Hvad tager man på i Operaen?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad tager man på i Operaen?
2. Hvor spiser man når man skal i operaen?
3. Hvor lang tid tager en rundvisning i Operaen?
4. Hvornår klapper man til opera?
5. Hvad koster Operaen i København?
6. Hvor sidder man bedst i operahuset?
7. Hvad har man på af tøj i Operaen?
8. Hvad er forskel på opera og operette?
9. Hvad koster Operahuset i København?
10. Er der garderobe i Operaen?
11. Hvad hedder Beethovens eneste opera?
12. Hvad koster en opera?
13. Hvem har betalt Operahuset i København?
14. Hvad er Beethovens mest kendte sang?
15. Hvad var Beethoven mest kendt for?

Hvad tager man på i Operaen?

Af Claus Georg Kjær

Der findes ingen nedskrevne love for, hvordan publikum skal opføre sig i en teatersal, men der er en del uskrevne regler, som kan være gode at kende til, når du skal i teatret. Nogle betragter teatersalen som et helligt sted, hvor de af respekt for de andre publikummer og det der sker på scenen, klæder sig i deres pæneste tøj og pudser lakskoene, så man kan spejle sig i dem, mens andre ikke synes at respekt materialiserer sig igennem tøjet og tager det en del mere afslappet.

Hvor spiser man når man skal i operaen?

Kundeservice (billetsalg)[email protected]. +45 33 69 69 69

Åbningstid for telefonisk henvendelse:Mandag - fredag 9.30 - 16.00Lukket lørdag - søndag og helligdage

Hvor lang tid tager en rundvisning i Operaen?

Ønsket om et operahus havde eksisteret længe i Norge, da det endelig i 2000 blev besluttet, at der skulle bygges et operahus til Den Norske Opera og Ballett. I 2008 stod byggeriet endeligt færdigt og har siden været en meget populær seværdighed, som i løbet af de første fem år blev besøgt af 8,5 millioner mennesker.

Bygningen er tegnet af arkitekfirmaet Snøhetta, som havde et ønske om at skabe en platform tilgængelig for alle byens indbyggere og derved skabe et nyt offentligt rum. Dette er blevet gjort meget konkret med tagene, som er tilgængelige for alle besøgende. Snøhetta har hovedsageligt brugt materialerne sten, træ og metal, hvor især marmorstenene på taget er fremtrædende.

Indvendigt består Operahuset af 3 scener med Hovedscenen som den største med plads til ca. 1400 tilskuere. Derudover er der en række andre mindre rum med mange forskellige funktioner.

Hvornår klapper man til opera?

Den mest almindelige taktart er 4/4-takt (firefjerdedelstakt). Taktarten har fire taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal): (Mercy, Mercy, Mercy)

Hvad koster Operaen i København?

Orgelet piber. Det bruser. Det brager. Ord kan ikke beskrive al den lyd, som én af verdens allerbedste orgel-virtuoser Carlo Curley er i stand til at klemme ud af det digitale orgel. Blot én af de helt unikke enkeltdele, som er en del af Danmarks nye operahus.

Et meget lille instrument, når man står på scenen i den nye opera og hører musikken bruse i de store rum.

Hvor sidder man bedst i operahuset?

• Bedre pladser i teatre er IKKE en myte
• Hvor er de bedste pladser?
• Bedste sted at sidde i Sydney Opera House
  • Koncert hal
    • Koncertsalssæder med den bedste udsigt
    • Koncertsal sæder med den bedste værdi
  • Joan Sutherland Teater
    • Sæder med den bedste udsigt
    • Værdi for pengene pladser
  • Dramateater
    • Sæder med den bedste udsigt på Drama Teater
    • Værdi for pengene pladser på Drama Theater
  • Playhouse
    • Sæder med den bedste udsigt på Playhouse
    • Værdi for pengene pladser på Playhouse
  • Studiet
  • Utzon Værelse
  • Forpladsen

Hvad har man på af tøj i Operaen?

Jeg skal for første gang ind og se en opførsel i Det Kongelige Teater i weekenden, og jeg er meget i tvivl om hvordan man er klædt derinde. Jeg har hørt at man er fint klædt på, men hvor fint er det? Er der nogen der har været derinde som kan fortælle mig noget om hvad andre havde på, eller hvad i selv havde på? På forhånd tak

0 synes godt om

Hvad er forskel på opera og operette?

