Hvad fejrer Frankrig den 14. juli?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad fejrer Frankrig den 14. juli?
2. Hvad skete der den 14. juli 1789?
3. Hvad hedder Bastilledagen på fransk?
4. Hvordan fejres den franske nationaldag?
5. Hvad spiser man på Bastilledagen?
6. Hvor gammel er Frankrig?
7. Hvem ledte Stormen på Bastillen?
8. Hvorfor fejres man Bastilledagen?
9. Hvad hedder lørdag på fransk?
10. Hvornår har franskmænd ferie?
11. Hvad spiser franskmænd til jul?
12. Hvad spiser man til morgenmad i Frankrig?
13. Hvornår spiser man morgenmad i Frankrig?
14. Hvad er det franske køkken kendt for?
15. Hvad er Frankrig mest kendt for?

Hvad fejrer Frankrig den 14. juli?

Siden 1880 har man fejret Frankrigs officielle nationaldag den 14. juli, ogsÃ¥ kaldet ‘le 14 juillet’. Det er samtidig mindedagen for stormen pÃ¥ Bastillen (et fængsel midt i Paris) i 1789. Denne dag anser man som startskuddet pÃ¥ den franske revolution, der førte til afskaffelse af monarkiet samt adelens og gejstlighedens privilegier.

Hvad skete der den 14. juli 1789?

Måske du undrer dig over, hvorfor Den Franske Revolution overhovedet fandt sted. Dette skete af flere grunde. Først og fremmest, fordi haglbyger i sommeren 1789 ødelagde høsten og skabte økonomisk ulighed i samfundet. Her blev de franske indbyggere vrede, og dette kulminerede senere hen. Samtidig var Ludvig 16. konge på daværende tidspunkt, og han brugte sine penge på den forkerte måde. Da statskassen var tom, optog kongen en række dyre lån og øgede skatten hos de franske borgere. Dette var også en afgørende faktor ved Den Franske Revolution.

Dronningen havde også en indflydelse på Den Franske Revolutions tilblivelse. Dronning Marie-Antoinette kunne ikke overbevise folket om sin loyalitet. Borgernes had til hende blev forstærket af dronnings spillegæld samt misbrug af landets penge.

Den Franske Revolution brød ud den 14. juli 1789 i Frankrig. Her opstod et rygte i Paris om, at kongens soldater skulle angribe byen i den nærmeste fremtid. Her drog 20.000 mod fængslet Bastillen for at få fat i ammunition i kælderen. Dette blev startskuddet på Den Franske Revolution.

Den 5. oktober samme år vælger Kvinder fra Paris at marchere mod Versailles. Her ville de gøre krav på brød, så de kunne overleve. Dette ender med, at slottet bliver stormet, hvor kongefamilien tvinges med til Paris og sættes i husarrest. To år senere flygter familien, men bliver fanget.

Hvad hedder Bastilledagen på fransk?

Champs-Élysées dekoreret med flag på Frankrigs nationaldag.

Bastilledagen er Frankrigs nationaldag. Dagen fejres den 14. juli med lystighed i gaderne og en militærparade på Avenue des Champs-Élysées i Paris.

Hvordan fejres den franske nationaldag?

Den 14. juli er mere end bare Tour de France-dag. Det er også den franske nationaldag, Bastilledagen. Traditionelt set er det derfor en dag, hvor feltets franske ryttere meget gerne vil først over målstregen. I løbets 99 år lange historie er 31 etaper på denne dag blevet vundet af franskmænd – senest i 2005, da David Moncoutie (som er udgået i årets Tour) blev hyldet af hele nationen som en nationalhelt.

Men hvad er Bastilledagen? Det har tour.tv2.dk kigget nærmere på.

Hvad spiser man på Bastilledagen?

