrarpit] Ja – fr.:oui aap [aap], suu [souuu] Nej – fr.:non naamik [na-amik] Jeg/mig – fr.:moi/je uanga [ouanga] Dig/du – fr.:toi/tu illit [ichlit] Han/hun/Den/Det – fr.:il/elle/on/ça una [ouna] Vi – fr.:nous uagut [ouagout] De – fr.:vous ilissi [ilissi] Mand – fr.:homme angut [angout] Kvinde – fr.:femme arnaq [arnak] Pige – fr.:fille niviarsiaq [niviarsiak] Dreng – fr.:garçon nukappiaraq [noukappiarak] ?????? – fr.:fille (de quelqu'un) panik [panik] ?????? – fr.:fils erneq [ernek] Mor – fr.:maman/ mère anaana [ana-ana] Far – fr.:papa/père ataata [ata-ata] Bedstemor – fr.:grand-mère aana [a-ana] Bedstefar – fr.:grand-père aata [a-ata] ?????? – fr.:personne inuk [inouk] Ven – fr.:ami ikinngut [ikinn-gout] Måske – fr.:peut-être immaqa [im-makra] ?????? – fr.:c'est agréable nuan', nuanneq [nouannek] Det er godt – fr.:c'est bon ! (nourriture) mamaq ! [mamak] Jeg elsker dig – fr.:je t'aime asavakkit [asavakitt] ?????? – fr.:bienvenue tikilluarit (ental), tikilluaritsi (flertal) [tikichlouaritsi] ?????? – fr.:félicitations (réussite, anniversaire, noël, etc.) pilluarit [pichlouarit] Hus – fr.:maison illu [ichlou] Vand – fr.:eau (douce) immeq [immek] Hav – fr.:mer immaq [immak] Isbjerg – fr.:iceberg iluliaq (ental) [ilouliak], ilulissat (flertal) [iloulissat] ?????? – fr.:neige aput [apoutt] Is – fr.:glace siku [sikou] Sol – fr.:soleil seqineq [sekrinek] Vind – fr.:vent anori [anori] ?????? – fr.:brouillard pujoq [pouyok] ?????? – fr.:froid issi [issi] Kulde – fr.:chaud kiak [kiak] Vinter – fr.:hiver/année ukioq [oukiok] Forår – fr.:printemps upernaaq [oupernak] ?????? – fr.:les gens inuit [inouit] Sommer – fr.:eté aasaq [a-assak] Efterår – fr.:automne ukiaq [oukiak] ?????? – fr.:phoque puisi [pouisi] ?????? – fr.:baleine arfeq [arfek] Død – fr.:morse aaveq [a-avek] ?????? – fr.:ours nanoq [nanok] Rensdyr – fr.:caribou tuttu [tut-tu] Fugl – fr.:oiseau timmiaq [tim-miak] Hund – fr.:chien qimmeq ?????? – fr.:traîneau qamutit [kramoutit] ?????? – fr.:faire du traîneau : qimmuserpoq [krimousserpok] ?????? – fr.:le foyer d'enfants meeqqat angerlarsimaffiat [méékkrat anguerchlarsimafiatt] Uummannaq [oum-man-nak] Thule Qaanaaq [kraanaak] Grønland – fr.:Groenland Kalaallit Nunaat [kala-achlit nouna-at]

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Grønland?

Leder du efter en flyrejse til Grønland? Hop om bord hos et af disse flyselskaber.

Den bedste rejsetid for at tage til Grønland er fra Januar til December. I denne periode er der meget koldt og lidt nedbør. I Grønland er August den varmeste måned med 10°C og den koldeste måned er -7°C i Februar.

Hvor meget må man tage med til Grønland?

Har du bestilt transport til hotellet vil du ved ankomst blive mødt af vores samarbejdspartner, som står med et skilt i ankomsthallen med enten ”Profil Rejser” eller dit/dine navn(e).

Check in på hotellerne er oftest først muligt først på eftermiddagen. Ankommer du før og værelset ikke er klart, kan bagagen opbevares i receptionen.

Hvornår fik man sukker i Danmark?

Uddrag der fortæller om den danske sukkerproduktion af det råsukker, der blev bragt fra Vestindien til Danmark.

I 1733 købte Vestindisk-guineisk Kompagni øen Skt. Croix i Vestindien af Frankrig og igangsatte en produktion af rÃ¥sukker pÃ¥ øen. NÃ¥r sukkerrørene var høstet og sukkersaften var kogt til sirup, blev massen sejlet til Danmark til videre forarbejdning. I store dele af 1700-tallet var sukkerproduktionen i København i vækst og priserne steg pÃ¥ verdensmarkedet. Man kunne kalde sukker for det hvide guld, for dengang var der mange penge i sukker, der bl.a. skulle bruges til at søde nye luksusvarer som te og kaffe, som ogsÃ¥ blev importeret fra kolonier i Amerika og Asien.

Hvor foregik den danske sukkerproduktion?

I sidste halvdel af 1700-tallet blev den hvide sukkerroe, Beta vulgaris, med et sukkerindhold på 6 % fremavlet i Preussen. Dermed fik de sukkerglade europæere et alternativ til det kostbare rørsukker, der blev importeret fra de oversøiske kolonier. Under Napoleonskrigene blev egentlige sukkerfabrikker anlagt i Frankrig og Preussen, mens et kortvarigt forsøg på Langeland i 1810’erne mislykkedes.

Først i 1870’erne kom der gang i den danske roesukkerproduktion. Det var brødrene Johan Ditlev Frederiksen og Erhard Frederiksen, der satte gang i sukkerroedyrkningen og fra 1872 opførte Sukkerfabrikken Lolland ved Holeby. Også finansmanden C.F. Tietgen kastede sig ind i sukkerproduktionen og stiftede i 1872 aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker med produktion på Odense Sukkerkogeri.

For sukkerfabrikkerne blev de første år svære. I 1877 tvang et underskud brødrene Frederiksen til at indstille produktionen, og De Danske Sukkerfabrikker købte i 1880 fabrikken på Lolland. Frem mod år 1900 voksede forbruget af det billigere danske sukker imidlertid, og fra 1881 til 1920 steg arealet med sukkerroer fra 1.500 til 38.500 ha. Sukkerroedyrkningen blev koncentreret til de fede, kalkrige jorder på Sydfyn, Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Mellem 1880 og 1912 blev der opført ni sukkerfabrikker i Danmark, hvoraf fire kom til at ligge på Lolland og Falster i hhv. Nakskov, Nykøbing F, Maribo og Sakskøbing, og hertil kom den allerede etablerede ved Holeby.