Hvem er KLUB kongerne?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvem er KLUB kongerne?
2. Hvem er Klubkongen Snapchat?
3. Hvor er kongerne i sneen optaget?
4. Hvad er kongerne?
5. Hvad hed Dorsia før?
6. Hvem ejer snap?
7. Hvorfor er dolken ikke med i Kongerne helt til hest?
8. Hvorfor stoppede Kongerne?
9. Hvilken konge vandt hele Danmark?
10. Hvem er den første konge i Danmark?
11. Hvad koster det at komme på Dorsia?
12. Kan man komme ind på Arch?
13. Hvor meget tjener Snapchat?
14. Er snaps dansk?
15. Hvem er Fissan?

Hvem er KLUB kongerne?

En af de medvirkende kvinder, Nataia Ifill Touburg, fortæller om et overgreb, hun var udsat for som 16-årig.

Hun vågnede ved, at manden og hans ven, der var dobbelt så gammel som hende, onanerede ved hendes ansigt. Hun fortæller, at de grinte, da hun skubbede dem væk.

- Det er jo sindssygt grænseoverskridende. Jeg var virkelig ung, og de var virkelig gamle, siger Nataia Ifill Touborg i dokumentaren.

Hvem er Klubkongen Snapchat?

For det københavnske klubikon Patrick Peitzsch startede fredagen på en lidt anden måde end normalt.

Han sad nemlig på anklagebænken i Københavns Byret tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Hvor er kongerne i sneen optaget?

Jesper ’Fissan ’ Schumann blev anklaget for voldtægt på åben skærm. Nu er han tilbage i en ny omgang reality

Sidste sommer gennemlevede Jesper Schumann, bedre kendt som Fissan, et sandt mareridt.

Hvad er kongerne?

I gamle dage kunne kongen i Danmark bestemme mange ting. Sådan er det ikke i dag. Nu bestemmer politikerne. Men hvis I læser et eventyr, kan I læse om konger med masser af penge, store slotte og meget magt. I Bibelen kan I også læse om konger. Disse konger er udvalgt af Gud.

I dette forløb skal I arbejde med tre konger fra Bibelen. Det er Saul, David og Salomo. I skal læse og tale sammen i klassen om kongerne. I skal også lytte til historier og lave billeder af kongerne. Til sidst skal I lave spørgsmål til hinanden om det, I har lært.

Hvad hed Dorsia før?

Til at starte med, så det selfølgelig helt forstårligt i har upcoming-kunster på klubben, men det bliver hyped up til noget det slet ikke var.Derudover går personalet op i at få gode videoer/billeder af kunstneren fremfor at sørger for gæsterne på klubben har det godt.

Var inde for at se en kunstner lørdag aften / søndag morgen. Kan ikke huske hvad kunstneren hed. En ting er dog sikkert, min niece på 4 kunne give en bedre performance. Så det var lige 3,5 time jeg ikke får igen, skam jer.

Rumors er rumors men når man møder en bartender som Hamsa (tror jeg han hed), så får man en sindsyg oplevelse. Han gjorde det hele til en 10/10 oplevelse med hans gode humør og sjove jokes. selvom drinkse kan være dyre så gør det, det hele bedre når han skænker dem. Virkelig grineren gut, kommer 100 tilbage hvis han stadig er der.

Tænke jeg skulle have en fed aften, men venner. Vi stod på gæstelisten og i mens jeg er i gang med at finde id siger en af dørmændene. Så jeg tog hjem, men så om man ikke får videoer inde fra klubben, hvor piger render rundt i shorts og nederdele.

Hvem ejer snap?