De to genrer har gennem tiden haft en del krydsninger: Operasangere er blevet hyret ind til svære sange i musicals, og nyskrevne operaer kan også have populærkulturelle træk.

Hvis du er i tvivl, om du er endt i Det Kongelige Teater eller på Det Ny Teater, så se, om de optrædende har mikrofon på eller ej. Som musicalsanger bærer man i dag for det meste mikrofon, så ens stemme bliver forstærket.

- Det gør du ikke som operasanger. Så det er nogle helt andre sangteknikker der er i brug. Hvis ikke din dagsform er god som operasanger, er du på den, for der er ingen mikrofon til at hjælpe din stemme på vej, fortæller P2-værten Stine Rosengren.

- Musicalsangere skal både skal kunne danse, spille skuespil og synge. I opera har det ikke altid været alle tre, der skulle i spil. Hvis stemmen var der, så var det nok. Men med tiden er publikum - med rette - blevet mere krævende og vil som minimum både have sang og spil på scenen, siger Stine Rosengren.

- Dansen forventer de færreste, at du som operasanger disker op med. For når du ikke har mikrofon på, så er det også en ubarmhjertig affære at skulle danse og synge henover et 70 mands orkester.

Desuden er de musicalperformere, der bliver uddannet i dag, utrolig seje til at mestre alle tre kategorier, forklarer hun.

Hvad koster Operahuset i København?

Operaen i København har ry for at være det dyreste operahus i verden, men i virkeligheden kan man opleve forestillinger til overkommelige og nedsatte priser, og man kan endda se forestillinger helt gratis. Sædepriserne spænder fra 19 € til 135 €.

Forestillingerne varierer i pris, afhængigt af forestillingens popularitet, placeringen af sæderne, produktionsomkostningerne, de medvirkendes berømmelse eller omtale. Hver måned er der særlige gratisforestillinger, når man tænker på, at sæsonen starter i midten af august i København og slutter i juni.

På den anden side er premiereforestillingen som regel dyrere end genopsætningen. Når forestillingerne bliver genudsendt, er billetterne meget billigere. Du behøver ikke at vente længe, da de normalt gentager forestillingen om 4-6 måneder. For eksempel kan en billet til premieren koste fra 115 til 135 €, og til genopsætningen koster den fra 23 til 135 €.

Der er fire kategorier af billetter til forestillinger i Operaen i København: parket, første, anden eller tredje balkon. Parketpladserne er de dyreste på grund af deres centrale placering i teatret, og balkonpladserne varierer i pris alt efter, hvor tæt de er på scenen, hvor første balkon er dyrere og tredje balkon billigere.

Når du har valgt en kategori, vil du opdage, at hver kategori er inddelt i rækker. Prisen for hvert sæde varierer alt efter kvaliteten af udsigten til scenen, så en billet med udsigt til midten vil være dyrere end en plads i siderne.

Da der ikke er særlige billetter til Operaen uden kø, bør du ankomme mindst 20 minutter før forestillingen starter, hvilket anbefales af teatret.

Er der garderobe i Operaen?

At tage i operaen er altid spændende. Der er masser af god musik at se frem til, samt ikke mindst en helt særlig og ubeskrivelig atmosfære at opleve. Visse formaliteter skal der dog også tages hensyn til. Dresscoden er en af dem. For når du tager i opera, så forventes det af dig, at du møder velklædt op. Hvis du derfor ikke allerede har garderobeskabet fuld af flotte kjoler, så er det bare om at komme ud og købe nogle. Det kan du f.eks. gøre hos webshoppen NA-KD. Her er der en del formelle og ikke mindst galante kjoler til salg, så slå dig straks løs i det fine udvalg. Priserne er i øvrigt på et leje hvor alle kan være med.

Mændene forventes at troppe op i operaen i jakkesæt eller skjorte. Husk i øvrigt også at pudse skoene. Det er jo trods alt en helt særlig begivenhed, det med at tage i operaen.

Hvad hedder Beethovens eneste opera?

