Hvor meget koster det at komme ind i Rundetårn?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvor meget koster det at komme ind i Rundetårn?
2. Hvor langt er der at gå op i Rundetårn?
3. Hvad bruger man Rundetårn til i dag?
4. Hvad betyder det der står på Rundetårn?
5. Hvem red op i Rundetårn?
6. Hvad er Rundetårn kendt for?
7. Hvem bor i Rundetårn?
8. Hvad er det særlige ved Rundetårn?
9. Hvad er der i midten af Rundetårn?
10. Hvem kørte i hestevogn op i Rundetårn?
11. Hvad koster en tur med hestevogn i Dyrehaven?
12. Hvor kan man parkere gratis ved Dyrehaven?
13. Hvad koster et turpas på Bakken?
14. Hvilke stationer har gratis parkering?
15. Hvad koster parkering ved parken?

Hvor meget koster det at komme ind i Rundetårn?

Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere ordentligt uden disse cookies.

Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.

Hvor langt er der at gå op i Rundetårn?

Rundetaarns sneglede gang er et hit for energiske børneben. Den 209 meter lange gang snor sig op og op indvendigt i Rundetaarn, som faktisk ikke er mere end 36 meter højt fra fortov til top. Det sidste stykke må man dog lade barnevognen stå, for udsigtsreposen skal nås via en vindeltrappe. I klart vejr kan man se det meste af København og omegn, og skilte fortæller hvilke tårne og bygninger, man kigger på. Rundetaarn rummer også en udstillingssal, som også har musikarrangementer for børn. Med billet til tårnet er der gratis adgang til udstillingssalen, men normalt særlig entré for særarrangementer som koncert m.m.

Klubtilbud

Hvad bruger man Rundetårn til i dag?

Kong Christian 4. opførte det højst originale bygningskompleks bestående af Trinitatis Kirke og Rundetårn. Byggeriet af tårnet blev påbegyndt i 1637, og i 1642 stod det færdigt, mens kirken først byggedes færdig i 1656.

Ordet Trinitatis (genitiv af lat. Trinitas, "Treenigheden") hentyder muligvis til kompleksets tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke, tårnet tjente til opgang til universitetsbiblioteket som indrettedes på loftet over kirken, og på dets øverste platform fandtes universitetets astronomiske observatorium.

I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue menighed, som blev hjemløs efter ødelæggelsen i 1807). I 1861 flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på arealet på Øster Vold.

Af stor interesse er inskriptionen på Købmagersiden af tårnet, det omfatter tetragrammatonnet. Øverst på Rundetårns facade findes en forgyldt inskription: en rebus. Christian 4.s egenhændige skitse til den opbevares i Rigsarkivet.

Hvad betyder det der står på Rundetårn?

Hvad rebussens betydning er, er imidlertid et spørgsmål, der er blevet diskuteret indgående, og det har også knebet med selve læsningen af dens få elementer, der kombinerer ord på latin og hebraisk og billeder af et sværd og et rødt hjerte. Der findes således talrige versioner af de fantasifulde over- og undersættelser, som den menige københavner tidligere skal have foretaget, når han så skriften i det høje. Versionerne spænder lige fra den kortfattede ”Krims, krams, Christian Firtal” til den herlige nonsenssætning ”Doktorens Trine med kniv dirigerer krimskrams ind i hjertet på Christian den 4.”, der ikke lader nogen surrealist noget efter.1

Blandt de mere fremmedsprogskyndige er der dog enighed om, at teksten skal læses ”Doctrinam et justitiam dirige, Jehova, in Corde coronati regis Christiani Quarti”, hvilket er blevet oversat til ”Styr Lærdommen og Retfærdigheden, Gud, i den kronede Kong Christian den Fjerdes Hjerte”.2 Selv de sprogkyndige har dog ikke holdt sig tilbage fra at komme med forslag til, hvordan læsevenligheden kunne øges.

