Hvor kan man spise i Dragør?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvor kan man spise i Dragør?
2. Hvor skal man spise på Amager?
3. Hvor spiser man frokost i Nordsjælland?
4. Hvor skal man spise frokost i Horsens?
5. Hvorfor hedder det Dragør?
6. Hvad er der i Dragør?
7. Hvor spiser man sent i København?
8. Hvor skal man spise på Christiania?
9. Hvad spiser danskerne mest til frokost?
10. Hvor mange unge spiser ikke frokost?
11. Hvad koster brunch på oksen?
12. Hvornår er det bedst at spise frokost?
13. Hvad er Skurbyen i Dragør?
14. Hvorfor er husene gule i Dragør?
15. Hvorfor er alle huse i Dragør gule?

Hvor kan man spise i Dragør?

Er du til gourmet eller buffet? Hos en kompetent restauratør eller cafeejer i Dragør kan du finde netop det, du foretrækker. Se de forskellige spisesteder på kortet til højre. Gå ikke på kompromis med maden, når du har travlt – bestil bord på en af restauranterne i Dragør fra oversigten ovenfor. Bestil bord eller take-away på en af spisestederne i 2791 Dragør – det foregår nemt og hurtigt online. Nyd restaurant mad derhjemme – bestil take-away i Dragør. Find kontaktinfo via søgemaskinen her på siden. Hvornår har du sidst spist ude hos en fagkyndig restauratør i Dragør? Så er det måske på tide at booke bord... Du er velkommen til at gøre brug af vores gratis online database i din søgen efter en god restaurant i Dragør. Her finder du alle restauranter i Danmark, hvis der er brug for det. Hvem har ikke lyst til at indtage en lækker pizza i ny og næ? Hvis det har interesse, kan du også finde en kaffebar og få en latte nær dig. Du kan også selv købe et godt stykke kød hos disse slagtere og lave en lækker middag. Har du taget lidt mod, kan det anbefales at besøge en kostvejledere og diætist.

Hvor skal man spise på Amager?

Byens måske flotteste restaurant er også den, der sværest at finde. Michelin-hædrede Alouette gemmer sig i et råt kvarter på Islands Brygge og serverer forfinet smag med sæsonens bedste råvarer

Gemt inde I et gammelt pakhus på Islands Brygge gemmer italieneren Il Buco sig. Rustik atmosfære, gode råvarer og en hyggelig stemning danner rammen om en a byens bedste og mest autentiske italienske ...

På Amager ligger et lille stykke med dansk historie. Besøg H3 Amager Fiskehus og se det med egne øjne.

Det er historien om en familie, der siden 1870’erne har bragt friske fangster til deres kunder....

Hvor spiser man frokost i Nordsjælland?

Der er sket ting og sager på Tisvilde Kro, siden nye ejere for nyligt kom til. Det gastronomiske niveau når højder, der er en storbybistro værdig, få selv syn for sagen på Instagram. Og er blæksprutten på kortet, er der ingen anden vej. Det lyserøde hus troner som en port ved indgangen til den travle og eneste hovedgade i byen, umulig at komme udenom, og hvis du vil se og blive set i Tisvilde, er kroens terrasse the place to be gennem hele juli. 

Hvor skal man spise frokost i Horsens?

Horsens er kendt for sin rige historie og en lang række historiske bygninger og monumenter, herunder klosterkirken, det gamle rådhus og Fængslet.

Byen er også kendt for sin musikscene og rige kulturliv, hvor der årligt afholdes festivaler, musicals og en række udstillinger og andre kulturelle arrangementer.

Byen har tilmed et stort udvalg af caféer og restauranter, hvor man kan smage mad fra alle verdens kanter. På denne liste har vi fundet en masse spændende og velsmagende restauranter og caféer, som forhåbentligt kan inspirere dig til din næste smagsoplevelse.

Hvorfor hedder det Dragør?

Hvorfor hedder området mellem Dragør By og Nordstranden ”Fristranden”? Måske fordi gårdejerne, der ejede jorden, var fri for at betale skat af ”frilandet ved stranden”? Måske fordi der var fri adgang til stranden?

