Er der siddepladser i Falkoner Salen?

Indholdsfortegnelse:

1. Er der siddepladser i Falkoner Salen?
2. Hvad spiller i Falkoner Salen?
3. Hvorfor hedder det Falkoner Alle?
4. Hvor mange kan der være i Falkoner Centret?
5. Hvor mange kan der være i Falkoner Teatret?
6. Hvad hed Frederiksberg før?
7. Hvorfor hedder det på Frederiksberg?
8. Hvornår blev Falkoner Centret bygget?
9. Hvem ejer Frederiksberg Have?
10. Hvem ejer Promenaden på Frederiksberg?
11. Hvad hedder det når man bor på Frederiksberg?
12. Hvor mange villaer er der på Frederiksberg?
13. Hvad hedder en der bor på Frederiksberg?
14. Hvorfor siger man på Frederiksberg?
15. Hvorfor hedder det på Skagen?

Er der siddepladser i Falkoner Salen?

Udtrykket "En gang til for prins Knud" stammer fra en forestilling på Falkoner Scenen. Arveprins Knud overværede sammen med Arveprinsesse Caroline-Mathilde premieren på balletten Det forsinkede stævnemøde. Efter forestillingen spurgte scenens direktør om parret havde nydt forestillingen. Hertil svarede Caroline-Mathilde at de desværre ikke havde kunnet se en særlig scene i stykket fra kongelogen. Han overtalte derfor skuespillerne til at genopføre denne scene udelukkende for parret, samt B.T.-journalisten Arne Myggen, som efterfølgende berettede om hændelsen i avisen.

Arveprins Knud blev fremstillet som smådum, men de sad et dårligt sted på Falconer Scenen.

Birgitte Reimers vise i Cirkusrevyen 1959 gjorde efterfølgende udtrykket udødeligt.[1]

Hvad spiller i Falkoner Salen?

Hvorfor ikke lade bilen stå, nyde et ekstra glas vin og gå i seng med god samvittighed? Hos os får du 20% rabat på overnatninger du booker i forbindelse med et af vores events.

København er en by begunsiget med et utal af fantastiske kukturvenues. Men ingen af dem kan måle sig med Falkoner Salens historiske betydning. Vi har i årenes løb lagt rammer til flere af verdens største stjerner end nogen anden scene i København og det er vi utroligt stolte af. The Rolling Stones, Metallica, ABBA, Bob Marley, AC/DC, Prince, Louis Armstrong, Jimi Hendrix og mange MANGE flere…

Hvorfor hedder det Falkoner Alle?

Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie.

Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i 1697. Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes – og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade.

Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i 1697. Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Alhambra – Museet for humor og satire. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P. Museet, der er indrettet i en bygning (fra 1886), der tidligere har rummet politistation og begravelsesvæsen. Bag disse bygninger findes Haveselskabets Have med den fineudstillingsbygning Brøndsalen fra 1880'erne. Haveselskabet lå oprindeligt ved Frederiksberg Allé (hvad Haveselskabetsvej i dag minder os om), men overtog i 1883 de gamle gartnerier i forbindelse med Frederiksberg Have.

På toppen af Frederiksberg Bakke troner Frederiksberg Slot. Slottets opførelse faldt i flere tempi. Frederik IV lod det første slot opføre i 1699-1703. Det blev dog allerede gennemgribende forandret i 1708-09 (arkitekt Johan Conrad Ernst).

Kongen var efter dannelsesrejser i Italien inspireret af den italienske barokstil. Sidefløjene blev opført i 1733-38 (arkitekt Laurids de Thurah), så der blev bedre plads til hoffet. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet den form, vi kender i dag. Ikke alle konger har sat lige stor pris på Frederiksberg Slot, men Frederik IV (1699-1730), Christian VI (1730-46), Christian VII (1766-1808) og navnlig Frederik VI (1808-1839) opholdt sig meget på slottet. Frederik VI's enkedronning blev den sidste kongelige beboer på slottet. Hun døde i 1852, og i 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig bruger slottet. De unge officerselever står i dag for rundvisningerne på slottet, der normalt foregår den sidste lørdag hver måned. Her kan man bl.a. også se slotskirken, der siden genåbningen i 1931 har tjent som almindelig sognekirke. Ved slottets østside kan man nyde udsigten over København. Talrige kunstnere har siden slutningen af 1500-tallet taget opstilling her for at gengive det storslåede syn ud over den østlige del af Frederiksberg og staden København.

