Hvad sker der den 14. juli i Frankrig?

Siden 1880 har man fejret Frankrigs officielle nationaldag den 14. juli, ogsÃ¥ kaldet âle 14 juilletâ. Det er samtidig mindedagen for stormen pÃ¥ Bastillen (et fÃ¦ngsel midt i Paris) i 1789. Denne dag anser man som startskuddet pÃ¥ den franske revolution, der fÃ¸rte til afskaffelse af monarkiet samt adelens og gejstlighedens privilegier.

Hvordan fejre man Bastilledagen?

Hvad er Bastilledagen, og hvorfor fejres den?
Hvad er bag Bastille-dagen?
Hvordan nyder man fejringen af Bastilledagen?
Test din viden – Bastilledagen
Nøgleforsøg
Ofte stillede spørgsmål

Den 14. juli betegner Bastilledagen, en årlig begivenhed, der hylder stormingen af Bastillen i 1789, en betydningsfuld begivenhed i de indledende faser af den franske revolution.

Det er en historisk dato i fransk historie: 1790'ernes "Fete de la Federation". Denne dag opstod for at fejre et år efter ødelæggelsen af Bastille-fæstningen den 14. juli 1789 - og indvarsle en ny æra for Frankrig ved at skabe grundlaget for dets oprettelse af Den Første Republik.

Den 14. juli 1789 lancerede en forarget pøbel fra Faubourg Saint-Antoine ledet af revolutionære ledere et dristig angreb mod Bastillen, som en symbolsk erklæring mod kongelig autoritet i hjertet af Paris.

Hvem ledte Stormen på Bastillen?

Maximilien Robespierre var en av de sentrale personene i den franske revolusjon.

Signaturene på Ballhuseden fra 1789. Ballhuseden regnes som starten på den franske revolusjon.

Da generalstendene ble samlet 5. mai 1789, var det første som opptok representantene det uavklarte spørsmålet om forsamlingens virkemåte og stemmeordning. Tredjestanden (representert ved borgerskapet) krevde avstemning med én stemme per hode for hele forsamlingen under ett, noe som ville gi dem flertall. Kongemakten og flertallet av de privilegerte insisterte på at hver stand skulle stemme for seg, og at det bare skulle være én stemme per stand for forsamlingen under ett, noe som ville gi de privilegerte et flertall på 2 mot 1.

Hvad symboliserer Bastillen?

I anden halvdel af 1700-tallet blev den franske stats finansielle forhold stadig værre, især på grund af deltagelsen i Den Amerikanske Revolution, som den franske finansminister Jacques Necker havde finansieret ved lån. Hans efterfølger, Charles-Alexandre de Calonne, fremlagde i 1786 en omfattende økonomisk reformplan, der skulle iværksættes for at undgå statsbankerot. Den mødte modstand hos de privilegerede stænder og parlamenterne, der ud over at være domstole hævdede, at kongelig lovgivning kun var gyldig, hvis den var godkendt af dem.

Ludvig 16. opløste parlamenterne, men blev nødt til at indkalde generalstænderne til møde i Versailles den 5. maj 1789. Generalstænderne bestod af repræsentanter fra førstestand (291 gejstlige), andenstand (285 adelige) og tredjestand (578 borgerlige). Da forsamlingen ikke havde været indkaldt siden 1614, var der i begyndelsen uklarhed om, hvorvidt man skulle følge den gamle praksis, at hver stand stemte samlet, eller om man skulle stemme pr. hoved. Det sidste gik tredjestand ind for, da den havde opnået dobbelt repræsentation.

Da kongen ikke tog noget initiativ, proklamerede tredjestand sig den 17. juni 1789 som Nationalforsamling og svor ved den såkaldte Boldhused tre dage senere ikke at ville skilles, før Frankrig havde fået en forfatning. Kongen gav op og beordrede de andre stænders repræsentanter til at slutte sig til Nationalforsamlingen.

I Paris var der stor uro på grund af de stigende brødpriser. Mange journalister, fx Camille Desmoulins og Jean-Paul Marat, agiterede voldsomt mod kongemagten. Da kongen i denne ophedede situation trak tropper sammen omkring byen, stormede folkemængden den 14. juli 1789 fæstningen og fængslet Bastillen for at få fat i våben og ammunition.