Først og fremmest skal man jo transporteres til sit feriemål fra Danmark, og på internettet er der mange muligheder for at finde netop den rejseform og det prisniveau, der passer dig. Du kan jo starte med at se dig rundt på det “site” du befinder dig på nu, for at se, om der skulle være et godt tilbud. For unge backpackers er interrail selvfølgelig en oplagt mulighed, og de og andre lavbudgetrejsende kan finde links til selskaber med tilbud på bus- og flyrejser til Paris på de store søgeportaler, og så kan du selvfølgelig se nærmere på de links, som jeg anbefaler ved foden af denne artikel.

“Hvordan kan det være at væggene i hotelværelser er meget tynde, når man prøver at falde i søvn og meget tykke, når man prøver at lytte?”

Hvis du er lavbudgetrejsende skal du sikkert bo på et hostel, og her er der virkelig mange muligheder i Paris til forskellige prisniveauer og i forskellige bydele. Der findes ca. 30 hostels.

Antallet af hotelværelser i Paris er gigantisk stort, så der er noget for enhver pengepung. De små familiedrevne hoteller med 1 eller 2 stjerner er meget rimelige i pris. Der er ofte en hyggelig og hjælpsom atmosfære, men man skal være forberedt på, at værelserne er små og ret skrabet møbleret , at badeværelset er trangt og at personalet taler “franglais” – en interessant blanding af franske og engelske gloser, men når man er lavbudgetrejsende vil man normalt hellere bruge sine penge på at opleve noget end at betale dyrt for at sove. I øvrigt kan man få en familiær behandling på disse små hoteller, hvis man har viljen til at bruge sine franske gloser fra gymnasiet, eller hvor man nu har lært dem. Disse familiedrevne hoteller ligger normalt ikke på de store boulevarder men i sidegader, hvor man også har muligheden for at få et indtryk af hvordan pariserne lever deres hverdagsliv.

Hvor gammel er Frankrig?

Frankrig består af tre geografiske regioner - lavlandsområder i nordvest, højlandsområdet Massif Central i syd og bjergkæderne Pyrenæerne og Alperne i sydvest og sydøst. Landskabet gennemskæres af de store floder Rhône, Loire og Seinen, som har været vigtige transportveje i mange århundreder. Kyststrækningerne mod Atlanterhavet og Middelhavet består af både klipper og lange sandstrande, og har mange naturhavne, hvor store handelsbyer er vokset frem.

Frankrig har et mildt, fugtigt klima med små årlige temperaturudsving i de vestlige og nordlige dele af landet. I den nordlige del af landet er klimaet typisk nordatlantisk, med meget nedbør hele året rundt. Længere sydpå i landet er der et mere middelhavsklima, med mindre nedbør og varmere somre. 

Efter mange år med uregulerede udledninger fra industrien er store dele af drikkevandskilderne i landet stærkt forurenede. Emissionerne har også ført til sur nedbør og nedsat luftkvalitet i de større byer. Frankrig er blandt de lande i verden, der udleder mest CO2, men miljøarbejdet har gjort store fremskridt i det sidste årti. Franske myndigheder har nu - i overensstemmelse med pariseraftalen - lovet at reducere udledningen af drivhusgasser med 1,5% årligt. 

Det område, som nu er Frankrig, blev indlemmet i det Romerske Imperium 50 år f.Kr. efter voldsomme kampe mellem romere, keltere og gallere. Efter Romerrigets fald i omkring år 400 overtog frankerne området, hvilket førte til det franske imperium under Karl den Store i 800-tallet. Dette imperium blev opdelt allerede mod slutningen af ​​900-tallet, og Frankrig blev opdelt i flere mindre kongedømmer, der konstant var i konflikt med hinanden. I århundreder var der en klar sondring mellem de sydlige og nordlige dele af området, og først efter hundredårskrigen mod England (1337-1453) blev Frankrig samlet som et mere eller mindre forenet land.