”Den høit udvendig paa Taarnet satte hierosymboliske Indskrivt er af det Slags, man seer i de populaire Billedbibler, hvor Ord, som dertil ere beqvemme, udtrykkes i Billeder”, skriver således præsten Jacob Nicolai Wilse (1735-1801) og tilføjer: ”dog kunde vel Doctrinam ogsaa udtrykkes ved en Bog, dirige ved en Piil, og et ved det algebraiske +”, hvorefter han konkluderer: ”Utallige have studset mere over denne Indskrivt, end over noget langt merkværdigere i det tydelige Sprog, og mangen Bonde derover giort hexemessige Forklaringer”.3

Det er nu som antydet ikke kun bonden, der har følt sig fristet til at søge forklaringer, men også lærde folk med hang til symbolanalyse. Prisen for den mest gennemgribende gennemgang tager nok filologen og teologen Thomas Bang (1600-61), der i 1648, få år efter at Rundetaarn stod færdigt, udgav en hel bog med behandling af den gyldne indskrift, som der findes et egenhændigt udkast til fra Christian IV’s hånd, selv om Thomas Bang ofte antages at have bistået ham med filologisk vejledning.

Udkastet er temmelig foreløbigt for ikke at sige sjusket, ikke mindst i gengivelsen af de hebraiske tegn for Jehova eller Jahve, men ellers svarer det ret præcist til den færdige indskrift – lige bortset fra årstallet, der omkranser kongens kronede monogram. På Rundetaarns facade står der 1642, men da kongen lavede kladden, har han tilsyneladende troet, at tårnet blev hurtigere færdigt, og kradset årstallet 1640 ned.

Hvem red op i Rundetårn?

Peter den Stores efterfølgere findes ikke mere i Rusland, men nu fÃ¥r han sig en efterfølger i København, en mand, der ogsÃ¥ vil forcere sneglegangen Inde i RundetÃ¥rn, naturligvis sÃ¥ moderne som muligt: i en Fordvogn.

Folk husker i reglen dÃ¥rligt, men i ekstra tilfælde i deres hukommelse fænomenal, og fra slægt til slægt har københavnerne, hver gang de som konfirmander eller oldinge besøgte RundetÃ¥rn og er gÃ¥et op ad Fjerde Christians mærkelige murstens-vindel, hørt frasagnet: Det var her, at Peter den Store kørte op.

Hvad er Rundetårn kendt for?

Rundetaarn er et af Danmarks kendteste og mest besøgte bygningsværker. Grundstenen blev lagt den 7/7 1637, og fem år senere stod tårnet færdigt som første del af Trinitatis-komplekset, som var bestemt til at rumme tre ting: Observatoriet på toppen af tårnet, Universitetsbiblioteket på etagen over Trinitatis Kirke og kirken selv nedenunder.

Tårnet er opført af Danmarks mest byggeglade konge, Christian IV, der har bygget dets runde mure i de kongelige farver gul og rød, og som selv har skitseret den berømte gyldne rebus på dets facade, der kan oversættes: Led, Gud, den rette lære og retfærdighed ind i kong Christian IV’s hjerte.

Hvem bor i Rundetårn?

Kong Christian 4. opførte det højst originale bygningskompleks bestående af Trinitatis Kirke og Rundetårn. Byggeriet af tårnet blev påbegyndt i 1637, og i 1642 stod det færdigt, mens kirken først byggedes færdig i 1656.

Ordet Trinitatis (genitiv af lat. Trinitas, "Treenigheden") hentyder muligvis til kompleksets tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke, tårnet tjente til opgang til universitetsbiblioteket som indrettedes på loftet over kirken, og på dets øverste platform fandtes universitetets astronomiske observatorium.

I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue menighed, som blev hjemløs efter ødelæggelsen i 1807). I 1861 flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på arealet på Øster Vold.

Af stor interesse er inskriptionen på Købmagersiden af tårnet, det omfatter tetragrammatonnet. Øverst på Rundetårns facade findes en forgyldt inskription: en rebus. Christian 4.s egenhændige skitse til den opbevares i Rigsarkivet.

Hvad er det særlige ved Rundetårn?

1Henrik Bramsen: Symbolik i Christian den Fjerdes arkitektur med særligt hensyn til Trinitatis-komplekset i København. Arkitektens Forlag, 1982, s. 26. Jf. s. 24-30.

2Fr.  Weilbach: ”Rundetaarn  som Bygningsværk”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 35.

Hvad er der i midten af Rundetårn?

I 1760’erne begyndte man at opmåle Danmark for at lave det første præcise kort, der dækkede hele landet. Landmålingen var dengang en sidegren af astronomien, og Rundetaarn var derfor centrum for arbejdet.

Om sommeren var landmålerne i gang ude i landet, og om vinteren rentegnede de deres kort. For at kontrollere målingerne lagde de et net af trekanter ud over Danmark med udgangspunkt i Rundetaarns hule kerne. Kernen blev derfor Danmarks geografiske nulpunkt.