Et nyt kommunestyre under borgmester Jean-Sylvain Bailly tog magten i Paris, og der blev oprettet en nationalgarde med Joseph La Fayette som chef til at holde orden og forsvare byen mod de kongelige tropper. Stormen på Bastillen blev den første store revolutionsdag, journée révolutionnaire, og årsdagen er siden blevet fejret som Frankrigs nationaldag.

Hvad spiser man på Bastilledagen?

I 1789 gjorde folket i Frankrig oprør mod enevældens stramme greb og væltede kong Louis den 16. Folket angreb Bastillefortet, beliggende centralt i Paris. Dette angreb var første skridt i dét, der senere udviklede sig til den franske revolution og dermed første skridt mod demokrati.

For franskmændende starter festlighederne typisk allerede d. 13 med drinks og dans natten lang op til den store dag. Hvis du også vil fejre Bastilledagen, er det oplagt at sætte tænderne i et ærkefransk måltid lavet på en af Københavns kompetente restauranter.

I Pistolstrædets romantiske baggård ligger Restaurant L'Alsace, der fremtryller gedigen klassisk kogekunst fra den franske region af samme navn. I 1978 åbnede Franz Stockhammer den legendariske restaurant, som i dag drives af datteren Josephine og den Alsace-fødte køkkenchef, Franck Dietrich, der begge værner om stedets oprindelige hjertevarme stil.

Hvordan fejres den franske nationaldag?

Bastilledagen er en national helligdag i Frankrig, der fejres den 14. juli. Det mindes stormen af Bastillen, et fæstningsfængsel, der blev brugt til at holde politiske fanger, den 14. juli 1789.

Bastillen blev set som et symbol på datidens undertrykkende regime, og dens erobring markerede et vigtigt vendepunkt i den franske revolution. I dag fejres Bastilledagen med militærparader, gadefester og fyrværkeri.

Det er også en dag for national stolthed, hvor mange mennesker fører det franske flag og synger patriotiske sange. Uanset om du er i Frankrig eller i udlandet, er Bastilledagen en fantastisk mulighed for at lære om Fransk kultur og historie. Bonne fête!

Bastilledagen er en national helligdag i Frankrig, som fejrer stormen af Bastille-fængslet den 14. juli 1789. Denne begivenhed var et nøgleøjeblik i den franske revolution og ses som et symbol på kampen mod tyranni og undertrykkelse.

Bastillen var en fæstning, der var blevet bygget i det 14. århundrede for at forsvare Paris mod angribere. Men på tidspunktet for revolutionen var det blevet et symbol på monarkiets magt og blev brugt til at holde politiske fanger.

Den 14. juli 1789 marcherede en skare parisere til Bastillen og krævede, at fangerne blev løsladt. Da guvernøren nægtede, stormede de fængslet og befriede fangerne. Denne begivenhed eskalerede hurtigt til en revolution i fuld skala, som i sidste ende førte til væltet af monarkiet og oprettelsen af Frankrig som en republik.

Hvad sker der i Frankrig på Bastilledagen?

Bastillen, der egentlig hedder Bastille Saint-Antoine, var en gammel middelalderborg i Paris, der blev opført under Karl V (Charles V) i 1300-tallet. Den lå på adressen rue Saint Antoine nr. 232. Stedet udgør i dag Bastillepladsen. Bastillen er en fordanskning af det franske ord bastille, der betyder “lille bastion”. Borgens militære betydning var næsten forsvundet, da Den Franske Revolution brød ud i 1789, og den blev på det tidspunkt hovedsageligt brugt som fængsel for en meget lille gruppe fanger.

Bastillefængslet blev af mange opfattet som symbol på statens og kongemagtens undertrykkelse af befolkningen. Ifølge “The Bastille: A History of a Symbol of Despotism and Freedom” (se kilder) var fæstningen under kardinal Richelieu (1585-1642) blevet et berygtet politisk fængsel, hvor såkaldte statsfjender forsvandt sporløst. Dette gjaldt også repræsentanter for religiøse grupper som protestanter, og folk, som kongen blot ikke syntes om.