The jailer Rocco’s new assistant, Fidelio, is everything Rocco could want in an employee: Clever, hard-working, and handsome, Fidelio helps around the jail and has even caught the eye of Rocco’s daughter, Marzelline. But there’s something mysterious about this Fidelio. Where has he come from? Why does he so carefully avoid Marzelline’s romantic overtures? And what is his connection to the political prisoner being held in the jail’s deepest, darkest cell? In fact, “Fidelio” is none other than the prisoner’s wife—disguised as a man and desperate to save her husband from the cruel forces conspiring against him.

Fidelio, the only opera ever completed by Ludwig van Beethoven, is a deftly crafted story of love and adventure. It is also an overtly political work. When Fidelio premiered in 1805—12 years after revolution had toppled the French monarchy, one year after the upstart young general Napoleon had crowned himself emperor of France, and only one week after Napoleon’s forces invaded Beethoven’s home city of Vienna—Europe was at a tipping point. The monarchs that had ruled Europe for centuries were quaking in fear, new ideas of social justice and equality were percolating among the masses, and the continent was entering an era of profound change. Like many of his contemporaries, Beethoven was deeply invested in politics, and Fidelio’s plot reflects the seismic sociopolitical developments of the age.

Hvad koster en opera?

• Hvad kan du forvente på Opera Garnier
• Billetter til Opera Garnier
  • Selvguidet besøg på Opera Garnier
  • Rundvisning i Opera Garnier
  • Palais Garniers underjordiske tur
• Sådan kommer du til Opera Garnier
• Opera Garnier åbningstider
• Hvad er der inde i Palais Garnier Paris
  • Det ydre
  • Stor trappe
  • Auditoriet
  • Grand Foyer
  • Opera Garnier loft

Hvem har betalt Operahuset i København?

Alle klaverelever støder på “Für Elise” – en romantisk melodi, som Beethoven skrev omkring 1810. Hvem Elise var, har historikerne haft flere bud på.

Det fortælles, at Beethoven en aften var på vej hjem gennem et villa­kvarter ved Wien. Fra en åbenstående havedør hørte han sine værker blive maltrakteret på et klaver.

Hvad er Beethovens mest kendte sang?

Alle klaverelever støder på “Für Elise” – en romantisk melodi, som Beethoven skrev omkring 1810. Hvem Elise var, har historikerne haft flere bud på.

Det fortælles, at Beethoven en aften var på vej hjem gennem et villa­kvarter ved Wien. Fra en åbenstående havedør hørte han sine værker blive maltrakteret på et klaver.

Hvad var Beethoven mest kendt for?

Ludwig van Beethoven (tysk: ˈluːtvɪç fan ˈbeːtˌhoːfn̩ Listen) var en tysk komponist, pianist og dirigent, født i Bonn den 15. eller 16. december 1770 og død i Wien den 26. marts 1827 i en alder af 56 år.

Beethoven var den sidste store repræsentant for den wienerklassiske musik (efter Gluck, Haydn og Mozart), og han banede vejen for romantikken i musikken og påvirkede den vestlige musik i store dele af det 19. århundrede. Han var uklassificerbar (“Du giver mig indtryk af en mand med mange hoveder, mange hjerter, mange sjæle”, sagde Haydn til ham omkring 1793), og hans kunst kom til udtryk gennem forskellige musikalske genrer, og selv om hans symfoniske musik er den vigtigste kilde til hans popularitet, havde han også en betydelig indflydelse på klavermusik og kammermusik.

Han overvandt prøvelserne i et liv præget af døvhed, som ramte ham som 27-årig, og fejrede i sin musik heltemodets og glædens triumf, når skæbnen pålagde ham isolation og elendighed, og han blev belønnet post mortem med denne udtalelse fra Romain Rolland: “Han er meget mere end den første af musikerne. Han er den mest heroiske kraft i den moderne kunst”. Som udtryk for en urokkelig tro på mennesket og en frivillig optimisme, som en bekræftelse af en fri og uafhængig kunstner, gjorde Beethovens værk ham til en af de mest fremtrædende skikkelser i musikhistorien.

Ludwig van Beethoven blev født i Bonn i Rheinland den 15. eller 16. december 1770 i en beskeden familie, der havde ført en musikalsk tradition videre i mindst to generationer.