Af Dines Bogø

Hvad er der i Dragør?

Kulturministeren har den 29. juni 2018 besluttet, at Dragør gamle by og havn er optaget på tentativlisten med henblik på senere udpegelse som UNESCO-site.

Siden begyndelsen af 2015 har en privat UNESCO-arbejdsgruppe arbejdet på at bringe Dragør gamle by i betragtning som verdens kulturarv. Det geografiske område, der ansøges for, afgrænses af Dragør gamle by og havn.

Hvor spiser man sent i København?

Er du vegetar, skal du måske bare gå forbi Rio Bravo. Er du midnight-cowboy, er du kommet hjem. Rio Bravo er det perfekte sted, hvis du har lyst til en pilsner eller en sjus i baren, som du kan drikke, mens du sidder i en autentisk cowboysadel. Men kødretter er det, der lokker gæsterne til. Rio Bravo-gryden, der er stedets specialitet, dækker repertoiret ret godt, da den består af både kalvekød, svinekød, cocktailpølser og oksekød i flødesauce.

Rio Bravo er indrettet i bedste western-stil og serverer mad til den lyse morgen. Stedet blev landskendt tilbage i starten af 80'erne, da det var med et telefonopkald hertil at Poul Schlüter, for (endnu engang) at redde sin regering, indgik det historiske forlig med Fremskridtspartiet. Og så var det i øvrigt også her, at danske D.A.D. underskrev deres første pladeselskabsaftale. Hvad de spiste, melder historien intet om.

Hvad: Rio BravoHvor: Vester Voldgade 86Hvornår: Køkkenet lukker kl. 04

Hvor skal man spise på Christiania?

Gang i grillen på Nemo’s køkken

Pladsen foran Café Nemoland er med sine i hvert fald 200 udendørs pladser et rigtig godt sted at slå sig ned på en solskinsdag. Hvis man vel at mærke kan klare 80’er-rock i ørerne og en heftig omgang Ganja i næsen.

Hvad spiser danskerne mest til frokost?

8 broer, du kan gå på i Danmark

En bro kan have mange betydninger. En bro kan være noget, der skaber kontakt mellem parter. Noget, der lader dig passere forhindringer, som vandløb og fjorde. Hos Samvirke guider vi dig til 8 forskellige broer i Danmark. Både en rød genfunden bro ved Horsens og en blå bro i Randers. Broer, der fører dig tørskoet gennem rørskov og åløb. Og broer, der lader dig udforske middelalderlige borgruiner

Hvor mange unge spiser ikke frokost?

Forsker Frøydis Nordgård Vik og samarbeidspartnerne hennes brukte resultater fra noe som heter TIMSS.

Det er en internasjonal undersøkelse som rundt 60 land i verden er med på. Den blir gjennomført hvert fjerde år. De to siste var i 2015 og 2019.

Elevene som er med, må gjøre prøver i matematikk og naturfag, og svare på en del spørsmål om seg selv. For eksempel om de ofte er sultne når de kommer på skolen.

Hvad koster brunch på oksen?

Anmeldt 28. december 2015

Oksen er en af de ældste spisesteder i Horsens, en by, der er karakteriseret ved meget få spændende restauranter, men masser af jævne steder.

Hvornår er det bedst at spise frokost?

Nogle mÃ¥ltider er bare mere formelle og faste end andre. Frokost er et af de tre mÃ¥ltider, der betegnes som et af de store hovedmÃ¥ltider sammen med morgenmad og aftensmad. 

Alt efter hvem man spørger, så er der nogenlunde faste tidspunkter for, hvornår man spiser de enkelte måltider. Få styr på tidspunkterne for de enkelte måltider her.

Hvad er Skurbyen i Dragør?

Den gamle bydels smalle brostensbelagte gader flankeret af gule huse med rødt tag er nok det, de fleste forbinder med Dragør. Den charmerende bydel er til dels bilfri og et sted, hvor kameraet hurtigt kommer på overarbejde. Her finder du hyggelige pladser og intime gårdhaver, der er den rene idyl i sommermånederne, hvor stokroserne blomstrer.

