Er Sankt Hans altid den 23. juni?

Indholdsfortegnelse:

1. Er Sankt Hans altid den 23. juni?
2. Hvornår er det Sct Hans aften 2023?
3. Er der Sankt Hans bål 2023?
4. Hvilken dag holder man Sankt Hans?
5. Hvor bliver der holdt Sankt Hans 2023?
6. Hvor kan man se Sankt Hans 2023?
7. Er Sankt Hans 2023 aflyst?
8. Hvorfor Sankt Hans d 23?
9. Hvorfor tænder man bål til Sankt Hans?
10. Hvorfor er der heks på bålet?
11. Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?
12. Er Sankt Hans en dansk tradition?
13. Hvorfor brænder vi en heks på bålet?
14. Hvad hed Danmarks sidste heks?
15. Hvornår døde den sidste heks?

Er Sankt Hans altid den 23. juni?

Sankthansaften har meget til fælles med valborgsaften 30. april, hvor man også tændte bål. Når skikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden være kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen rykkede 11 dage frem: halvanden uge om foråret kan betyde, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen.[2]

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn af hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik fortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommen. I det 7. århundrede advarede Sankt Eligius de nykristne indbyggere i Flandern mod at fortsætte de hedenske ritualer.

Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet fandt sted et halvt år før Jesu fødsel.[3] Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som symbol på Johannes, som udpegede Kristus i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk liturgi indeholder velsignelser for bålet.[4]

Sankthans eller midsommer fejredes med sang og druk, især omkring helligkilderne. Kirsten Piils Kilde blev angiveligt fundet en midsommernat i 1583. Der var magi i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke, gjaldt det om at samle dem den nat. En rønnegren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge folketroen kunne forelskede piger hænge to sankthansurter op under loftsbjælken for at se fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om, at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på ikke at blive stukket af sankthansormen i løbet af festen. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740'erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet.[6]

Ved sankthans var helligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden fra sankthans til Mariæ bebudelsesdag (2. juli). Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden).[7] På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en heks.[8] Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som Bloksbjerg i Harzen, Hekkenfeldt (Hekla) på Island) og Lyderhorn i Bergen sankthansaften og -nat. Joachim Junges bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at blus var udbredt på den tid.[9] Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.[6]

Hvornår er det Sct Hans aften 2023?

-83dage, -21timer, -56 minutter, -41 sekunder

Højtiden sankthans eller Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag), og eftersom man i nordisk tradition afholder højtider aftenen før, fejres sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før Juledag.... læs mere på Wikipedia.org

Er der Sankt Hans bål 2023?

Kl. 10-20:30SOMMERLAND SJÆLLANDHYGGELIG BØRNESANKTHANSLæs mere HER

Kl. 17:30-21VIG BYLIVEMUSIK, TALE, HOPPEBORG OG MULIGHED FOR AT NYDE MEDBRAGT MADLæs mere HER

Hvilken dag holder man Sankt Hans?

While all of the Scandinavian and Baltic countries celebrate the summer solstice, the way and day in which each recognize this event varies.

In Denmark, the solstice is tied to the feast of Saint John the Baptist, known in Denmark as Sankt Hans (“Hans” being the diminutive for Johannes, or John), who was supposedly born on June 24th. Because Danes like celebrating the eves of things (a sneaky way to make holidays longer, I suspect! Tip of the hat to you, Denmark), that means June 23rd is marked as Sankt Hans Aften.

Hvor bliver der holdt Sankt Hans 2023?

Kombiner sankthans og sjove forlystelser, når Tivoli Friheden sæt fut i bålet. Der vil være båltale fra Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, og musikalsk underholdning af selveste Burhan G, da årets sankthansfest heldigt nok falder sammen med Tivoli Frihedens traditionsrige Fed Fredag-arrangement.

Kombiner sankthans og sjove forlystelser, når Tivoli Friheden sæt fut i bålet. Der vil være båltale fra Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, og musikalsk underholdning af selveste Burhan G, da årets sankthansfest heldigt nok falder sammen med Tivoli Frihedens traditionsrige Fed Fredag-arrangement.

Traditionen tro tænder Kollegianerrådet og EFOREN op for sankthansbålet i Universitetsparken, som plejer at være ét af Aarhus’ største. Her er du uden tvivl garanteret masser af engangsgrill, dåseøl og god stemning blandt især byens studerende.

Traditionen tro vil spejderne i Brabrand atter tænde sankthansbålet ved Brabrand sø. De garanterer et børnevenligt arrangement med børnebål og snobrød, tombola, hvor du kan være heldig at fange en gevinst, og båltale ved Cresten Ibsen, som er tidligere formand for fællesrådet. Arrangementet starter 17.30.