• Denne app hurtigt blev brugernes favorit tiltrukket af deres funktioner, hvor de kan sende billeder og videoer til deres familie og venner, men en ejendommelig forskel er, at Snap tillader dem foretage ændringer i ansigter af folket.
• At give dem mulighed for transformer disse fotos og videoer i meget grimme billeder, dog på samme tid de er sjove og dynamiske for disse brugere. Funktion, der fik applikationen til at skille sig ud blandt andre sociale netværk, så meget at Facebook forsøgte at købe det ved flere lejligheder.
• I betragtning af det faktum, at Facebook mislykkedes at købe Snap Inc, brugte strategien for svælge funktionerne i denne app, formår at forårsage en masse skader, fordi dette fik brugerne til at skifte til Facebook og Snapchat havde stærke kriser i den kommercielle verden.

Hvorfor er dolken ikke med i Kongerne helt til hest?

Nu indtager Kongerne Svendborg, hvor de skal bo, arbejde og ikke mindst feste igennem sammen sommeren over. De tre gamle konger, Knaldperlen, Dolken og Miami er hurtige til at forny wingman-kontrakten, i år skal der laves damer! En ny ung konge, Glen 'Zebra', dukker op på arenaen, og han mener absolut at han kan lære de gamle konger noget om, hvordan man scorer. Også på pigesiden er der et nyt ansigt i form af Rosa 'Bubbly'. Hun forsøger også at finde sine ben i kongehuset, men får lagt sig en smule ud med et par af de gamle konger. Allerede første aften går Kongerne all in, da de tager i byen, hvor planen traditionen tro er at score og holde den vildeste fest. Men ikke alt går efter planen og aftenen ender i tumult, gråd og drama.

Læs mere

Hvorfor stoppede Kongerne?

Se filmen fra danmarkshistorien.dk's open online course, hvor Bjørn Poulsen fortæller om udviklingen af staten og kongemagten i højmiddelalderen. Fra rejsekonger og gæstebud til udbygning af centraladministrationen og opkrævning af faste skatter. Filmen er knap otte minutter lang. Klik på 'CC' og vælg 'dansk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Man må overveje, hvad der holdt riget sammen. Kongen er her afgørende. Fra gammel tid samlede folket sig omkring kongen i hans funktion som krigsleder. På det religiøse plan styrkede det de kristne danske konger, når medlemmer af deres slægt blev anerkendt som helgener af paven. Helgenkonger som forfædre gav legitimitet og understregede, at det var helligbrøde at dræbe majestæten. I 1100-tallet begyndte danske konger også at betone, at deres embede var givet af Gud, og fra 1170 blev alle danske konger kronet som tegn på Guds indsættelse af dem, gerne af ærkebiskoppen i domkirken i Lund. På det ideologiske plan blev det betydningsfuldt, at der omkring år 1200 blev skrevet litteratur, der hyldede ideen om et dansk fædreland under danske konger. Vigtigst var her historieskriveren Saxo Grammaticus’ værk Danernes Bedrifter.

Kongen var en nøglefigur for rigets sammenhæng, men det var folket også. Riget udgjorde et rets- og lovfællesskab, en offentlighed. De skiftende konger var ganske vist fra de ældste tider af samme slægt, så arvekrav på tronen spillede en rolle, og det var gennemgående kun én konge, man blev regeret af, ikke som ofte i Norge flere konger på en gang. Men kongerne blev længe først valgt, efter at rigets mægtige aristokrater havde overvejet sagen, og efter offentlig forhandling på centrale tingsteder eller hærmøder, og valg til tronen kunne ske mellem flere medlemmer af kongeslægten. Først fra 1160’erne blev det et fastere princip, at kongens ældste søn automatisk var udvalgt til at overtage tronen. Og princippet var under stadigt pres fra uheldige dødsfald blandt tronarvinger og aristokrater, der ønskede valgret til tronen. I 1326 fik aristokraterne kongeligt løfte om, at ”der må ingen anden konge vælges i Danmark, så længe kongen er i live og forbliver i landet, og der må ikke stilles nogen sikkerhed eller aflægges noget løfte om fremtidig konge”. Den valgte konge måtte altid afstemme magtudøvelsen med befolkningen, særligt rigets aristokrater. Ellers risikerede han at blive dræbt. Men det var dog en beskyttelse, at majestætsforbrydelse, som inkluderede kongemord, blev hårdt straffet fra 1200-tallet.

