Hvornår kommer dronningen til Frederiksberg?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvornår kommer dronningen til Frederiksberg?
2. Hvad tid ankommer Dronningen?
3. Hvem er borgmester på Frederiksberg?
4. Hvornår kommer dronningen til Fejø?
5. Hvor bor Dronningen i dag?
6. Hvornår bor Dronningen på Amalienborg?
7. Hvor er Dronningen om sommeren?
8. Hvor sover Dronningen?
9. Hvad hed Frederiksberg før?
10. Hvor har Frederiksberg sit navn fra?
11. Hvilken dag har Dronningen?
12. Hvor meget koster det at komme ind på Amalienborg?
13. Hvilket palæ bor Frederik og Mary i?
14. Hvor opholder Dronningen sig i dag?
15. Hvor ligger Trend jagthytte?

Hvornår kommer dronningen til Frederiksberg?

1. september besøger Hendes Majestæt Dronningen for første gang Frederiksberg som en del af det årlige sommertogt. Programmet byder blandt andet på velkomst på rådhuset, karettur gennem byen og farvelfest ved afsejlingen med Kongeskibet Dannebrog.

Der bliver rig mulighed for at se og fejre Dronning Margrethe, når hun torsdag 1. september besøger Frederiksberg.

Hvad tid ankommer Dronningen?

Dronningen ankommer til Frederiksberg Rådhus torsdag den 1. september kl. 10, hvor hun bliver modtaget af blandt andre borgmester Michael Vindfeldt (S). Derefter går turen videre i karet gennem byen under eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron, og tilskuerne kan glæde sig til et spektakulært syn med flere end 50 flotte heste i eskorten.

Borgmester Michael Vindfeldt glæder sig til, at byen hilser Dronningen velkommen:

Hvem er borgmester på Frederiksberg?

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.

Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester

Hvornår kommer dronningen til Fejø?

Vi bruger cookies og lignende teknologier som hjælp til at levere og forbedre indhold på Meta-produkterne. Vi bruger dem også til at skabe en mere sikker oplevelse ved at bruge oplysninger, vi modtager fra cookies på og uden for Facebook, og til at levere og forbedre Meta-produkterne for personer, der har en konto.

Nødvendige cookies: Disse cookies er påkrævede for at bruge Meta-produkterne. De er nødvendige for, at vores sites kan fungere efter hensigten.

Hvor bor Dronningen i dag?

Midt mellem by og havn finder du et af hovedværkerne i dansk bygningskust, Amalienborg, som arkitekten Nicolai Eigtved tegner i 1750'erne. Fire næsten ens palæer omkranser Amalienborg Slotsplads med rytterstatuen af Frederiksstadens grundlægger, Frederik 5. Palæerne bliver oprindeligt bygget som boliger til fire højstående adelsmænd, men da Christiansborg Slot brænder i 1794, overtager kongefamilien Amalienborg som residens. Siden da har regenterne beboet Amalienborgs forskellige palæer på skift.

Midt mellem by og havn finder du et af hovedværkerne i dansk bygningskust, Amalienborg, som arkitekten Nicolai Eigtved tegner i 1750'erne. Fire næsten ens palæer omkranser Amalienborg Slotsplads med rytterstatuen af Frederiksstadens grundlægger, Frederik 5. Palæerne bliver oprindeligt bygget som boliger til fire højstående adelsmænd, men da Christiansborg Slot brænder i 1794, overtager kongefamilien Amalienborg som residens. Siden da har regenterne beboet Amalienborgs forskellige palæer på skift.

Hvornår bor Dronningen på Amalienborg?

Midt mellem by og havn finder du et af hovedværkerne i dansk bygningskust, Amalienborg, som arkitekten Nicolai Eigtved tegner i 1750'erne. Fire næsten ens palæer omkranser Amalienborg Slotsplads med rytterstatuen af Frederiksstadens grundlægger, Frederik 5. Palæerne bliver oprindeligt bygget som boliger til fire højstående adelsmænd, men da Christiansborg Slot brænder i 1794, overtager kongefamilien Amalienborg som residens. Siden da har regenterne beboet Amalienborgs forskellige palæer på skift.

Midt mellem by og havn finder du et af hovedværkerne i dansk bygningskust, Amalienborg, som arkitekten Nicolai Eigtved tegner i 1750'erne. Fire næsten ens palæer omkranser Amalienborg Slotsplads med rytterstatuen af Frederiksstadens grundlægger, Frederik 5. Palæerne bliver oprindeligt bygget som boliger til fire højstående adelsmænd, men da Christiansborg Slot brænder i 1794, overtager kongefamilien Amalienborg som residens. Siden da har regenterne beboet Amalienborgs forskellige palæer på skift.