Hvor kan man se Sankt Hans 2023?

Sankt Hans Bål: I Danmark fejrer vi Sankt Hans, som er en fest for selve midsommeren, der markeres ved at synge Midsommervisen omkring bålet på Sankt Hans aften. Sankt Hans er en hyggelig aften, som fejres rundt omkring i det danske land, hvor der ofte hører god mad, musik og hygge med til.

Vi guider dig i denne artikel til Sankt Hans, og hvor du kan opleve Sankt Hans bål i 2023.

Er Sankt Hans 2023 aflyst?

I Danmark regner vi med, at op til 2000 blev dømt for hekseri. 1000 af dem, hovedsageligt kvinder, blev brændt på bålet. Mellem 1617-1625 blev 600 hekse henrettet i Danmark. Det svarer til én hver femte dag.

Mange har en idé om, at hekseafbrænding kun foregik i middelalderen, men i Danmark var det først i 1866, at de blev forbudt – for knap 160 år siden.

Hvorfor Sankt Hans d 23?

Johannes Døberen er en central skikkelse i Det Nye Testamente, og han er i bibelhistorien tæt forbundet med Jesus.

Johannes Døberen skildres i både bibelen og i andre apokryfe skrifter som en profet og prædikant, der forkyndte, at jødernes Messias var på vej.

Sankthansaften er traditionelt set en tilbagevendende årlig fest for midsommeren, hvor sommerens solhverv også bliver fejret.

Solhverv falder 21. juni og 21. december og markerer de to dage om året, hvor solen er fremme i henholdsvis længst og kortest tid.

Hvorfor tænder man bål til Sankt Hans?

Sankt Hans aften (Foto: Sara E dk, via Wikimedia Commons. BY-SA <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Sankt_Hans_Hornb%C3%A6k_strand_2012_4.jpg?uselang=da">orginalt foto</a>)

Sankt Hans er en fest for midsommeren. Den 24. juni er Sankt Hans dag, og det er aftenen før, altså den 23., der fejres som Sankt Hans aften.

Hvorfor er der heks på bålet?

Tilrettelagt bål med heks. Ejendom ved Risebæk ved vejen Saltuna - Randkløve. Øster Marie sogn. (Foto: P. M. 23/6 1959)

Heksen på toppen af Sankt Hans bålet er forholdsvis ny. For ca. 150 - 200 år siden, og endnu længere tilbage, blev der brændt bål og blus uden heks. I de seneste år har der været stigende debat heksefigurens afbrænding.

Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?

I Danmark regner vi med, at op til 2000 blev dømt for hekseri. 1000 af dem, hovedsageligt kvinder, blev brændt på bålet. Mellem 1617-1625 blev 600 hekse henrettet i Danmark. Det svarer til én hver femte dag.

Mange har en idé om, at hekseafbrænding kun foregik i middelalderen, men i Danmark var det først i 1866, at de blev forbudt – for knap 160 år siden.

Er Sankt Hans en dansk tradition?

Sankthansaften har meget til fælles med valborgsaften 30. april, hvor man også tændte bål. Når skikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden være kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen rykkede 11 dage frem: halvanden uge om foråret kan betyde, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen.[2]

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn af hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik fortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommen. I det 7. århundrede advarede Sankt Eligius de nykristne indbyggere i Flandern mod at fortsætte de hedenske ritualer.

Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet fandt sted et halvt år før Jesu fødsel.[3] Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som symbol på Johannes, som udpegede Kristus i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk liturgi indeholder velsignelser for bålet.[4]

Sankthans eller midsommer fejredes med sang og druk, især omkring helligkilderne. Kirsten Piils Kilde blev angiveligt fundet en midsommernat i 1583. Der var magi i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke, gjaldt det om at samle dem den nat. En rønnegren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge folketroen kunne forelskede piger hænge to sankthansurter op under loftsbjælken for at se fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om, at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på ikke at blive stukket af sankthansormen i løbet af festen. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740'erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet.[6]

Ved sankthans var helligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden fra sankthans til Mariæ bebudelsesdag (2. juli). Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden).[7] På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en heks.[8] Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som Bloksbjerg i Harzen, Hekkenfeldt (Hekla) på Island) og Lyderhorn i Bergen sankthansaften og -nat. Joachim Junges bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at blus var udbredt på den tid.[9] Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.[6]

Hvorfor brænder vi en heks på bålet?

Det er en forholdsvis ny tradition, at heksen kommer på toppen af sankthansbålet.

Et stempel som heks var livsfarligt i Danmark for 500 år siden.