Kongen måtte hele tiden knytte venskaber med aristokratiet og personligt være til stede i hele sit rige. Det sidste skete ved en stadig rejsen fra sted til sted. Man havde det, man kalder et 'rejsekongedømme'. Kun om vinteren sad kongen og hans mænd stille, og da holdt man længe de store julegilder, hvor landets stormænd samledes, og hvor der blev etableret alliancer og loyalitet gennem fest og druk. Så var der fred, og æren garanterede gæstevenskabet.    

Kompetente og loyale folk omkring kongen kunne hjælpe ham i magtkampen. I den ældste tid lønnede kongen en mindre skare af krigere, hirden, som forsvarede ham. Ved sin side havde han også en skare af verdslige aristokratiske rådgivere, og fra midten af 1100-tallet blev gejstlige inkluderet blandt disse rådgivere. De gejstlige kunne danne modvægt til de verdslige aristokrater, og med deres kendskab til latin gjorde de det muligt at opbygge det første centralstyre. Indtil 1130’erne havde kongen selv udnævnt bisperne til deres embeder, og han blev ved med at have indflydelse på deres valg.

I løbet af 11-1200-tallet udviklede der sig en mere ordnet administration ved kongens hof. Kansleren, der tog sig af kongens skrivelser, træffes fra 1158. Han var oftest en biskop. En verdslig aristokrat bestred embedet som drost og ledede hofholdningen. Marsken derimod var den militært ansvarlige. Ved hoffet fandt man ud over disse mægtige mænd bl.a. mundskænke, der serverede mad og drikke; en kapelvogter, som tog sig af det kongelige kapel; folk, der passede kælderen med fødevarer og bordenes dækning; svende, der var ansvarlige for lysene, samt en 'almisseuddeler', som gav penge til de fattige.

Kongens magt blev mindre, hvis aristokratiet stod sammen. Det var netop, hvad der skete i tiden efter 1240’erne. Fra da af begyndte de ældre stormandsmøder med bredere deltagelse af verdslige og gejstlige aristokrater at udvikle sig til en politisk institution, 'danehoffet', som behandles nedenfor. 

Kongen var rigets hærfører, og hvis han virkelig havde kontrol med militæret, styrkede det ham. Vi har svært ved at rekonstruere det tidlige danske militære system, 'ledingen', som dog tydeligt nok hvilede på søkrig. Det synes dog klart, at ledingen havde bred deltagelse af landets befolkning, men at enhver operation krævede tilslutning fra aristokratiet. Da kong Svend Estridsen i 1073 med den danske flåde var kommet den tyske konge til hjælp mod et oprør blandt sakserne, opstod der fx opstand blandt de deltagende aristokrater, der nægtede at kæmpe, og kongen var nødt til at vende hjem. Men i Jyske Lov fra 1241 fremstår ledingen som velordnet og undergivet den danske konge, der vel disponerede over ca. 700 skibe – en stor flåde i europæisk sammenhæng. På det tidspunkt var det dog blevet almindeligt, at bønderne betalte 'ledingsskat' og ikke selv deltog. Nu blev krigen mest en sag for de skattefri aristokrater, herremændene, der, som det hedder i Jyske Lov, ”vover deres hals for kongens og landets fred”.

Det hjalp kongen i forhold til aristokratiet, at han nød godt af pæne indtægter. I 1000-tallet og op i 1100-tallet levede kongen og hoffet mest af afgifter, der kom fra bønderne i de områder, som han opholdt sig i under sine rejser. I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er der en liste over, hvad kongen, hans følge og de lokale folk, i alt 800 mand, skulle have af honning, mel, malt, porse, svin, okser, får, smør, ost, fjerkræ, peber, kommen, fisk og rede penge samt havre til hestene under et to dages ophold. Opholdene fandt sted på kongelige gårde, og allerede i 1000-tallet var der et system af kongsgårde, der dækkede landet. Kongen fik i middelalderens første århundrede også indtægter fra sølvbetalinger fra nordfriserne, som kun var ufuldstændigt integreret i riget, samt fra skatter af byerne. Hertil kom yderligere indtægter fra møntslagning, og det er også tidligt bevidnet, at danske konger havde ret til 'danefæ', der var gods uden arvinger eller skatte fundet i jorden.