Bag ved slottet ligger Frederiksberg Have. Den kongelige have blev skabt samtidig med det ældste slot og efter tegninger af officeren H.H. Scheel. Haven var oprindelig strengt symmetrisk anlagt, som den stive, franske barok krævede det. Haven blev omlagt i engelsk, landskabelig stil i årene 1795-1804, ledet af slotsgartner Peter Petersen. Derved opstod de slyngede stier, kanalerne, de små øer og en mere tæt bevoksning - nøjagtig som vi i dag kan opleve Frederiksberg Have. I forbindelse med omlægningen opførtes bl.a. Det kinesiske Lysthus (Andreas Kirkerup, 1801) og Apistemplet (N.A. Abildgaard, 1802-04). Langt ældre er Fasangården tæt ved Søndre Fasanvej, der opførtes i 1723-24 i forbindelse ned havens fasaneri. (J.C. Krieger). Gården ombyggedes 1828 (Jørgen Hansen Koch) og var bl.a. Adam Oehlenschlägers sommerbolig 1842-50. Frederiksberg Have er åben for publikum året rundt. Det kinesiske Lysthus er kun åbent ved særlige lejligheder. I sommerhalvåret kan man blive sejlet rundt i robåd på kanalerne.

Frederiksberg Allé blev anlagt i 1704 som kongens helt private allé fra Vesterbrogade til Frederiksberg Slot og Have. For at ingen skulle være i tvivl om dette, satte Christian VII i 1785 en port op for enden ved Værnedamsvej, den såkaldte Jernport, der siden 1862 har stået ved indgangen til Søndermarken. Efterhånden som der opstod landsteder langs alléen, fik ejerne af disse dog allernådigst overladt en nøgle til porten.

De smukke landsteder på alléens nordside opstod i årene efter 1780: Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci og Alléenberg. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring 1900. Det samme skete også på sydsiden, hvor der længe var langt mellem husene, indtil der kom gang i villabyggeriet omkring 1850. Her lå bl.a. forfatteren Carit Etlars villa. Hurtigt blev Frederiksberg Allé til forlystelsernes allé. Alléenberg og Sommerlyst tæt ved Allégade var populære udflugtsmål igennem hele 1800-tallet. Det var egentlige forlystelsesetablissementer, og de store parkanlæg rummede luftgynger og karruseller. Georg Carstensen, der i 1843 grundlagde Tivoli, havde også et øje på Frederiksberg Allé og i 1857 skabte han Alhambra, der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 mennesker! Alhambra var en vægtig konkurrent til Tivoli, men det hele varede kun tolv år. Så var pengene væk, og den store park gav plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor Alléenberg stod, opførtes Den Franske Skole i 1923-24. Skolen blev bombet ved en fejl i forbindelse med Shellhus-bombardementet i marts 1945, hvorved over 100 elever og lærere omkom. Et mindesmærke er rejst ved nr. 74. Efter bombardementet opførtes i 1948-50 fire syvetages boligblokke i nr. 74-96 (Ole Hagen).

Teatre kan Frederiksberg Allé også byde på. I nr. 57 ligger Betty Nansen Teatret. Det opførtes som koncertsalen Odeon i 1857, men blev i 1869 ombygget til Frederiksberg Morskabsteater. Betty Nansen ejede teatret fra 1917 til 1943. I nr. 98 lå fra 1949 ABC-Teatret, hvor Stig Lommer satte mange revyer op i 1950-60'erne. Teatret forsvandt i 1999 og er erstattet af boligbyggeriet ABCHuset. I nr. 102 ligger Aveny-T, der tidligere har heddet Fønix-Teatret (1919), Aveny-Teatret (1957) og Dr. Dantes Aveny (2001). Teatret er den gamle hovedbygning (fra 1850'erne) til forlystelsesstedet Sommerlyst, grundlagt i 1784. Nærmest Vesterbrogade ligger Sankt Thomas Runddel, der også tidligere er blevet kaldet Lille Runddel i modsætning til den store runddel ved Frederiksberg Have. Navnet Sankt Thomas skyldes et gammel landsted af samme navn, der i 1872 blev købt af en tidligere apoteker i Dansk Vestindien. I forbindelse med kommunens 75-års jubilæum i 1932 opsattes to fontæner med figurer forestillende en falkonér og en amagerkone.

Mellem de to gader ligger Frederiksberg Rådhus. Der er guidede rundture i Rådhuset den første lørdag i måneden. På turen kommer man også op i rådhustårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over Frederiksberg og København.