Stormen på Bastillen blev sidenhen regnet for begyndelsen på Den Franske Revolution. Begivenheden har desuden lagt navn og dato til Frankrigs nationaldag, Bastilledagen.

Hvad var årsagen til Den Franske Revolution?

”Frihed eller død!” gjaldede kampråbet gennem gaderne under de ophedede revolutionsdage i Paris i 1789. Mange af de ideer, som i store dele af verden i dag regnes for vigtige og uomgængelige, trækker tråde tilbage til Den Franske Revolution. Forestillinger om frihed, lighed og broderskab blev formuleret i den turbulente periode, og revolutionens idé om folkenes selvbestemmelsesret har sat sit præg på verdenshistorien helt op til vore dage. Men Den Franske Revolution rummer også fortællingen om, hvordan en bevægelse af optimisme og håb slog om i en stemning af frygt og paranoia under det såkaldte ’terrorregime’.

Den Franske Revolution fandt sted i årene 1789-1799 og bliver normalt inddelt i tre faser:

· Perioden fra 1789 til 1792 betegnes som revolutionens moderate fase. Monarkiet blev begrænset og siden afskaffet, og der blev gennemført en lang række reformer.

· Perioden fra 1792 til 1794 betegnes som revolutionens radikale fase præget af indre splittelse og krig kulminerende med 'terrorregimet' i 1793-1794.

Hvad hedder Bastilledagen på fransk?

Uden at medregne pÃ¥skesÃ¸ndag, der altid er en arbejdsfri dag i Frankrig, fejres 11 helligdage i hele Frankrig og yderligere to helligdage er regionsbestemte.

Inden man planlÃ¦gger ferien til Frankrig, bÃ¸r man mÃ¥ske lige have et overblik over de franske helligdage, idet mange offentlige institutioner, inklusive populÃ¦re museer, har begrÃ¦nsede Ã¥bningstider, hvis de ikke er helt lukkede.

Hvad var årsagen til stormen på Bastillen?

Stormen på Bastillen blev sidenhen regnet for begyndelsen på Den Franske Revolution. Begivenheden har desuden lagt navn og dato til Frankrigs nationaldag, Bastilledagen.

Hvad er billigt at købe i Paris?

Ordet “Haute couture” er fransk og betyder “høj syning” direkte oversat. Det dækker over den højere skrædderkunst og fremstillingen af en unik kollektion og tøj syet efter personlige mål. Kun hvis man overholder et sæt kriterier med høje håndværksmæssige krav, kan man få tilkendt prædikatet haute couture og holde show under haute couture-ugen i januar og juli.

Modeskaberne Coco Chanel og Jean Patou var i 1920’ere med til at gøre kvindens look mere sporty og atletisk og fik dermed kvinden ud af rollen som pyntegenstand i hjemmet.

Moden til foråret og sommeren 2017 er masser af flagrende flæser på både jakker, bukser, kjoler, nederdele og tasker. Flæserne er både feminine og dekorative.

Der er også masser af friske farver, så som lyserød der er et hit her til foråret. Lyserød kan bruges fra top til tå ligesom Gucci, Valentino og Bottega Veneta eller mixes med denim, hvid eller rød. Gul som solen er raffineret og frisk og stråler af forårsstemning.

Mændenes stil er cool og frisk og herrestilen er in. Det er både habitbukser, blazerjakker, lædersko og skjorter. Frakker, kjoler, sko, tasker og klassiske jeans i denim er altid med på moden og trender også i 2017. Det er let og klassisk. Øreringe med perler er et sikkert hit og kan bruges til både hverdag og fest.

Er det dyrt at spise i Frankrig?

Frankrig er høflighedens land par excellence, og franske børn lærer at være galante, fra de er små. Man hører hele tiden merci og s’il vous plaît, de to udtryk kan du sikkert allerede. Prøv at holde døren for andre, smil og sig Après-vous, Madame (efter Dem, frue), og du vil få et venligt smil tilbage. Du får brug for at sige pardon (undskyld), fx når du går ind i en elevator, hvor der er andre mennesker. På en måde trænger du dig jo ind på dem, og derfor siger du pardon. Hvis du kommer til at skubbe til nogen i metroen eller træde én over tæerne i bussen, så kan du enten sige pardon eller excusez-moi (undskyld) og gerne se lidt brødebetynget ud. I det offentlige rum er man Des med dem, man møder. Så hvis du taler med franskmænd på gaden, i butikker, på restauranter, museer og så videre, skal du bruge den høflige vous-form. Det gør man altid i Frankrig, indtil man kender hinanden så godt, at franskmanden foreslår, at man bliver dus.