Kongen havde sine mænd på kongsgårdene. De hjalp ham med underhold, når han kom rejsende, og de kunne indkræve den ledingsskat af bønderne, som blev gængs i tiden frem mod år 1200. I 1200-tallet voksede kongsmændenes embedsområder. Hvor de tidligere kun havde haft et af landets 200 herreder under sig, havde de nu to-fem. Centrum i de nye enheder, lenene, blev kongelige borge. Da borgene var dyre at opretholde, blev der behov for yderligere skatter, og gennem 12-1300-tallet blev det almindeligt, at kongerne, med aristokratiets godkendelse, opkrævede skat af bondebefolkningen.

Hvilken konge vandt hele Danmark?

Gorm den Gamle, død antagelig 958, dansk konge.

Gorm tilhørte Jellingdynastiet, der ifølge Adam af Bremen kom fra "Nortmannia", dvs. Norge eller Normandiet, og efter 900 tog magten fra det dynasti, som kort før år 900 var kommet fra Sverige. Gorm nævnes første gang 936, da han gav ærkebiskop Unni af Hamburg-Bremen en kølig modtagelse. Han døde antagelig i 958; dette år begravedes en 40-50-årig mand i nordhøjen i Jelling, og hans ben genbegravedes senere i den første trækirke i Jelling. Denne mand var sandsynligvis Gorm, som da må være født mellem 908 og 918.

Hvem er den første konge i Danmark?

Margrethe 2. (16.04.1940- ) Danmarks Dronning siden den 14. januar 1972. Dronning Margrethe 2. er født på Amalienborg som datter af Kong Frederik 9. (d. 1972) og Dronning Ingrid, født Prinsesse af Sverige (d. 2000). Dronningens valgsprog er "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke".

Læs mere om H.M. Dronningen Læs om Prins Henrik

Frederik 9. (11.3.1899-14.1.1972), konge af Danmark 1947-72. Frederik 9.s regeringstid var sammenfaldende med opgivelsen af den traditionelle neutralitetspolitik til fordel for NATO-medlemsskabet og den samtidige opbygning af den danske velfærdsstat – begge dele resultat af erfaringerne fra verdenskrigene og 1930rnes kriser. Med sans for tidens krav gennemførte Kongen i takt dermed den nødvendige omstilling af monarkiet fra en fjern, ophøjet institution til et symbolsk udtryk for den standsudjævning og lighedstænkning, der var en følge af moderniseringen.

Christian 10. (26.9.1870-20.4.1947), konge af Danmark 1912-47 og af Island 1918-44. Kongens lange regeringstid indrammedes af de to verdenskrige, der på afgørende punkter ændrede Europas og Danmarks sikkerhedspolitiske situation. Kongen formåede trods kriser at fastholde og udbygge sin position som en nationalt samlende skikkelse, hvilket især fandt synligt udtryk i forbindelse med Genforeningen i 1920 og i de mørke år under den tyske besættelse i 1940-45.

Frederik 8. (3.6.1843-14.5.1912), konge af Danmark 1906-12. Frederik 8. var 62 år gammel, da han overtog tronen efter sin afdøde fader. Hans regeringstid blev derfor forholdsvis kort, men faldt til gengæld sammen med en kritisk periode i landets historie. Udadtil skulle Danmark forsøge at finde sin plads i den hastigt optrækkende konflikt mellem stormagterne, og indadtil skulle det politiske liv tilpasse sig de nye magtforhold og parlamentariske former efter Systemskiftet i 1901. I begge disse henseender var den demokratisk sindede konge en aktiv og vidende medspiller indtil sin pludselige død i 1912.