Hvor er Dronningen om sommeren?

Marselisborg Slotshave er omkring 13 ha. og blev anlagt af anlægsgartner L. Chr. Diederichsen i samarbejde med Dronning Alexandrine i starten af 1900-tallet i engelsk stil med store græsplæner omgivet af træer og små søer. Haven rummer foruden en række kunstværker, en rosenpark samt en urtehave.

Skulpturen "Marcelisa" er lavet af kunstner Miguel Berrocals i 1996 og er en af de første skulpturer, man ser, når man kommer ind i haven. Den står midt på plænen mod bugten. Figuren er udført i glasfiber, patineret med bronze og står på en glassokkel.

Hvor sover Dronningen?

Det har længe været offentlig kendt, at dronning Margrethe og prins Henrik har indrettet sig med separate soveværelser på deres mange slotte.

Hvad hed Frederiksberg før?

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.

Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester

Hvor har Frederiksberg sit navn fra?

Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie.

Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i 1697. Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes – og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade.

Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i 1697. Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Alhambra – Museet for humor og satire. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P. Museet, der er indrettet i en bygning (fra 1886), der tidligere har rummet politistation og begravelsesvæsen. Bag disse bygninger findes Haveselskabets Have med den fineudstillingsbygning Brøndsalen fra 1880'erne. Haveselskabet lå oprindeligt ved Frederiksberg Allé (hvad Haveselskabetsvej i dag minder os om), men overtog i 1883 de gamle gartnerier i forbindelse med Frederiksberg Have.

På toppen af Frederiksberg Bakke troner Frederiksberg Slot. Slottets opførelse faldt i flere tempi. Frederik IV lod det første slot opføre i 1699-1703. Det blev dog allerede gennemgribende forandret i 1708-09 (arkitekt Johan Conrad Ernst).

Kongen var efter dannelsesrejser i Italien inspireret af den italienske barokstil. Sidefløjene blev opført i 1733-38 (arkitekt Laurids de Thurah), så der blev bedre plads til hoffet. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet den form, vi kender i dag. Ikke alle konger har sat lige stor pris på Frederiksberg Slot, men Frederik IV (1699-1730), Christian VI (1730-46), Christian VII (1766-1808) og navnlig Frederik VI (1808-1839) opholdt sig meget på slottet. Frederik VI's enkedronning blev den sidste kongelige beboer på slottet. Hun døde i 1852, og i 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig bruger slottet. De unge officerselever står i dag for rundvisningerne på slottet, der normalt foregår den sidste lørdag hver måned. Her kan man bl.a. også se slotskirken, der siden genåbningen i 1931 har tjent som almindelig sognekirke. Ved slottets østside kan man nyde udsigten over København. Talrige kunstnere har siden slutningen af 1500-tallet taget opstilling her for at gengive det storslåede syn ud over den østlige del af Frederiksberg og staden København.

Bag ved slottet ligger Frederiksberg Have. Den kongelige have blev skabt samtidig med det ældste slot og efter tegninger af officeren H.H. Scheel. Haven var oprindelig strengt symmetrisk anlagt, som den stive, franske barok krævede det. Haven blev omlagt i engelsk, landskabelig stil i årene 1795-1804, ledet af slotsgartner Peter Petersen. Derved opstod de slyngede stier, kanalerne, de små øer og en mere tæt bevoksning - nøjagtig som vi i dag kan opleve Frederiksberg Have. I forbindelse med omlægningen opførtes bl.a. Det kinesiske Lysthus (Andreas Kirkerup, 1801) og Apistemplet (N.A. Abildgaard, 1802-04). Langt ældre er Fasangården tæt ved Søndre Fasanvej, der opførtes i 1723-24 i forbindelse ned havens fasaneri. (J.C. Krieger). Gården ombyggedes 1828 (Jørgen Hansen Koch) og var bl.a. Adam Oehlenschlägers sommerbolig 1842-50. Frederiksberg Have er åben for publikum året rundt. Det kinesiske Lysthus er kun åbent ved særlige lejligheder. I sommerhalvåret kan man blive sejlet rundt i robåd på kanalerne.