Hvad spiser franskmænd til jul?

Mange danske familier vælger i dag mellem flæskesteg, andesteg og i mindre grad gåsesteg og kalkun til hovedret. I 2011 blev det fundet at and var det mest populære efterfulgt af flæskesteg, kun omkring 8% og 7% spiste gås og kalkun henholdsvis[2]. Fjerkræs-stegene tilberedes gerne med sødt fyld, såsom æbler og svesker, muligvis "krydret" med appelsin. Appelsin indgår i meget julebag og -spise da den traditionelt kun ankom til Danmark og befolkningen efter høsten sydpå, altså netop i det sene efterår og til jul, og i dag er der stadig sæson for de økologiske, som er de eneste, hvor skrællen kan bruges. Flæskestegen tilberedes med grisens hud på stegen - et dansk unikum - der skæres i ½-1 cm strimler, saltes og muligvis krydders med laurbærblade samt nelliker. Den tilberedes stadig på stegen, i ovn, hvor flæskesværene bliver sprøde, og anses som delikatesse-delen af stegen.

Formaden er efterhånden gået af mode, og i stedet er dessert indført. Desserten er som regel risalamande med lun kirsebærsovs, som en slags erstatning for den gamle tradition med risengrød, hvor risengrøden tidligere var en traditionel formad, som nogle stadig holder ved og igen nogle servere risalamanden som formad - eller snarer forret - på grund af den tidligere tradition for formad. For begge retter er det udbredt at putte en mandel i, der holdes skjult. Den som finder mandlen vinder typisk mandelgaven, der traditionelt var en marcipangris, men kan være en vilkårlig gave. Mandlen holdes skjult ved at smutte skinnet af nødden, så den er hvid som retten selv. For at udfordre dem som spiser med, er det udbredt også at tilsætte finthakkede smuttede mandler i retten, hvor den fine hakning gør at ingen af disse mandler kan kvalificere den som finder dem som vinder, da de ikke er intakte.

Til maden er der større forskel på, hvad der bliver serveret at drikke. Traditionelt har det været meget udbredt med mørkt øl, gerne stærk. I dag drikkes der også almindelig øl som pilsner til maden, og det er blevet udbredt at drikke rødvin til hovedretten i stedet. Der er ligeledes stor forskel på, hvad der serveres til børn. Alt fra moderne sodavand, til traditionelle bærsafte og netop mørkt øl. For det mørke øl til børn gælder det dog at det ikke er en stærk, da børn ikke kan tåle sammen alkohol mængde som voksne. Til børn er derfor netop de såkaldte nisseøl udbredte, der stadig er en fyldig og sød øl, men i stedet for stærk er de typisk med en særlig svag alkoholpromille på 1,7%. Til desserten er der en endnu større variation af drikkelse, da desserten i sig selv er nyere påfund. De traditionelle danske kirsebærvine er en brugt kombination til risalamanden. Traditionelt har nogen serveret en form for digestif drink, heriblandt te med rom for overklassen samt gløgg.

Hvilken betydning fik Stormen på Bastillen?