Christian 9. (8.4.1818-29.1.1906), konge af Danmark 1863-1906, den første konge på den danske trone af den glücksborgske sidelinje af den oldenborgske slægt. Christian 9. tiltrådte regeringen umiddelbart inden krigen og det påfølgende nederlag i 1864, der betød, at Slesvig og Holsten endte med at overgå til preussisk overherredømme. Hans regeringstid faldt sammen med den forbitrede forfatningskamp, som sluttede med, at partiet Venstre dannede regering i 1901. Siden dette såkaldte systemskifte har princippet om folketingsparlamentarisme – dvs. princippet om, at en regering må gå af, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig – været gældende. Trods langvarig modstand mod gennemførelse af dette princip udviklede kongen i sine sidste regeringsår et harmonisk samarbejde med de skiftende venstreregeringer.

Frederik 7. (6.10.1808-15.11.1863), konge af Danmark 1848-63. Christian 8.s eneste søn, den barnløse Frederik 7., blev den sidste af Frederik 3.s mandsstamme på den danske trone. Kongens regeringstid blev stærkt præget af det voksende modsætningsforhold til Tyskland, som ikke mindst handlede om, hvem der skulle efterfølge ham som monark for Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg. I eftertiden huskes han især som giveren af Junigrundloven 1849, hvilket allerede i samtiden gav ham tilnavnet ”Frederik Folkekær”. Ved hans død gik tronen efter international overenskomst over til den glücksborgske sidelinje af den oldenborgske slægt.

Christian 8. (18.9.1786-20.1.1848), konge af Danmark 1839-48. Frederik 6. efterlod sig ikke mandlige arvinger, og ved hans død gik tronen derfor over til halvfætteren Christian 8. En kort periode i 1814 havde han været konstitutionel konge i et selvstændigt Norge, men vendte hjem, da Norge samme år gik i personalunion med Sverige. Kongen var en begavet skønånd med stor interesse for kunst og videnskab, og han fortsatte sin forgængers reformer af blandt andet landkommunernes og købstædernes administration; men hans korte regeringstid blev stærkt præget af de politiske konflikter, der umiddelbart efter hans død førte til en ny forfatning og den krig, der blev udkæmpet om Slesvig og Holstens tilknytning til kongeriget.

Frederik 6. (28.1.1768-3.12.1839), konge af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14. Som regerende kronprins og siden konge støttede han en række reformer af blandt andet landbruget, skolevæsenet og fattigforsorgen, og han grundlagde blandt andet det, der nu er universitetet i Oslo. Storpolitisk var det en svær tid. Slaget på Reden 1801, bombardementet af København 1807 og tabet af flåden var svære slag. Også det økonomiske kollaps i 1813 og tabet af Norge 1814 trak dybe spor. Han medvirkede til indførelsen af de rådgivende stænderforsamlinger 1834-35, men levede ikke op til tidens voksende forventninger om mere grundlæggende politiske reformer.

Christian 7. (29.1.1749-13.3.1808), konge af Danmark og Norge 1766-1808. Regeringstiden faldt sammen med en af de mest urolige perioder i Europas historie, revolutionstiden og Napoleonskrigene. Hans adfærd og personlighed vakte en mistillid til hans evne som regent, og det medførte at J.F. Struensee havde held til reelt at overtage regeringens førelse i 1770. Efter Struensees fald i 1772 blev magten overtaget af enkedronning Juliane Marie og geheimestatsminister Ove Høegh-Guldberg. Fra 1784 regerede kronprins Frederik (6.) reelt på sin fars vegne.

Frederik 5. (31.3.1723-14.1.1766), konge af Danmark og Norge 1746-66. Kongens regeringstid var – i lighed med faderens – en fredsperiode. Økonomisk var det tillige en fremgangstid, hvilket bl.a. gav sig udtryk i udvidelse af København med Frederiksstaden med de fire Amalienborg-palæer som centrum. Gennem hele regeringen støttede kongen sig til dygtige ministre som overhofmarskal A.G. Moltke og udenrigsminister J.H.E. Bernstorff, der med sikker sans for statens tarv varetog de daglige regeringsforretninger.