Efter reformationen i 1500-tallet blev landet kastet ud i en række religiøse krige, som blev efterfulgt af den blodige revolution "Den Franske Revolution" i 1789, hvor titusinder af mennesker blev dræbt, og regentparret, Ludvig den 16 og Marie Antoinette blev afsat og halshugget. Få år efter kom Napoleon til magten og erklærede sig kejser af Frankrig. Napoleon førte en række krige mod andre europæiske magter, indtil han blev besejret i Slaget ved Waterloo i 1815.

Under en ny revolution i 1870 blev monarkiet endeligt afskaffet. Samtidig blev der indført store sociale reformer, og Frankrig blev en ledende industriel magt og tilegnede sig flere kolonier i Afrika. Frankrigs kolonimagter koloniserede store dele af Afrika med imperialistisk ideologi, hvor den lokale befolkning bl.a. skulle blive kristne og lære fransk. I dag er fransk et udbredt sprog på det afrikanske kontinent af samme grund. Landet deltog på den sejrende side i begge verdenskrige, og voksede efter krigen frem som en central aktør i både europæisk og international politik. 

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Frankrig ville vi bruge 2,6 jordkloder.

Frankrig er et semipræsidentielt politisk system, der er en blanding af præsidentstyre og parlamentarisme. Præsidenten er statens formelle overhoved, som styrer meget af regeringens politik og kan udnævne og vælge sin regering. Samtidig kan parlamentet også vælge sin regering, men de kan ikke vælge præsidenten, da præsidenten er direkte valgt. 

Fransk politik har længe været præget af moderate højre og venstre alliancer, som skiftes til at vinde præsident- og regeringsmagten. De senere år har dette dog ændret sig. Ved valget i 2017 var det ikke de traditionelle partier, men ydre højrepartiet "National Samling" og et nyt centrumparti, "En Marche", med Emmanuel Macron i spidsen, der dystede. Macron vandt præsidentvalgt i år 2017 og fik et flertal i parlamentet - og genvandt det igen i 2022.

Macrons sejr ved præsidentvalget har haft konsekvenser for fransk politik. I håb om at gøre oppositionspartierne mindre truende under valget, har Macron skubbet dem til yderpunkterne af den politiske akse. Det har ført til, at vælgerne har henvendt sig til ekstremistiske partier for at udtrykke deres utilfredshed med Macrons styre og skabt øget polarisering i befolkningen og politikken. 

Frankrig er nummer 27 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Frankrig er en af verdens største økonomier. Traditionelle industrier, som tekstil- og stålproduktion, er i de seneste år blevet afløst af højteknologi, dataindustri og rumteknologi. Derudover udgør turismen en væsentlig del af økonomien. Frankrig er et betydeligt turistland, hvor især Paris, Alperne, Rivieraen og Pyrenæerne tiltrækker turisttrafik. 

Varieret landbrug gør Frankrig til en af verdens største eksportører af landbrugsvarer. Landet er verdens største eksportør af vin, og blandt de største eksportører af hvede, byg og sukkerroer. Frankrig er også selvforsynende med de fleste landbrugsprodukter, med undtagelse af tropiske afgrøder. De vigtigste importvarer er maskiner og transportudstyr, råvarer og halvfabrikata. 

Alligevel har Frankrig haft økonomiske problemer siden starten af år 2010. Efter finans- og eurokrisen er den økonomiske vækst stagneret, mens arbejdsløsheden er fortsat stigende. Et stærkt reguleret arbejdsmarked anses af nogle for at være en årsag på dette. De seneste år har regeringen derfor satset på at deregulere arbejdsmarkedet og forsøgt at gøre økonomien mere konkurrencedygtig, især under præsident Macron. Frankrig blev også særligt ramt under corona-pandemien, som førte til, at hundredtusindvis af mennesker mistede job. 

Hvem ledte Stormen på Bastillen?

Bastillen var en vigtig fæstning i sine første 300 år. Den blev bygget imellem 1357 og 1380 under Hundredårskrigen med det formål at beskytte Paris imod engelske angreb fra øst. Bastillens innovative design gjorde den til et forbillede for fæstningsværker i samtidens Europa.