Hvad hed Danmarks sidste heks?

Var Anne Palles den sidste heks?

Det var næppe den sidste heks. De ”besatte” kvinder. I 1722 fandt man en heks i Øster Grønning. ”Mesteren for al hekseri” 1800. En retssag fra 1934. Christian den femte var menneskelig. Den kloge kone, Karen Gregers. Elskeren kunne skaffe menneskeben. Det sidste forsøg: Gift. Hun kendte skam godt hekse. Anne Palles havde et motiv. Var det en ”forbandelse” over den smukke nabokone. Rygter om Anne Palles heksekunster. Hun lavede grin med præsterne. Anne Palles tog ordet i Højesteret. Hendes sidste ønske: En pot vin. Blandt menigmand levede trolddom videre.

Hvornår døde den sidste heks?

I teologien er trolddom i århundreder blevet betragtet som en forbrydelse mod Gud, som henholdsvis apostasi og kætteri, dvs. som frafald fra den rette tro og som bevidst vranglære eller afvigelse fra kirkens officielle lære. Sådan var det også i Danmark både før og efter reformationen. Det afgørende i både den katolske og lutherske kirkes fordømmelse var, at enhver form for trolddom og magi fordrede en pagt med Djævelen og dermed et frafald fra Gud. Befolkningen og de verdslige myndigheder delte i udgangspunktet ikke kirkens sort/hvide trolddomsdefinition.

Samtidig med den kristne tradition, hvor man troede på Gud og gik i kirke, var befolkningen nemlig også dybt rodfæstet i en folkelig magisk tradition, der indeholdt forestillinger om, at verden blev styret af naturlige love og sammenhænge, som kunne påvirkes med magi. Her var det springende punkt, om magien gjorde gavn eller skade. Der blev med andre ord skelnet mellem de ’kloge folks’ spådomme, kure og råd mod sygdomme og de mørke kunster, der forvoldte folk skade. Man mente, at troldfolkene ved hjælp af hemmelige magiske ritualer var i stand til at forårsage ulykker såsom dårlig høst, ildebrand, men også sygdom og død blandt husdyr og andre mennesker.   

Efter reformationen i 1536 blev synet på trolddom skærpet markant hos den nye danske fyrstekirkes førende teologer. En skærpelse der dels havde brodden vendt mod den katolske kirke, dels mod befolkningens udøvelse og brug af enhver form for magi.

Indtil reformationen i 1536 delte kirken og den verdslige øvrighed jurisdiktionen over trolddom i Danmark. Hvor befolkningen kun opfattede den skadevoldende magi som egentlig trolddom, var de gavnlige magiske ritualer, der kunne sikre lykke, helbrede osv., principielt også forkastelige i kirkens øjne. Den gavnlige magis ritualer udfordrede kirkens egne helbredelses- og beskyttelsesritualer og blev betragtet som Djævelens værk. I praksis så man dog med milde øjne på almindelige menneskers dagligdagsmagi. Ikke desto mindre betragtede kirken principielt begge former for magi som kætteri. Kirkens sanktioner bestod primært i bandlysning, dvs. udelukkelse af den skyldige fra det kirkelige fællesskab, men almindeligvis kun indtil denne havde gjort bod og bevist, at vedkommende igen var vendt tilbage til den rette tro.

Modsat kirkens love så var det kun den skadevoldende trolddom, som var reguleret i den verdslige lovgivning. Det var almindelig juridisk procedure i dansk middelalderlovgivning, at den, der havde lidt skade, kunne rejse erstatningskrav mod den, der havde forvoldt skaden. I en bestemmelse i Jyske Lov fra 1241, hvis ordlyd først kendes fra et tillæg fra ca. 1400, fastslås det, at den, der blev sagsøgt for trolddom, skulle forsvare sig ved hjælp af nævn, dvs. ved at få en gruppe personer til at vidne om sagsøgtes uskyld. Denne procedureform fortsatte efter reformationen og blev anvendt i størstedelen af de senere trolddomsprocesser. I Jyske Lov var der altså ikke fastsat nogen bestemt straf for trolddom. Det var op til parterne selv at forhandle sig til en passende erstatning.

Til trods for både kirkelig og verdslig lovgivning på området har vi kun ganske få vidnesbyrd om egentlige trolddomsprocesser før reformationen. Dette kan skyldes, at kildematerialet (retsprotokoller), i det omfang det nogensinde har eksisteret, er gået tabt. Dog skyldes det formentlig i endnu højere grad, at trolddomssagerne var sjældne, og at de få sager, der har været, blev afgjort udenom retten.