Christian 6. (30.11.1699-6.8.1746), konge af Danmark og Norge 1730-46. Kongen var den første i den oldenborgske kongerække, i hvis regeringstid riget ikke var i krig. Til gengæld var tiden præget af en svær økonomisk krise, der dog ikke forhindrede opførelsen af det nye, pragtfulde residensslot, det første Christiansborg, til erstatning for det forfaldne Københavns Slot. Den stærkt religiøse konge indførte 1735 streng kirketugt, der forbød enhver forlystelse på helligdage, ligesom han 1736 indførte konfirmationen med forudgående obligatorisk skolegang.

Frederik 4. (11.10.1671-12.10.1730), konge af Danmark og Norge 1699-1730. I Frederik 4.s regeringstid udspillede sig det sidste store krigeriske opgør med Sverige, Den store nordiske Krig 1709-20. Det uafgjorte udfald førte til endelig opgivelse af håbet om generobring af Skånelandene; men til gengæld betød krigen en styrkelse af Danmarks sikkerhedspolitiske stilling, ikke mindst i hertugdømmerne. Frederik 4. tog Kongelovens ideal om den personlige enevælde alvorlig, hvilket afspejlede sig i hans nidkære regeringsførelse.

Hvad koster det at komme på Dorsia?

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. This information might be about you, your preferences or your device and is mostly used to make the site work as you expect it to. The information does not usually directly identify you, but it can give you a more personalised web experience. Because we respect your right to privacy, you can choose not to allow some types of cookies. Click on the different category headings to find out more and change our default settings. However, blocking some types of cookies may impact your experience of the site and the services we are able to offer. You can remove your consent at any time by clicking Privacy Settings at the bottom of the page. Our Cookie Policy Information

Always Active

Kan man komme ind på Arch?

Detailed Reviews: Reviews order informed by descriptiveness of user-identified themes such as cleanliness, atmosphere, general tips and location information.

Sep 2023 • Friends

Hvor meget tjener Snapchat?

Snapchat er en gratis applikation, der giver dig mulighed for at dele fotos eller videoer med dine kontakter i en begrænset periode.

I lighed med et socialt netværk skal du blot registrere dig med en e-mailadresse og et gyldigt nummer. Snapchat er kompatibel med alle Android- og iOS-smartphones.

Du skal dog have en internetforbindelse. Hovedgrænsefladen er et kamera, og indhold kan sendes til din venneliste og til dit historierum. For at tilføje en ven skal du bruge deres snapkode eller deres brugernavn.

Flere personer med et stort fællesskab af følgere kan tjene penge på snapchat.

Jo mere du følges, desto mere bliver du interessant for mange virksomheder og brands, som måske kan se din berømmelse bede dig om at promovere deres artikel, og da én ting kan føre til en anden, kan du også være ambassadør (ris) for din eget mærke. 

Men hvordan kommer man dertil? Her er, hvad du skal gøre først.

Er snaps dansk?

Fem men hever sine snapsglas i en hage tidlig på 1900-tallet. Svenske snapsflasker

Snaps er en opprinnelig dansk/tysk betegnelse (snapps/schnaps) på krydret brennevin som man i Norge kaller akevitt. Snaps, som egentlig betyr munnfull eller slurk, er også blitt en del av norsk språk.

Hvem er Fissan?

Kongerne af Rømø: I aften viser Kanal 5 det afsnit af ’Kongerne af Rømø’, hvor Jesper ’Fissan’ er sammen med den pige, der anklagede ham for voldtægt.

Den 27-årige reality-deltager Jesper Schumann gennemlevede for få måneder siden det mareridt, mange mænd frygter. Efter en vild nat i byen blev han vækket af politiet, hevet med på station og anklaget for voldtægt.