Der er masser af historie forbundet med Dragørs gamle bydel. På Fogedens Plads boede ikke overraskende datidens foged og på en anden af Dragørs pladser, Badstuevælen, lå engang byens lergrav. Med gadenavne som f.eks. Lodsstræde og Skipperstræde er man ikke i tvivl om, at søfart var en stor del af Dragør.

Det er de såkaldte trillebørsmøger, som fiskerne brugte til at køre deres garn og grej fra husene ned til strandkanten et godt bevis på. Læg også mærke til kikkeborgene på toppen af flere af byens huse – de blev efter sigende brugt af lodserne for at holde øje med skibene i Øresund. At gå rundt i den gamle bydel hører absolut til blandt de bedste oplevelser i Dragør.

Havnen i Dragør blev grundlagt i 1500-tallet og har som den gamle bydel en stribe historiske huse. F.eks. den gamle smedje, der er opført helt tilbage i 1753.

I dag ligger Dragør Museum i det fine bindingsværkshus, der sammen med det såkaldte beghus hører til havnens ældste bygninger. Beghuset er ganske lille, og her kogte man beg og tjære, der skulle gøre datidens træskibe vandtætte.

Klods op af smedjen ligger det gamle havnekontor og bagved lodsstationen, der blev opført i 1820’erne. Huset har en udkigspost på taget, men senere blev det nødvendigt at opføre lodstårnet ved siden af. Den gamle lodsstation indeholder i dag Danmarks Lodsmuseum.

Hvorfor er husene gule i Dragør?

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536, og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. Efter Hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby. I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af Dragørs beboere ikke længere fiskere, men skippere. Dette var endvidere ensbetydende med, at byen oplevede en økonomisk stigning i slutningen af 1700-tallet, hvilket især betød, at byggeskikken ændrede sig fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske, arkitektoniske detaljer, hvor særligt bygmester Blichmann (1739-1815) satte sit præg på arkitekturen. Op gennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule, og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller og fiskekuttere. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Gaden Bjergerlav har sit navn efter Dragør bjergningsvæsen, der var organiseret i et laug. Bjergerlav hed tidligere Lille Grønnegade, men den blev også kaldt Sladregaden, fordi Dragørs koner yndede at holde til her ved hjørnet af Vestgrønningen – dels for at holde øje med deres gæs, der græssede på Vestgrønningen, og dels for at høre den nyeste snak om, hvad der foregik i byen. Gennem 1700- og 1800-tallet har her boet en del folk fra Skåne, ligesom en del snedkere her har fundet sig en bopæl i Bjergerlav. Meget tyder på, at denne smalle gyde oprindelig har været en reberbane, og at byens to første rebslagere har boet her omkring. Det drejer sig om perioden fra midten af 1720'erne til et stykke ind i 1760'erne. Den lille plads i Bjergerlavs østlige ende har sandsynligvis været brugt af rebslageren til opbevaring af forskelligt grej samt lagerplads for diverse tovruller. Reberbanens placering i byen forklarer derfor gadens lidt besynderlige facon. Bjergerlav 7 fik sit nuværende udseende i sidste halvdel af 1800-tallet ved en ombygning af et ældre bindingsværkshus. Dette blev indtegnet til forsikring i 1797. Bygningen stod da i bindingsværk med klinede vægge mellem stolperne og stråtag, hvori der var en kvist med en luge. Foruden de tre vestre fag var mod øst to skorstensfag fælles med naboen, Bjergerlav 9. Disse to huse har således formentlig tidligere udgjort én ejendom. I vestfaget var indgang fra gaden og formentlig også fra gården. Bygningens vinduer var forsynet med blysprossevinduer. Endnu i 1854 havde bygningen lerklinede vægge. Vurderingen dette år blev foretaget på grund af forbedring og tilbygning. En egentlig tilbygning var der dog næppe tale om, da huset holder de samme mål i dag som i 1797. Muligvis var det her, at bygningens indre blev ombygget til den nuværende rumfordeling med køkkenet placeret mod vest. Hvornår huset blev omsat i grundmur vides ikke, men i 1905 stod det helt i enstens-grundmur. Halvtagsbygningen i gården blev opført i 1900-tallet som udhus, men blev inddraget til beboelse i 1976 samtidig med, at der blev etableret forbindelse til forhuset ved inddragelse af det åbne halvtag. Det eksisterende køkken i vestfaget mod gården blev således flyttet ud i sidebygningen. I 1988 brændte den sydlige side af Bjergerlav, hvor også Bjergerlav 7 blev raseret ved en pyromanbrand, som tillige gik ud over en del andre stråtækte huse i byen. I alt blev der sat ild til ti huse i byen. Bjergerlav 7 blev herefter genopført med nyt etagedæk, tagkonstruktion, kviste og stråtag. Skorstenen og stueetagen havde klaret branden.