Hans bedstefar, Ludwig van Beethoven den Ældre (1712-1773), stammede fra en flamsk familie fra Mechelen (præpositionen van, “de”, i nederlandske efternavne er ikke en adelspartikel, i modsætning til det tyske von, der svarer til det franske “de”). Han var en respekteret mand og en god musiker og flyttede til Bonn i 1732 og blev kapelmester for kurfyrsten af Köln, Clement Augustus af Bayern.

Hans far, Johann van Beethoven (1740-1792), var musiker og tenor ved kurfyrsternes hof. Han var en middelmådig, brutal og alkoholiseret mand, men han opdragede sine børn med den største strenghed. Hans mor, Maria-Magdalena van Beethoven, født Keverich (1746-1787), var datter af en kok for ærkebiskoppen af Trier. Hun blev beskrevet som selvtilfreds, blid og depressiv, men hun var elsket af sine børn. Ludwig er det andet af syv børn, hvoraf kun tre når voksenalderen: han selv, Kaspar-Karl (1774-1815) og Johann (1776-1848).

I slutningen af det 18. århundrede var Wien den vestlige musiks hovedstad og den bedste mulighed for en musiker for at få succes. Da han ankom, var Beethoven 22 år gammel og havde allerede komponeret en del, men næppe noget af betydning. Selv om han ankom til Wien mindre end et år efter Mozarts død, er myten om en “overlevering af faklen” mellem de to kunstnere ubegrundet: Beethoven var endnu langt fra sin kunstneriske modenhed, og det var ikke som komponist, men som virtuos pianist, at Beethoven skabte sig et ry i Wien.

Haydns undervisning var ganske vist prestigefyldt, men den var på mange måder skuffende. På den ene side indså Beethoven hurtigt, at hans lærer var jaloux på ham; på den anden side blev Haydn hurtigt irriteret over sin elevs, som han kaldte “stormogulen”, og over hans indisciplinering og musikalske dristighed. På trods af Haydns dybe og varige indflydelse på Beethovens værk og den gensidige agtelse, som Beethoven ofte mindedes, fik “symfoniens fader” aldrig det tætte venskab med Beethoven, som han havde haft med Mozart, og som havde været kilden til så frugtbar efterfølgelse.

“Du har en masse talent, og du vil få mere, meget mere. Du har en uudtømmelig overflod af inspiration, du vil få tanker, som ingen nogensinde har haft før, du vil aldrig ofre dine tanker for en tyrannisk regel, men du vil ofre reglerne for dine fantasier; for du giver mig indtryk af en mand, der har flere hoveder, flere hjerter, flere sjæle.”

Den tredje symfoni, “Eroica”, er en milepæl i Beethovens værk, ikke kun på grund af dens udtryksstyrke og hidtil usete længde, men også fordi den indleder en række strålende værker, der er bemærkelsesværdige i deres varighed og energi, og som er karakteristiske for Beethovens stil i den mellemste periode, kendt som “Eroica”. Komponisten havde oprindeligt til hensigt at dedikere symfonien til general Napoleon Bonaparte, den franske republiks førstekonsul, i hvem han så en frelser for revolutionens idealer. Men da han hørte om udråbelsen af det franske kejserrige (maj 1804), blev han rasende og strøg dedikationen voldsomt over og erstattede titlen Buonaparte med sætningen “Grande symphonie Héroïque pour célébrer le souvenir d”un grand homme”. Symfoniens tilblivelse strakte sig fra 1802 til 1804, og den offentlige premiere den 7. april 1805 udløste lidenskaber, idet næsten alle fandt den alt for lang. Beethoven var ligeglad og erklærede, at den ville blive fundet meget kort, når han havde komponeret en symfoni, der varede mere end en time, og han måtte – indtil han komponerede den niende – betragte Eroica-symfonien som sin bedste symfoni.

I 1804 slog klaversonaten nr. 21, der er tilegnet grev Waldstein og bærer hans navn, de udøvende musikere med sin store virtuositet og de evner, den kræver af instrumentet. Af en lignende støbning kommer den dystre og storslåede klaversonate nr. 23, kendt som Appassionata (1805), som følger kort efter den tredobbelte koncert for klaver, violin, cello og orkester (1804). I juli 1805 mødte komponisten Luigi Cherubini, som han ikke lagde skjul på sin beundring for.