Frederiksberg Allé blev anlagt i 1704 som kongens helt private allé fra Vesterbrogade til Frederiksberg Slot og Have. For at ingen skulle være i tvivl om dette, satte Christian VII i 1785 en port op for enden ved Værnedamsvej, den såkaldte Jernport, der siden 1862 har stået ved indgangen til Søndermarken. Efterhånden som der opstod landsteder langs alléen, fik ejerne af disse dog allernådigst overladt en nøgle til porten.

De smukke landsteder på alléens nordside opstod i årene efter 1780: Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci og Alléenberg. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring 1900. Det samme skete også på sydsiden, hvor der længe var langt mellem husene, indtil der kom gang i villabyggeriet omkring 1850. Her lå bl.a. forfatteren Carit Etlars villa. Hurtigt blev Frederiksberg Allé til forlystelsernes allé. Alléenberg og Sommerlyst tæt ved Allégade var populære udflugtsmål igennem hele 1800-tallet. Det var egentlige forlystelsesetablissementer, og de store parkanlæg rummede luftgynger og karruseller. Georg Carstensen, der i 1843 grundlagde Tivoli, havde også et øje på Frederiksberg Allé og i 1857 skabte han Alhambra, der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 mennesker! Alhambra var en vægtig konkurrent til Tivoli, men det hele varede kun tolv år. Så var pengene væk, og den store park gav plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor Alléenberg stod, opførtes Den Franske Skole i 1923-24. Skolen blev bombet ved en fejl i forbindelse med Shellhus-bombardementet i marts 1945, hvorved over 100 elever og lærere omkom. Et mindesmærke er rejst ved nr. 74. Efter bombardementet opførtes i 1948-50 fire syvetages boligblokke i nr. 74-96 (Ole Hagen).

Teatre kan Frederiksberg Allé også byde på. I nr. 57 ligger Betty Nansen Teatret. Det opførtes som koncertsalen Odeon i 1857, men blev i 1869 ombygget til Frederiksberg Morskabsteater. Betty Nansen ejede teatret fra 1917 til 1943. I nr. 98 lå fra 1949 ABC-Teatret, hvor Stig Lommer satte mange revyer op i 1950-60'erne. Teatret forsvandt i 1999 og er erstattet af boligbyggeriet ABCHuset. I nr. 102 ligger Aveny-T, der tidligere har heddet Fønix-Teatret (1919), Aveny-Teatret (1957) og Dr. Dantes Aveny (2001). Teatret er den gamle hovedbygning (fra 1850'erne) til forlystelsesstedet Sommerlyst, grundlagt i 1784. Nærmest Vesterbrogade ligger Sankt Thomas Runddel, der også tidligere er blevet kaldet Lille Runddel i modsætning til den store runddel ved Frederiksberg Have. Navnet Sankt Thomas skyldes et gammel landsted af samme navn, der i 1872 blev købt af en tidligere apoteker i Dansk Vestindien. I forbindelse med kommunens 75-års jubilæum i 1932 opsattes to fontæner med figurer forestillende en falkonér og en amagerkone.

Mellem de to gader ligger Frederiksberg Rådhus. Der er guidede rundture i Rådhuset den første lørdag i måneden. På turen kommer man også op i rådhustårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over Frederiksberg og København.

Rådhuset er opført i årene 1941-53 efter tegninger af Henning Hansen som afløser af det gamle rådhus på hørnet af Howitzvej og Falkoner Allé. Før Rådhuset blev bygget, lå der i karréen mellem Bredegade og Smallegade et gammelt bykvarter med huse, hvoraf flere stammede fra 1700-tallet. Nok er rådhuskomplekset meget stort, men det kan være vanskeligt at forestille sig, at der på den samme grund oprindelig lå 30-40 huse!

Ned langs Rådhuset sydlige side løber Frederiksberg Bredegade, der antagelig var bygaden i middelalderlandsbyen Solbjerg. På gadens sydside ligger der stadig et par gamle landsteder. Nr. 11 er opført i 1790'erne og var i en tid ejet af statsminister P.G. Bang. I dag bruges huset af kommunen. Nr. 13 er opført 1805 af tømrermester Boye Junge. Da enken efter præsten Carl Hassager døde i 1897, blev huset omdannet til kollegium for ti studenter. For enden af Bredegade ligger Andebakkedammen, som vistnok var gadekæret i landsbyen Solbjerg, som Christian IV nedlagde i 1620. Ved Andebakkedammen ligger Møstings Hus, der bruges til udstillinger og foredrag.

Bag Smallegade opstod engang i 1700-tallet en ny adgangsvej til markerne omkring Godthåb. I ca. hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. Lampevej fik et dårligt ry efter et brutalt rovmord i 1889, og i 1905 blev den omdøbt til Howitzvej.