Hvem kørte i hestevogn op i Rundetårn?

Peter den Stores efterfølgere findes ikke mere i Rusland, men nu fÃ¥r han sig en efterfølger i København, en mand, der ogsÃ¥ vil forcere sneglegangen Inde i RundetÃ¥rn, naturligvis sÃ¥ moderne som muligt: i en Fordvogn.

Folk husker i reglen dÃ¥rligt, men i ekstra tilfælde i deres hukommelse fænomenal, og fra slægt til slægt har københavnerne, hver gang de som konfirmander eller oldinge besøgte RundetÃ¥rn og er gÃ¥et op ad Fjerde Christians mærkelige murstens-vindel, hørt frasagnet: Det var her, at Peter den Store kørte op.

Hvad koster en tur med hestevogn i Dyrehaven?

Nordre Birks Kaperklub tilbyder dig stemningsfuld hestevognskørsel i autentiske kapervogne i Dyrehaven.

Vores kapervogne, kan du ved sæson, finde ved Klampenborg station, lige uden for Klampenborg Port, hvor vi har vores holdeplads. Derudover er vi til at finde bag ved Cirkusrevyen ved Peter Liep’s Hus.

Oplev naturen med hestevognskørsel i Dyrehaven. Hvad end det er sommer, vinter, efterår eller forår, tilbyder vi en autentisk tur i hestevogn. Bliv mødt af din kaperkusk, som glædeligt deler ud af sin viden omkring hestevognens historie, samt historien bag netop den kapervogn du skal på tur i.

Vi tilbyder almindelige kapervogne som har plads til 5-6 personer alt efter, hvor meget plads man ønsker. Derud over kan vi tilbyde skovtursvogne som rummer 10-12 personer. Så hvad end du skal på tur med familien, vennerne, på kærestetur eller udflugt med firmaet, har vi hestevognskørselen for jer.

Hvor kan man parkere gratis ved Dyrehaven?

Tag familie, venner og kolleger med på Bakken. Det er nemt og billigt at parkere på vores store parkeringsplads, som er placeret lige ved indgangen til Bakken. Vi ses!

Hvad koster et turpas på Bakken?

Anmeldt 2. oktober 2014

Bakken er, som forlystelsesparker er flest. Masser af børnefamilie, candyfloss og forskellige larmende forlystelser. Der er ikke så mange, der skiller sig ud fra andre steder, men Rutschebanen (den gamle) og Tornado er da to rutschebaner med lidt sjov. Førstnævnte har desværre mistet lidt af charmen idet de har udskiftet de gamle vogne. Tornado er en vild tur, hvor kører rundt i vognen, mens man suser afsted, så man nogle gange har siden eller ryggen til kørselsretningen.Adgangen til parken er gratis, men det er generelt er det en dyr fornøjelse, hvis man skal prøve noget, såfremt man ikke har turpas. Det største særpræg er, hvis man går ud og oplever dyrehaven.Undgå for enhver pris bakken, når der er fællessang!

Hvilke stationer har gratis parkering?

Københavns Kommune har en række tidsbegrænsede parkeringszoner, hvor du har mulighed for at parkere gratis i et begrænset tidsrum. Det fremgår af skiltene, hvor lang tid du må parkere i de enkelte zoner. Det er vigtigt, at du indstiller p-skiven, så parkeringsvagten kan se, at du har parkeret indenfor det begrænsede tidsrum.

Du kan finde tidsbegrænsede parkeringszoner med gratis parkering i København:

• Grønjord
• Hellerup Station
• Vanløse Station
• Lergravsparken
• Nordvest
• Valby Syd
• Havnestad
• Den Hvide Kødby

Hvad koster parkering ved parken?

Øster Allé har 424 parkeringspladser og er lokaliseret i bydelen Østerbro i København. Øster Allé er placeret i den blÃ¥ betalingszone, som er den næst billigste af betalingszonerne. Se priser i bunden af siden.

Der bliver årligt uddelt 1.471 parkeringsafgifter på Øster Allé ifølge seneste opgørelse. Vi anbefaler at du er ekstra opmærksom på eventuelle tidsbegrænsninger, betalingsregler og skiltning. Sørg for at holde afstand til spærrelinjer, samt markeringer på kantsten og andet for at undgå at blive pålagt en afgift.