Rådhuset er opført i årene 1941-53 efter tegninger af Henning Hansen som afløser af det gamle rådhus på hørnet af Howitzvej og Falkoner Allé. Før Rådhuset blev bygget, lå der i karréen mellem Bredegade og Smallegade et gammelt bykvarter med huse, hvoraf flere stammede fra 1700-tallet. Nok er rådhuskomplekset meget stort, men det kan være vanskeligt at forestille sig, at der på den samme grund oprindelig lå 30-40 huse!

Ned langs Rådhuset sydlige side løber Frederiksberg Bredegade, der antagelig var bygaden i middelalderlandsbyen Solbjerg. På gadens sydside ligger der stadig et par gamle landsteder. Nr. 11 er opført i 1790'erne og var i en tid ejet af statsminister P.G. Bang. I dag bruges huset af kommunen. Nr. 13 er opført 1805 af tømrermester Boye Junge. Da enken efter præsten Carl Hassager døde i 1897, blev huset omdannet til kollegium for ti studenter. For enden af Bredegade ligger Andebakkedammen, som vistnok var gadekæret i landsbyen Solbjerg, som Christian IV nedlagde i 1620. Ved Andebakkedammen ligger Møstings Hus, der bruges til udstillinger og foredrag.

Bag Smallegade opstod engang i 1700-tallet en ny adgangsvej til markerne omkring Godthåb. I ca. hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. Lampevej fik et dårligt ry efter et brutalt rovmord i 1889, og i 1905 blev den omdøbt til Howitzvej.

På det store areal mellem Howitzvej og Solbjergvej rejstes gennem den sidste halvdel af 1800-tallet fattigvæsenets institutionskompleks, der bl.a. omfattede sygehus, fattighus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Efter udflytningen af institutionerne til Nordre Fasanvej opførtes på stedet senere brandstationen (nr. 26-28) fra 1931-32 (Kommunens arkitektafd.), politistationen (nr. 30) fra 1918-19 (Hack Kampmann), domhuset (nr. 32) fra 1920-21 (Hack Kampmann og Kaj Gottlob), Solbjerg Kirke (nr. 34) fra 1907-08 (Kristoffer Varming) og Hovedbiblioteket (Solbjergvej 21-25) fra 1933-35 (Kommunens arkitektafd.). På Howitzvej finder man også Frederiksberg Arbejderhjem (nr. 20A-B og 22A-B samt Jernbanestien 2-4) fra 1875 - et eksempel på tidens filantropiske boligbyggeri for arbejdere. I nr. 36 lå tidligere Howitz' fødeklinik fra 1863, der blev revet ned i 2011. I 1864 flyttede Københavns Hovedbanegård til et område nær Vesterport Station, og den sjællandske jernbane blev forlagt over Frederiksberg. En banegård blev opført på Solbjergvej (nr. 6-10), og er i dag den ældste dansk-projekterede banegård. I 1934 startede S-togsdriften fra Frederiksberg til Vanløse, og en moderne station blev opført ved Falkoner Allé. Driften blev indstillet i 1998. I dag er Frederiksberg en station på den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Den nye station ligger under jorden. Med til den gamle banegård hørte også et stort godsbaneareal, der blev flittig benyttet langt op i 1900-tallet, selv efter at banen til Frederiksberg i 1911 blev et blindspor, der endte lige ved Falkoner Allé. Dette areal danner i dag rammen om Frederiksberg Centret, opført 1995-96, og Handelshøjskolen, opført 1999-2000. På grunden mellem Solbjergvej og Howitzvej ligger det nye Frederiksberg Gymnasium og en ny tilbygning til Frederiksberg Hovedbibliotek, begge indviet i 2004.

Hvor mange kan der være i Falkoner Centret?

Den 30.000 m² store ejendom er mere end den blotte bygning. Det er et hotel, men også et kulturhistorisk hus, der i årtier har samlet folk fra nær og fjern. Salene har emmet af liv fra besøgende og har gennem årene været vært for mange rejsende, huset store internationale konferencer og haft besøg af store kunstnere og musikere, som har optrådt i Falkoner Salen.

Hvor mange kan der være i Falkoner Teatret?

Hvorfor ikke lade bilen stå, nyde et ekstra glas vin og gå i seng med god samvittighed? Hos os får du 20% rabat på overnatninger du booker i forbindelse med et af vores events.

