Hvornår spiser man and til Mortens aften?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvornår spiser man and til Mortens aften?
2. Hvornår er det Sankt Mortens aften?
3. Hvad laver man på Mortens aften?
4. Hvorfor spiser man and til Mortens aften?
5. Hvorfor fejrer vi mortensaften?
6. Er Mortens aften en helligdag?
7. Hvad betyder mortensdag?
8. Hvorfor hedder det Sankt Hans aften?
9. Hvorfor hedder det Mortens aften og ikke Martins aften?
10. Hvad betyder mortensaften?
11. Hvilke lande holder mortensaften?
12. Hvad kalder man 11. november?
13. Er midsommer det samme som Skt Hans?
14. Hvorfor er der heks på bålet?
15. Hvorfor holder man Sankt Martins dag i Tyskland?
16. Hvorfor fejrer vi Mortens aften?
17. Hvornår er Mortens aften i Danmark?
18. Hvornår er mortensaften?
19. Hvornår er Mortens dag?
20. Hvorfor fejrer vi Mortens aften?
21. Hvornår er Mortens aften i Danmark?
22. Hvornår er Mortens dag?

Hvornår spiser man and til Mortens aften?

Danskerne spiser and på mortensaften, fordi ænder er billigere end gæs. For hvis den årlige højtid skulle være historisk korrekt, burde vi faktisk spise gås i stedet for and.

Baggrunden for ande-spisningen går tilbage til 300-tallet, hvor indbyggerne af den franske by Tours skulle vælge en ny biskop.

De fleste pegede på den gode munk Martin af Tours. Men Martin – som på dansk blev til Morten Bisp – var slet ikke interesseret i titlen. Han gemte sig derfor i en gåsesti for at slippe væk, men gæssenes skræppen afslørede Martin, som blev fundet og presset til at blive biskop.

Da traditionen kom til Danmark, havde kun de færreste råd til en gås, og den billigere and måtte lide for gåsens synder.

Historikere peger på, at traditionen omkring mortensaften overlevede, fordi mange danskere slagtede i november. I denne periode var der derfor lettere adgang til fersk kød.

Siden Reformationen i 1536 har det været ualmindeligt at fejre helgener i Danmark, men enkelte katolske traditioner har dog alligevel holdt ved.

Hvornår er det Sankt Mortens aften?

Martin af Tours levede i 300-tallet i Romerriget, som dengang også omfattede det nuværende Ungarn, hvor han blev født omkring år 336 af romerske forældre.

Som 15-årig meldte han sig til den romerske hær, og han endte i Gallien, hvor rygtet om ham snart begyndte at florere. Han havde et varmt hjerte for de fattige, kunne helbrede syge og opvække de døde. Han blev kendt som en hellig mand.

Den mest kendte af historierne om ham handler om dengang, han så en tigger i stor nød sidde ved byporten til den franske by Amiens. Alle gik forbi uden at hjælpe ham, men Martin stoppede op for at hjælpe. Martin var en fattig soldat, og han ejede kun et sværd og en kappe. Så tog han sværdet og delte kappen i to og gav tiggeren den ene halvdel. Om natten så han i en drøm den opstandne Jesus med den ene halvdel af kappen på. Jesus fortalte Martin, at det var ham, der havde været tiggeren.

Hvad laver man på Mortens aften?

Morten hed i virkeligheden Martin. Morten er nemlig en gammel fordanskning af navnet Martin. Martin var biskop i den franske by Tours, og hans katolske helgendag er den 11. november. Aftenen inden kaldes derfor Mortensaften. 

Der findes flere legender om Martin af Tours. Den mest berømte er den, der handler om, hvordan han fik sit embede som biskop, og som også forbinder ham med den Mortensaften, som vi fejrer i dag.

Hvorfor spiser man and til Mortens aften?

Mortens Dag er den reelle helligdag, der fejrer Sankt Morten eller Morten Bisp. Dette er dagen for Mortens bisættelse i året 397 i den franske by Tours.

Hvert år aftenen inden Mortens Dag, den 10. November fejrer vi i Danmark Mortens Aften, som fejres ved at spise and eller gås. Læs længere nede på denne side, hvor denne tradition stammer fra.

Hvorfor fejrer vi mortensaften?