Revolutionens baggrund var den voksende økonomiske og sociale spænding i Frankrig gennem 1700-tallet. Den franske enevælde byggede på adelens og kirkens skattefrihed, mens borgerskab og bønder holdtes uden for al politisk magt. Ludvig 14.'s stormagtspolitik i 1600-tallet havde samtidig belastet landets finanser meget alvorligt. Under Ludvig 15. (1715-74) led Frankrig en række militære og udenrigspolitiske tilbageslag, bl.a. blev det i kolonierne delvis fortrængt af England, mens det i Europa fik en farlig modstander i Preussen. Halvhjertede reformforsøg førte ikke til resultater og mødtes endda med modstand fra adelens side. Under den svage Ludvig 16. forsøgte reformvenlige ministre (Turgot, Necker) at afhjælpe finansnøden, men uden held, og kongemagtens prestige undergravedes yderligere gennem dronningen Marie Antoinettes ødsle hofhold. Samtidig voksede den politiske interesse i det franske borgerskab, muligvis opmuntret af USA's løsrivelse fra England samt til dels ved påvirkning fra engelske liberale tanker. Oplysningstidens nye idéer om blandt andet folkestyre og menneskerettigheder forenedes med stigende misfornøjelse med enevældens ødselhed og mislykkede politik. I 1780'erne truedes Frankrig direkte af statsbankerot, og for at imødegå truslerne indkaldte kongen i foråret 1789 en stænderforsamling i Paris. Hensigten var kun at skaffe midler til at overvinde krisen, men i stedet overtog forsamlingens deltagere initiativet og påbegyndte revolutionen.[1]

Den nye stænderforsamling domineredes straks af reformvenlige adelige og gejstlige (Grev Mirabeau, Markis de La Fayette, Abbé Sieyès), som ønskede dyberegående politiske reformer og støttedes af borgerskabet (den såkaldte 3. stand). Stænderforsamlingen havde været sammenkaldt i 1614 og fungerede på den måde, at de tre klasser hver havde 1 stemme i den endelige beslutning. 3. standen repræsenterede langt den største del af befolkningen og dertil kom, at adelen og gejstligheden var tæt forbundne og derfor i praksis sad på magten. 3. standen ønskede derfor, at forhandlingerne skulle foregå i samlet flok, hvilket adelen pure afviste. Adelen forsøgte sig med et forslag om, at 3. stand kunne få lige så mange repræsentanter som gejstligheden og adelen tilsammen, men med en fastholdelse af 1 stemme pr. stand var det en gratis omgang og 3. stand besluttede derfor, at de intet som helst ville foretage sig, før kongen beordrede fælles forhandling. Efter 6 uger begyndte et antal sognepræster og liberale adelige at tilslutte sig 3. standen, som 17. juni valgte at kalde sig Nationalforsamlingen. 20. juni måtte de flytte ud af forsamlingsbygningen, der skulle "repareres" og ind i en stor tennishal, hvor de sværgede "Tennisshalseden" om, at de ikke opløste forsamlingen før en ny forfatning var blevet til.[kilde mangler]

Da kongen kaldte 18.000 soldater ind mod Versailles og 11. juli fyrede sin finansminister, blev pariserne bekymrede. Rygterne ville vide, at kongen havde tænkt sig at angribe byen med sine tropper og de begyndte 13. juli at samle sig og skaffe sig våben for at forsvare byen. Et af de steder, der var våben, var Bastillen, en midderalderbefæstning, som blev brugt som fængsel og dagen efter, 14. juli 1789, stormedes Bastillen. Kommandanten gik i panik og gav soldaterne ordre om at dræbe og 98 angribere måtte lade livet, 73 blev sårede og 1 forsvarer blev dræbt, inden Bastillen kunne indtages under ledelse af Marquis De L´Afayette, en veteran fra den amerikanske uafhængighedskrig. Han blev dagen efter udnævnt til kommandør af de væbnede styrker i Paris af en komité af parisere.[2]

Afgørende for revolutionen blev det øvrige Europas holdning. Her havde den først vakt lettelse, da den syntes at svække Frankrig, men efterhånden som mere radikale reformer blev gennemført, voksede frygten for, at de revolutionære tanker skulle brede sig. Især de tyske magter og Rusland var fjendtligt indstillede, mens England længe officielt indtog en mere neutral holdning. 1791 indledte Preussen og Østrig et demonstrativt samarbejde, som syntes at tage sigte på en intervention i Frankrig, og en mobilisering begyndte. I Frankrig vakte dette frygt for et snarligt angreb, og det skabte en voksende krigsstemning blandt politikerne. Nogle ønskede at komme udlandet i forkøbet ved at slå først, andre ville udbrede revolutionen gennem krig, og atter andre slet og ret ville styrke fransk stormagtsstilling. Specielt girondinerne støttede krigspolitikken, mens jakobinerne var mere forbeholdne. Også kongefamilien støttede krigen i håb om et fransk nederlag og revolutionens fald.[kilde mangler]