I en alder af 35 år kastede Beethoven sig over den genre, som Mozart havde haft størst succes med: opera. I 1801 var han begejstret for Jean-Nicolas Bouillys libretto Leonore or Conjugal Love, og operaen Fidelio, som oprindeligt bar titlen på grund af sin heltinde Leonore, blev skitseret i 1803. Men værket gav forfatteren uventede vanskeligheder. Den blev i første omgang dårligt modtaget (kun tre opførelser i 1805), og Beethoven følte sig som offer for en kabale. Fidelio blev omarbejdet ikke mindre end tre gange (1805, 1806 og 1814), og det var først i den sidste omarbejdning, at operaen endelig fik en passende modtagelse. Selv om han havde komponeret et vigtigt værk inden for operarepertoiret, var det en bitter oplevelse for komponisten, og han skulle aldrig vende tilbage til genren, selv om han i slutningen af sit liv studerede flere andre projekter, herunder en Macbeth inspireret af Shakespeares værk og frem for alt en Faust efter Goethe.

Juli 1812, som musikerens biografer har kommenteret udførligt, markerer et nyt vendepunkt i Beethovens liv. Under et kurophold i Teplitz og Carlsbad skrev han det gådefulde Brev til den udødelige elskede og mødte Goethe gennem Bettina Brentano. Af uvisse årsager var dette også begyndelsen på en lang periode med sterilitet i musikerens kreative liv. Det er kendt, at årene efter 1812 faldt sammen med flere dramatiske begivenheder i Beethovens liv, som han måtte overvinde alene, da næsten alle hans venner havde forladt Wien under krigen i 1809, men intet forklarer fuldt ud dette brud efter ti år med så stor frugtbarhed.

På trods af den meget positive modtagelse af den syvende symfoni og Wellingtons sejr (december 1813), på trods af den endelige triumferende genoptagelse af Fidelio i den endelige version (maj 1814), mistede Beethoven gradvist vennerne i Wien, der stadig var nostalgiske efter Mozart og vandt til Rossinis lettere musik. Det postyr, der blev gjort omkring Wienerkongressen, hvor Beethoven blev rost som nationalmusiker, maskerede ikke længe wienernes voksende nedladenhed over for ham. Desuden bragte Metternichs hårdere regime ham i en vanskelig situation, da det wieneriske politi længe havde været bekendt med de demokratiske og revolutionære overbevisninger, som komponisten skjulte mindre og mindre af. På det personlige plan var den største begivenhed hans bror Kaspar-Karls død den 15. november 1815. Beethoven, som havde lovet at lede sin søn Karls uddannelse, måtte tage en endeløs række retssager mod sin svigerinde for at få eneretten over sin nevø, som han endelig vandt i 1820. Trods al komponistens velvilje og hengivenhed skulle denne nevø blive en uudtømmelig kilde til pine for ham indtil tærsklen til hans død. Fra disse mørke år, hvor hans døvhed blev total, fremkom kun nogle få sjældne mesterværker: Cellosonaterne nr. 4 og 5 tilegnet hans fortrolige Maria von Erdödy (1815), klaversonate nr. 28 (1816) og liedcyklen Til den fjerne elskede (An die ferne Geliebte, 1815-1816), på digte af Alois Jeitteles (de).

Mens hans materielle situation blev mere og mere bekymrende, blev Beethoven alvorligt syg mellem 1816 og 1817 og var endnu en gang tæt på at begå selvmord. Hans moralske styrke og viljestyrke kom dog igen til udtryk med støtte og venskab fra klaverbyggeren Nannette Streicher. Han vendte sig til selvransagelse og spiritualitet og følte vigtigheden af det, der var tilbage at skrive for “de kommende tider”, og han fandt styrken til at overvinde disse prøvelser og gå ind i en sidste kreativ periode, der sandsynligvis ville give ham sine største åbenbaringer. Ni år før uropførelsen af den niende symfoni opsummerede Beethoven i én sætning det, der på mange måder skulle blive hans livsværk (1815):