Sankt Morten blev udnævnt til biskop i Tours den 4. juli 371. Den mest kendte legende siger, at den fromme Morten af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti for at undgå udnævnelsen, da man kom til ham. Gæssenes skræppen forrådte ham dog, og det siges, at Morten som biskop bestemte, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham – ved at slagte og spise dem. Den ældste kendte danske kilde, der beskriver denne legende, er fra 1616, men der findes lignende tyske kilder tilbage fra 1500-tallet, og også i Danmark er der blevet spist mortensgås før 1616.[3]

Er Mortens aften en helligdag?

Mortens Dag er den reelle helligdag, der fejrer Sankt Morten eller Morten Bisp. Dette er dagen for Mortens bisættelse i året 397 i den franske by Tours.

Hvert år aftenen inden Mortens Dag, den 10. November fejrer vi i Danmark Mortens Aften, som fejres ved at spise and eller gås. Læs længere nede på denne side, hvor denne tradition stammer fra.

Hvad betyder mortensdag?

Historien om, hvorfor vi spiser and d. 10. november, må graves frem i de oldgamle historiebøger, hvor Morten Bisp (Morten af Tours) blev udnævnt af romerne til at være biskop. Det gjorde han, fordi han efter sigende havde et varmt hjerte og kunne helbrede de syge. Der var bare dét problem, at Morten ikke ønskede at være biskop, og derfor gemte han sig i en gåsesti.

Uheldigvis blev hans gemmested afsløret af de skræppende gæs, og da Morten blev biskop, indførte han som straf, at alle skulle slagte og spise en gås årligt. D. 11. november døde Morten (dagen, vi kalder ”mortensdag” eller ”Morten Helgensdag”),og traditionen tro hylder vi Mortens minde ved at spise and aftenen før.

Hvorfor hedder det Sankt Hans aften?

Sankthansaften har meget til fælles med valborgsaften 30. april, hvor man også tændte bål. Når skikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden være kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen rykkede 11 dage frem: halvanden uge om foråret kan betyde, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen.[2]

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn af hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik fortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommen. I det 7. århundrede advarede Sankt Eligius de nykristne indbyggere i Flandern mod at fortsætte de hedenske ritualer.

Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet fandt sted et halvt år før Jesu fødsel.[3] Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som symbol på Johannes, som udpegede Kristus i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk liturgi indeholder velsignelser for bålet.[4]

Sankthans eller midsommer fejredes med sang og druk, især omkring helligkilderne. Kirsten Piils Kilde blev angiveligt fundet en midsommernat i 1583. Der var magi i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke, gjaldt det om at samle dem den nat. En rønnegren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge folketroen kunne forelskede piger hænge to sankthansurter op under loftsbjælken for at se fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om, at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på ikke at blive stukket af sankthansormen i løbet af festen. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740'erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet.[6]

Ved sankthans var helligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden fra sankthans til Mariæ bebudelsesdag (2. juli). Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden).[7] På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en heks.[8] Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som Bloksbjerg i Harzen, Hekkenfeldt (Hekla) på Island) og Lyderhorn i Bergen sankthansaften og -nat. Joachim Junges bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at blus var udbredt på den tid.[9] Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.[6]

Hvorfor hedder det Mortens aften og ikke Martins aften?

Martin af Tours levede i 300-tallets Romerrige, i det nuværende Ungarn, hvor han blev født af romerske forældre. Han blev indrulleret i den romerske hær som 15-årig og kom til Gallien i Frankrig, hvor han siden hen blev kendt som en hellig mand.

Hvad betyder mortensaften?

Mange børn nyder at være med til at bære lys i mørke og der breder sig en helt særlig stemning, når vi bevæger os udenfor i de mørke eftermiddags og aftentimer med lys i hænderne.

På mortensaften mindes vi Skt. Martin af Tours, på dansk kaldet Skt. Morten eller Morten Bisp. Han var en ungarnsk dreng, hvis far var officer i den romerske hær. Morten blev derfor soldat og udstationeret i Frankrig. Det siges om ham, at han på et tidspunkt gav halvdelen af sin røde soldaterkappe til en fattig tigger og den efterfølgende nat drømte, at Jesus sagde til ham: ”Jeg er den fattige tigger, som du hjalp”. Han drømte også, at Jesus gav ham kappen tilbage og da han vågnede var kappen hel igen.

Efter drømmen blev Morten døbt, han forlod hæren, blev munk og grundlagde et kloster i Tours. Han foretog også forskellige missionsrejser i Frankrig og blev så populær, at Tours ́ befolkning ville udnævne ham til Biskop.