København er en by begunsiget med et utal af fantastiske kukturvenues. Men ingen af dem kan måle sig med Falkoner Salens historiske betydning. Vi har i årenes løb lagt rammer til flere af verdens største stjerner end nogen anden scene i København og det er vi utroligt stolte af. The Rolling Stones, Metallica, ABBA, Bob Marley, AC/DC, Prince, Louis Armstrong, Jimi Hendrix og mange MANGE flere…

Hvad hed Frederiksberg før?

Allégade fik først sit nuværende navn i begyndelsen af 1800-tallet, men vejen er langt ældre. Faktisk er den én af de ældste veje på Frederiksberg.

I 1651 flyttede en gruppe på ca. 20 bønder fra den hollandske koloni i Store Magleby på Amager til en ny bosættelse, hvis hovedgade gik, hvor Allégade går i dag. Vejen kaldtes derfor dengang for Hollændergaden.

Hvorfor hedder det på Frederiksberg?

- Nå, hvor kommer du så fra?

Når en person fra vores omegnskommune får det spørgsmål, er svaret oftest København – og ikke Vesterbro, Østerbro eller Vigerslev. Bevares, der findes en smule lokalpatriotisme i Valby og Østerbro. Men slet ikke som her, hvor en rigtig frederiksberger aldrig kunne finde på at svare andet end Frederiksberg.

Hvornår blev Falkoner Centret bygget?

The corner of Falkoner Allé and Howitzvej where the centre complex now stands, was previously the site of Frederiksberg's first town hall which was built there in 1886 but torn down in 1953. The new centre was built between 1958 and 1959 to a Modernist design by Ole Hagen. It was the tallest building of Denmark from 1958 to 1960, when it was surpassed by the Radisson Blu Royal Hotel.[1] It was the site of the last concert by Judy Garland on March 25, 1969, with opening act by singer Johnnie Ray. The Doors also played there as did Kiss. It was renovated in 1987 and given a new stainless steel cladding.[2]

The hotel was previously owned by SAS but changed hands in connection with the company's sale of its hotel activities to Radisson Blu.

Hvem ejer Frederiksberg Have?

Historisk havevandring i Frederiksberg Have.

Vi bliver guidet på en historisk havevandring, hvor vi skal høre om havens tilblivelse, stilen, ejerskabet og dens historie v. landskabsingeniør Kim Greiner. Hvem der gravede, kanalerne, køkkenhaverne, vandfaldet, linjerne, Apistemplet, Det kinesiske lysthus, broerne, trækfærgen og fiskehejren. Vi slutter af med en historisk gennemgang af slottet

Hvem ejer Promenaden på Frederiksberg?

We use cookies from other companies in order to show you ads off our Products, and provide features such as maps, payment services and video.

We use cookies from other companies in order to show you ads off our Products, and provide features such as maps, payment services and video.

Hvad hedder det når man bor på Frederiksberg?

INDBYGGERBETEGNELSER. Debatten kører i facebookgruppen '2500 Valby for os der holder af Valby' efter en borger stillede spørgsmålet ' Hvad er man, når man er fra Valby?' Det udviklede sig til en meningsmåling, hvor 'valbygenser' fører.

NAVNEDEBAT: Valbybo. Valbyborger. Valbygenser. Valbygæs. Fra Valby. Valbyianer. Valbybonde. Forslagene er mange, når spørgsmålet lyder: ’Hvad er man, når man er fra Valby?’. Et spørgsmål, der blev stillet forleden i Facebookgruppen ’Valby 2500 for os der holder af Valby’.

Hvor mange villaer er der på Frederiksberg?

Foto: Boligsiden

Den dyreste villa, der er til salg på Frederiksberg netop nu, er en 560 kvadratmeter stor palævilla, der ligger på Amalievej. Den imponerende villa er også begunstiget med en knap 1.400 kvadratmeter stor have, og al den megen plads i københavnsområdet koster knapper. Helt præcis 26,5 millioner kroner er boligen udbudt for, og det gør boligen til den dyreste i Frederiksberg Kommune. Men den er langt fra den eneste dyre villa.

Hvad hedder en der bor på Frederiksberg?

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.

Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester

Hvorfor siger man på Frederiksberg?

We use cookies from other companies in order to show you ads off of our Products, and provide features like maps, payment services and video.

We use cookies from other companies in order to show you ads off of our Products, and provide features like maps, payment services and video.

Hvorfor hedder det på Skagen?

Den mest sejlivede at myterne, går ud på, at fiskerne bedre kunne se deres huse ude fra vandet på grund af de hvide kant-forskællinger, som det rigtig hedder, på tagene.