På det store areal mellem Howitzvej og Solbjergvej rejstes gennem den sidste halvdel af 1800-tallet fattigvæsenets institutionskompleks, der bl.a. omfattede sygehus, fattighus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Efter udflytningen af institutionerne til Nordre Fasanvej opførtes på stedet senere brandstationen (nr. 26-28) fra 1931-32 (Kommunens arkitektafd.), politistationen (nr. 30) fra 1918-19 (Hack Kampmann), domhuset (nr. 32) fra 1920-21 (Hack Kampmann og Kaj Gottlob), Solbjerg Kirke (nr. 34) fra 1907-08 (Kristoffer Varming) og Hovedbiblioteket (Solbjergvej 21-25) fra 1933-35 (Kommunens arkitektafd.). På Howitzvej finder man også Frederiksberg Arbejderhjem (nr. 20A-B og 22A-B samt Jernbanestien 2-4) fra 1875 - et eksempel på tidens filantropiske boligbyggeri for arbejdere. I nr. 36 lå tidligere Howitz' fødeklinik fra 1863, der blev revet ned i 2011. I 1864 flyttede Københavns Hovedbanegård til et område nær Vesterport Station, og den sjællandske jernbane blev forlagt over Frederiksberg. En banegård blev opført på Solbjergvej (nr. 6-10), og er i dag den ældste dansk-projekterede banegård. I 1934 startede S-togsdriften fra Frederiksberg til Vanløse, og en moderne station blev opført ved Falkoner Allé. Driften blev indstillet i 1998. I dag er Frederiksberg en station på den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Den nye station ligger under jorden. Med til den gamle banegård hørte også et stort godsbaneareal, der blev flittig benyttet langt op i 1900-tallet, selv efter at banen til Frederiksberg i 1911 blev et blindspor, der endte lige ved Falkoner Allé. Dette areal danner i dag rammen om Frederiksberg Centret, opført 1995-96, og Handelshøjskolen, opført 1999-2000. På grunden mellem Solbjergvej og Howitzvej ligger det nye Frederiksberg Gymnasium og en ny tilbygning til Frederiksberg Hovedbibliotek, begge indviet i 2004.

Hvilken dag har Dronningen?

Dronning Ingrid står med den dengang to-årige Prinsesse Margrethe i sine arme, 1942<br /> Foto: Atelier Kehlet Korporation

Foto: Atelier Kehlet Korporation

Hvor meget koster det at komme ind på Amalienborg?

Amalienborg er den kongelige families residens i København og består af fire identiske palæer.

Amalienborg er H.M. Dronningens residens i vintermånederne. Slotsanlægget består af fire palæer, der omkranser en ottekantet plads. Midt på pladsen ses Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.

Hvilket palæ bor Frederik og Mary i?

Amalienborgmuseet Christian 8.'s Palæ - 1257 København K Telefon 33 15 32 86 Åbent kl. 11-16 (17) Amalienborg Museum hjemmeside

Amalienborgmuseet Velkommen indenfor på Amalienborgmuseet, som viser Glücksburgernes slægtshistorie.

Hvor opholder Dronningen sig i dag?

Hvis du kommer forbi slottet, er det et must at gå en tur i den stemningsfulde Fredensborg Slotshave, som er en af Danmarks største historiske haver. Den blev anlagt samtidig med slottet, men omdannet i fransk barokstil i 1759-69, hvor billedhuggeren Johannes Wiedewelt blandt andet skabte en række skulpturer til den pragtfulde dobbelt - allé Brede Allé .

I anledning af dronningens jubilæum har Fredensborg i 2022 fået en milliondonation af A.P. Møller Fonden til at istandsætte haven – det gælder blandt andet de såkaldte Eremitagepavilloner, som oprindeligt blev opført af Frederiks IV, og Kongebroen, der var en fødselsdagsgave til den nu afdøde prins Henrik, da han blev 60 år. Broen blev indviet i 1996.

En helt særlig attraktion er også Nordmandsdalen med sine 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. En vovet bestilling af Frederik V, for det var som regel ikke jævne folk, men antikkens guder og gudinder, som blev udstillet i de kongelige slotshaver.

Hvor ligger Trend jagthytte?

Underskuddet i fonden er det første i tre år og er de seneste 10 år blevet lidt et særsyn.

Det er ellers ikke mange år siden, at det økonomiske fundament under jagthytten i Trend Skov var anderledes usikkert.