I foråret 1792 brød Revolutionskrigene ud fremkaldt af en fransk krigserklæring mod Østrig, som støttedes af Preussen. Krigens første fase var præget af franske nederlag, et angreb på Belgien blev en fiasko, og tyske tropper invaderede i stedet Frankrig og truede hovedstaden. Girondinerregeringen faldt, og i stedet overtog jakobinerne ledelsen. En massemobilisering blev gennemført, en national og revolutionær begejstring oppiskedes i befolkningen, og angrebet blev afværget. Krisen betød imidlertid kongedømmets fald, og en berettiget mistanke om Ludvig 16.s forbindelse med Østrig førte til stormen på Tuilerierne i august. Kongen blev arresteret, tiltalt for forræderi, dømt til døden og halshugget (21. januar 1793). I stedet udråbtes Frankrig til republik. Disse begivenheder skærpede yderligere forholdet til fjenden, og det skabte også en mangeårig splittelse i Frankrig. De politikere, der havde støttet kongens henrettelse, blev af royalisterne betegnet som kongemordere.[kilde mangler]

Hvorfor blev Marie-Antoinette halshugget?

År 1793 Juryn har dragit sig tillbaka för att överlägga. I mer än en timme är ledamöterna borta, vilket anses vara länge för den revolutionära domstolen som annars är känd för att utfärda dödsdomar lika snabbt som lätt. Kanske är juryn oenig? Kanske finns det ändå en chans att den före detta drottningen ska kunna undkomma med livet i behåll?

Men inte. Snart är männen som håller hennes liv i sina händer tillbaka, och kvinnan som i Frankrike alltid kallats Marie Antoinette men som nu, efter sin make kungens död, enbart tilltalas som ”änkan Capet”, förklaras vara skyldig till högförräderi. Dödsdomen ska verkställas omedelbart...

Aristokrati: Det översta och mäktigaste sociala samhällsskiktet (överklass/adel). Läs mer >

In i det sista hade hon uppenbarligen hoppats på att bli räddad, trots att det för de flesta var uppenbart att rättegången var förutbestämd att sluta precis så här. Kanske hade hon under sitt framträdande i rätten känt att hon imponerat på åhörarna, genom sitt värdiga och kraftfulla uppträdande, och hoppats på att det ändå skulle ge resultat.

Kanske är det helt enkelt så att ingen människa någonsin väntar sig en dödsdom. Kanske föreställer man sig alltid, in det sista, att något mirakel ändå ska ske, något som ställer allt till rätta. Men nu står hon där inför domstolen. Rättens ordförande frågar om hon har något att tillägga. Marie Antoinette skakar tyst på huvudet.

Strax efter klockan fyra på morgonen förs hon tillbaka mot sin cell. Den före detta drottningen klagar på att hon känner sig svag, och erbjuds ett glas vatten. När hon ska gå nerför en brant spiraltrappa tar hon stöd mot en av sina fångvaktare, löjtnant de Busne. Löjtnanten tar av sig sin hatt, som tecken på respekt.

Klockan sju på morgonen stiger hennes uppassare, en 25-årig kvinna vid namn Rosalie, in i cellen. Den före detta drottningen erbjuds något att äta. ”Jag behöver ingenting längre”, svarar hon. ”Allt är över för mig.”

How is July 14 celebrated in France?

One of the revolutionary days in Paris and now a national holiday, the 14th of July ("Bastille Day") is celebrated with a mixture of solemn military parades and easygoing dancing and fireworks. The storming of the Bastille on J has been commemorated in France for more than a century.

What does Vive le 14 July mean?

The slogan “Vive le 14 juillet!” (“Long live the 14th of July!”) has continued to be associated with the day. The holiday came to be celebrated in the former French colonies and is observed in those places maintaining links to France.

How did the Third Republic celebrate July 14?

Under the Third Republic, however, leaders (particularly Léon Gambetta) cast about for ways to celebrate the foundations of the regime. A Deputy for the Seine Department, Benjamin Raspail, moved that July 14 be named the national holiday of the Republic, and Parliament passed an act to that effect on J.