Bjergerlav 7 ligger i den vestlige del af Dragørs historiske bykerne og indgår som en del af et gadeforløb med bebyggelse i gadens sydlige side. Den lille grund med et sydvendt gårdareal er ud over forhuset bebygget med et lille sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er en énetages, grundmuret bygning i tre fag mod gaden. Mod øst er bygningen sammenbygget med nabobygningen, Bjergerlav 9. Bygningen har en sorttjæret sokkel, murværket er berappet og gulkalket og afsluttes af en hvidmalet sugfjæl. Taget er et stråtækt heltag afsluttet af halmmønning. I rygningen ses en gulkalket skorstenspibe med sokkel og gesims. Mod gaden ses en ældre tagskægskvist samt et nyere, ovalt tagvindue, mod gården er der ligeledes et nyere, ovalt tagvindue samt en nyere stråtagskvist. Gavlen mod vest er grundmuret og afsluttes øverst af sortmalede vindskeder. Vinduerne er ældre, men i kvistene er de nyere, men traditionelt udført. Vinduerne er torammede og tredelte, og i stueetagen forsynet med forsatsrammer, dog er et vindue mod gaden etrammet, mens de torammede vinduer i kvistene er seksrudede med buet overkant, udført som koblede vinduer. Vinduerne i facaderne er forsynet med en smal, skråtstillet sålbænk af rødgule tegl. Et støbt trin fører fra gaden op til den nyere hoveddør, som er udformet som en enfløjet fyldingsdør. Døren og vinduerne er malet i den for Dragør karakteristiske sort-grønne farve. I det indre har forhuset bevaret størstedelen af den oprindelige planløsning med indgang fra gaden til en lille forstue, hvorfra der er adgang til en to fag bred, gennemlyst stue, hvorfra der igen er adgang via det tidligere køkken til køkkenet i sidehuset. I forstuen er en ældre kvartsvingstrappe, der fører op til den udnyttede tagetage, som modsat trappen rummer et badeværelse samt et stort gennemlyst værelse mod øst. Bygningen fremtræder indvendigt med en kombination af nyere og ældre overflader, dog er de nyere bygningsdetaljer udført med øje for den traditionelle byggeskik. Den overvejende materialebrug i stueetagen er nyere, grå teglstensgulve, pudsede vægge, bræddelofter på synlige bjælkelag, ældre fyldingsdøre og profilerede gerichter. Tagetagen har nyere trægulve og brystningspaneler af lodretstillede brædder, plane skråvægge med synlige spær og højtsiddende, fritliggende hanebånd. I badeværelseset er der vinylgulv og fliser på væggene. Dørene er i tagetagen nyere fyldingsdøre, udført som kopi af fyldingsdøren i stueetagen.

Hvorfor er alle huse i Dragør gule?

Dragør Lokalarkiv får mange spørgsmål om Dragør og Store Maglebys historie. Her er nogle af dem, der stilles ofte:

Hvorfor hedder det Dragør? Nej, det er ikke fordi der engang har boet en drage med et stort øre. Forklaringen pÃ¥ navnet er enten at man her kunne drage bÃ¥dene op pÃ¥ en gruset strandbred (som i gamle dage kaldte Ã¸r) eller at byen lÃ¥ ved et Ã¸re (altsÃ¥ en pynt) ved Drogden, som er farvandet mellem Amager og Saltholm.