Bastillen var et vigtigt fæstningsværk under de franske religionskrige i slutningen af 1500-tallet og igen under det adelige oprør La Fronde i midten af 1600-tallet.

Hvorfor fejres man Bastilledagen?

Champs-Élysées dekoreret med flag på Frankrigs nationaldag.

Bastilledagen er Frankrigs nationaldag. Dagen fejres den 14. juli med lystighed i gaderne og en militærparade på Avenue des Champs-Élysées i Paris.

Hvad hedder lørdag på fransk?

Skisæsonen 2022-2023 er lige om hjørnet! De første pister i de franske Alper åbner allerede i slutningen af november 2022 med mulighed for skiløb helt frem til april og visse steder maj måned. Her får du en oversigt over åbningsdatoer og de vigtigste begivenheder på de forskellige skisportssteder.

Alpe d'Huez Den 3. december 2022 til den 23. april 2023

Hvornår har franskmænd ferie?

Résumé en français à la fin de l'article.

Her i maj hører jeg altid fra danske forretningsfolk: Holder franskmænd da altid fri? Og i august måned, hvor den franske industriferie ligger: Holder franskmænd da altid ferie? Det er især, når den danske industriferie er slut, og det hele rigtig starter op igen i Danmark.

Hvad spiser franskmænd til jul?

Foie gras (Pixabay.com)

Det er blevet den 24. december, og det er Ã¥rets vel nok mest traditionelle aften i Danmark, hvor mange er sammen med familien. PÃ¥ fransk hedder Juleaften Le Réveillon*) de Noël, og det er ogsÃ¥ i Frankrig en aften, hvor man traditionelt er sammen med familien.

Hvad spiser man til morgenmad i Frankrig?

Fokus på kvalitet hænger sammen med gamle franske traditioner. Når tidligere konger og højadel inviterede gæster brugte de anledningen til at vise deres magt, måltidet kunne nærmest have karakter af et skuespil for folket. Det kunne bestå af op til 50 retter, og det blev indtaget i overværelse af store folkemængder, som fik lov til at fornøje sig med det, der blev levnet.

Det krævede sine mænd at lave mad til og organisere sådanne seancer. Så regler og instruktioner til køkkenet måtte skrives ned. Det skete, at de kongelige selv overvågede og deltog i tilberedelse af maden. Engagerede kokke fik beskrevet ritualer, traditioner og de gode retter, der knyttede sig til det franske måltid og fik derved lagt grundlaget for ”det ædle køkken” – haute cuisine.

Den finere madlavning blev tilgængelig for folket efter den franske revolution, hvor de dygtige kokke, der forlod de adelige familier, nedsatte sig som restauratører eller på markeder, som leverandører af tilberedte fødevarer.

Hvornår spiser man morgenmad i Frankrig?

Morgenmad i Frankrig er et let måltid, dets uadskillelige element er kaffe, som drikkes i en speciel skål eller “bolu”. Hertil spiser man normalt en smøragtig croissant eller en baguette med smør og honning eller marmelade.

Middag i Frankrig er som ethvert måltid en hellig ting. En frokostpause er normalt tilrettelagt omkring 11.30-13.30, så har alle en pause fra studiet eller arbejdet og fejrer måltidet. Det er bedre at gøre ingenting på nuværende tidspunkt, fordi banker, postkontorer og kontorer er lukket alligevel. En fransk middag kan bestå af så mange som fire elementer. Den første er forretten eller “forretten”. Det kan være suppe, salat eller snegle i hvidløgssmør. Derefter hovedretten eller “plat principal”, som du kan bede om til en af ​​de mange udsøgte retter. Til sidst en sød eller krydret dessert, altså chokolademousse eller ost, og til sidst kaffe. Det vigtigste måltid ser ud til at være aftensmaden. Arrangementet af retterne ligner ofte middagsmenuen. Meget ofte serverer franskmændene et glas vin at drikke. Det spises langsomt og langsomt, meget ofte i en familie eller en venskabelig omgangskreds.