Den del af en kirkebygning, der er i Danmark kaldes kapellet, er navngivet efter det franske ord capella, som betyder kort frakke. Navngivet efter Martin af Tours halve kappe.

Hvilke lande holder mortensaften?

From: Your Danish Life

Leaves in all shades of fall brilliance blanket the landscape, cracking and squishing as we walk. It is November. That means one thing: Mortensaften or in English, Eve of Saint Martin’s day, which falls on November 11.

Hvad kalder man 11. november?

1. Verdenskrig, også kaldet Den Store Krig, begyndte kort efter en serbisk nationalist myrdede Franz Ferdinand, arving til den østrigsk-ungarske trone, og hans kone Sophie i Sarajevo den 28. juni 1914. Inden for to måneder var samtlige europæiske stormagter indblandet i krigen. Da våbenhvilen blev underskrevet den 11. november 1918, var ni millioner soldater blevet dræbt og 22 millioner soldater sårede. Den moderne verden havde aldrig før set sådan rædsel.

Er midsommer det samme som Skt Hans?

Den moderne sankthansfejring har både rødder i hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen. Da kristendommen vandt frem i Nordeuropa, skete det ved delvis inkorporering af tidligere tiders hedenske skikke. Midsommerfesterne blev i det store hele accepteret af den kristne kirke, men den officielle anledning blev nu fejring af Johannes Døberen, der også kendes som Sankt Hans.

Selvom sommersolhverv egentlig falder den 21. juni, er sankthansaften i Danmark blevet betragtet som midsommeraften og derfor som den korteste nat på hele året.

Hvorfor er der heks på bålet?

Når vi fejrer sankthans i Danmark, har vi som bekendt for vane at sætte en figur, der ligner en heks, på toppen af bålet. Det er imidlertid ikke alle, der synes, det er en god idé, og traditionen har de senere år været til debat. Men hvorfor brænder vi overhovedet en heksefigur af sankthansaften?

Hvorfor holder man Sankt Martins dag i Tyskland?

We use cookies from other companies in order to show you ads off of our Products, and provide features like maps, payment services and video.

We use cookies from other companies in order to show you ads off of our Products, and provide features like maps, payment services and video.

Hvorfor fejrer vi Mortens aften?

Hvorfor fejrer vi Mortens Aften – læs hele historien bag Helt kort: Vi fejrer Mortens Aften ved og spise gæs (eller and i nyere tid), pga. Dette gøres til minde om biskoppen Martin af Tours, som gemte sig blandt gæs, for at undgå og blive biskop.

Hvornår er Mortens aften i Danmark?

Hvornår er det Mortens Aften i 2020. Søndag d. 10 November 2020. Hvert år aftenen inden Mortens Dag, den 10. November fejrer vi i Danmark Mortens Aften, som fejres ved og spise and eller gås. Læs længere nede på denne side, hvor denne traditioner stammer fra.

Hvornår er mortensaften?

Den 10. november er det mortensaften, og det betyder for manges vedkommende, at der serveres andesteg til aftensmad. I nogle familier gåsesteg. Mortensaften betragtes typisk som en forsmag på julen, da anden eller gåsen gerne serveres med det klassiske tilbehør som rødkål, brunede kartofler og brun sovs.

Hvornår er Mortens dag?

Mandag d. 11 November 2020 Mortens Dag er den reelle helligdag, der fejrer Sankt Morten eller Morten Bisp. Dette er dagen for Mortens bisættelse i året 397 i den franske by Tours. Hvornår er det Mortens Aften i 2020

Hvorfor fejrer vi Mortens aften?

• Hvorfor fejrer vi Mortens Aften – læs hele historien bag Helt kort: Vi fejrer Mortens Aften ved og spise gæs (eller and i nyere tid), pga. Dette gøres til minde om biskoppen Martin af Tours, som gemte sig blandt gæs, for at undgå og blive biskop.

Hvornår er Mortens aften i Danmark?

• Hvornår er det Mortens Aften i 2020. Søndag d. 10 November 2020. Hvert år aftenen inden Mortens Dag, den 10. November fejrer vi i Danmark Mortens Aften, som fejres ved og spise and eller gås. Læs længere nede på denne side, hvor denne traditioner stammer fra.

Hvornår er Mortens dag?

• Mandag d. 11 November 2020 Mortens Dag er den reelle helligdag, der fejrer Sankt Morten eller Morten Bisp. Dette er dagen for Mortens bisættelse i året 397 i den franske by Tours. Hvornår er det Mortens Aften i 2020