Hvad er det franske køkken kendt for?

De to store krige tvang til begrænsninger i overdådigheden; i vore dage vil et selskabsmåltid hyppigt gruppere sig om en hovedret, som serveres efter en hors d'oeuvre, en suppe eller en entrée og efterfølges af salat, ost og/eller dessert. Grænsen mellem hors d'oeuvre og entrée er flydende; dog er entrée altid en varm ret.

Grundlaget for de store hotelkøkkener med deres specialiserede køkkenbrigader er forsvundet. Fornyelse og forenkling er flyttet til mindre restauranter, hvor indehaveren selv er kok. Her er udviklet et mindre regelbundet køkken grundet dels på det daglige udbud af varer, dels på kokkens inspiration. Dette nouvelle cuisine er hurtigt slået an internationalt, ført frem af en kreds af talenter som Paul Bocuse, brødrene Troisgros og Roger Vergé, paradoksalt nok alle grundigt skolede i det klassiske køkken.

Udefra set er det franske køkken især præget af sin udstrakte brug af navngivne garniturer og saucer, som hyppigt giver navn til den ret, hvori de indgår. Escoffier angiver 131 sådanne garniturer og 264 saucer. Navnene kan være dannet efter lokaliteter, ingredienser, personnavne eller fri fantasi. Med det franske sprog som kokkefagets lingua franca er disse navne blevet internationale standardbetegnelser. Sauce béarnaise er en og samme sauce, uanset hvor i verden den serveres.

Hvad er Frankrig mest kendt for?

Royal Unibrew har ad flere omgange forsøgt at markedsføre Faxe Kondi i udlandet. Dog uden det store held. 

- Dels kommer vi op at slås med de store, og dels er ”kondi” svært at oversætte til andre sprog, fortæller Lars Paarup Nielsen. 

Lars Paarup Nielsen har arbejdet på Royal Unibrew i 25 år. Han har været fabrikschef, arbejdet med marketing og nu produktudvikling. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Frankrig var oprindeligt befolket af gallere, der tilhørte den keltiske kultur. Gallien blev erobret af Romerriget (Julius Cæsar) i det første århundrede f.Kr., og gallerne tog derefter langsomt latinsk sprog og kultur til sig, dog med enkelte undtagelser: Eksempelvis vedblev den vestligste del af Frankrig, Bretagne at være præget af keltisk kultur. Kristendommen slog igennem via romerne og slog rødder i landet i det andet og tredje århundrede.

I forbindelse med romerrigets sammenbrud i 400-tallet blev Gallien flere gange invaderet af germanske folkestammer, der ikke blot vandrede igennem det galliske område, men også etablerede små kongeriger i Gallien. Visigoter havde i 400-tallet oprettet et germansk styret kongedømme i Sydfrankrig, mens burgundere havde grundlagt kongedømmer længere mod nordøst. I nord begyndte en kongeslægt af frankerne at sætte sig på magten. Som den første af de germanske invasorer konverterede den første kendte frankiske konge Klodevig i 498 til den romerske kristendom. De fleste germanere havde førhen tilhørt den østlige arianske kristendom. I løbet af de næste par århundreder konsoliderede de frankiske konger sig i landet og kunne efterhånden underlægge sig det meste af det område, vi i dag kender som Frankrig. Ved slaget ved Poitiers i 731 lykkedes det frankerne at stoppe arabiske hæres fremmarch i Europa.

Frankrig er en sekulær republik med en folkevalgt præsident, premierminister og lovgivende forsamling. Grundloven er nedfæstet i den såkaldte Femte Republik fra 1958 med Charles de Gaulle som dens første præsident.

Nationalforsamlingen i Frankrig består af 577 medlemmer, mens andetkammeret, Senatet, har 348 medlemmer.