Hvornår kører Tour de France i København?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvornår kører Tour de France i København?
2. Hvornår er der Tour de France i Danmark 2023?
3. Hvornår var der Tour de France i Danmark?
4. Hvornår slutter Tour de France i København?
5. Hvor meget får Vingegård i løn?
6. Hvilken rute kører Tour de France i Danmark?
7. Hvor bliver Tour de France afholdt 2023?
8. Hvor mange er udgået af Tour de France 2023?
9. Hvornår har en dansker sidst vundet Tour de France?
10. Hvor startede Tour de France i Danmark?
11. Hvad får Vingegård i løn?
12. Hvor køres Tour de France 2023?
13. Hvad er den laveste løn i Danmark?
14. Hvad er laveste løn i Danmark?
15. Hvilke byer kører Tour de France igennem?

Hvornår kører Tour de France i København?

Gennemførelsen af Grand Départ i Danmark bliver organiseret af et interessentskab, som er stiftet til formålet, med Erhvervsministeriet, Københavns Kommune, Nyborg Kommune, Sønderborg Kommune, Vejle Kommune og Roskilde Kommune som interessenter. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Sport Event Denmark giver tilskud til interessentskabet.

Der er etableret et sekretariat, som står for den daglige drift af Interessentskabet og sikrer gennemførslen af Grand Départ i Danmark. Ida Bigum Nielsen er direktør for sekretariatet. Alex Pedersen er talsperson.

Hvornår er der Tour de France i Danmark 2023?

Tour de France indledes med en række hårde og kuperede etaper i Baskerlandet, fortæller løbsdirektør.

Det bliver et hårdt udlæg for rytterne i 2023-udgaven af Tour de France. Det afslører løbsdirektør Christian Prudhomme i den spanske by Vitoria onsdag.

Hvornår var der Tour de France i Danmark?

Tour de France begynder om kort tid i Danmark. Det er kulmination på mange års arbejde, som du kan få et overblik over her.

Vejen, der har ført verdens største cykelløb til Danmark, har været lang, bumpet og med afstikkere undervejs.

Hvornår slutter Tour de France i København?

Afviklingen af Tour de France-starten i Danmark er en meget stor international begivenhed, og vil desværre uundgåeligt påvirke og kunne medføre fx gener for visse trafikanter. Så derfor arbejder vi også på højtryk for, at der er gode og tilgængelige trafikinformationer for alle – både i god tid før, under og umiddelbart efter Touren passerer på tværs af Danmark. Dette kan du finde her på vores hjemmeside i starten af 2022.

Det forventes, at der vil være flere veje langs de tre danske etaper, der kommer til at være i flere timer i forbindelse med, at Tour de France-feltet skal ud og køre etaperne. Hvis du har et spørgsmål til en konkret vej, vil det være bedst at tage fat direkte i den pågældende kommune. Derude har de lokal indsigt i de konkrete vejforhold, og de er også ansvarlige for den lokale trafikinformation.

Start- og målbyerne for den danske Tour de France-start kan kontaktes her:

På 1. etape kører den første rytter ud kl. 16.00, mens den sidste rytter forventes at krydse målstregen ca. kl. 19.10. Før rytterne vil der køre en reklamekaravane samt andre køretøjer på ruterne, så der er meget mere end de professionelle ryttere at se på ruten.  Find tidstabellen for 1. etape på denne side.

På 2. etape går den neutraliserede start fra Stændertorvet i Roskilde kl. 12.15. Den sidste rytter forventes at krydse målstregen i Nyborg ca. kl. 17.10. Før rytterne vil der køre en reklamekaravane samt andre køretøjer på ruterne, så der er meget mere end de professionelle ryttere at se på ruten.  Find tidstabellen for 2. etape på denne side.

På 3. etape går den neutraliserede start fra Strandgade i Vejle kl. 13.05. Den sidste rytter forventes at krydse målstregen i Sønderborg ca. kl. 17.20. Før rytterne vil der køre en reklamekaravane samt andre køretøjer på ruterne, så der er meget mere end de professionelle ryttere at se på ruten.  Find tidstabellen for 3. etape på denne side.

Hvor meget får Vingegård i løn?

Sådan så det ud, da Jonas Vingegaard endelig kunne lade sig hædre som Tour de France-vinder i går. (Foto: © THOMAS SAMSON, Ritzau Scanpix)

Som skrevet tidligere er det ikke småpenge, nogle ryttere kan se frem til, hvis de eller deres hold klarer det godt i Tour de France.

Hvilken rute kører Tour de France i Danmark?

• 3328 kilometer i alt
• 2 enkeltstarter
• 6 bjergetaper
• 5 bjergafslutninger
• 29 stigninger i kategori 2, 1 eller uden for kategori
• Brostensetape og comeback til Alpe d'Huez

Tour de France starter med en enkeltstart i København efterfulgt af to flade etaper, hvor Storebæltsbroen skal krydses på 2. etape, mens der på 3. etape køres fra Vejle til Sønderborg.

Fordi Touren starter i Danmark, er der hviledag på fjerdedagen, hvor feltet skal fragtes til Frankrig. Her venter en kuperet etape på 172 kilometer fra Dunkerque til Calais.

En Paris-Roubaix-agtig etape i Tour de France på 155 kilometer med mål i Arenberg. Der er i alt 11 sektioner på brosten - samlet 19,4 kilometer.

Hvor bliver Tour de France afholdt 2023?

Vi ønsker dit samtykke til at anvende cookies og indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til præferencer, statistik og marketingformÃ¥l. Disse oplysninger videregives til vores samarbejdspartnere, der opbevarer og tilgÃ¥r oplysninger pÃ¥ din enhed for at vise dig mÃ¥lrettede annoncer, levere tilpasset indhold, foretage annonce- og indholdsmÃ¥ling, lave produktudvikling og opnÃ¥ mÃ¥lgruppeindsigt. Se mere information under indstillinger og i vores persondatapolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage eller ændre dine indstillinger, herunder gøre indsigelse, hvor legitim interesse bruges, ved at klikke pÃ¥ "Cookie-indstillinger" i bunden af siden, eller til enhver tid pÃ¥ siden med privatlivspolitik. Dine valg vil blive signaleret til vores partnere, anvendes pÃ¥ hele websitet og vil ikke pÃ¥virke browserdata.Læs mere i TV 2 Privatlivspolitik

Opbevare og/eller tilgå oplysninger på en enhed. Præcise geoplaceringsoplysninger og identifikation gennem enhedsscanning. Tilpassede annoncer og tilpasset indhold, annonce- og indholdsmåling, målgruppeindsigter og produktudvikling.

Hvor mange er udgået af Tour de France 2023?

I alt har 19 ryttere forladt årets Tour de France indtil videre.

15 ud af de 21 Tour-etaper er nu overstået, og det har ikke været uden omkostninger.

Hvornår har en dansker sidst vundet Tour de France?

Når Tour de France starter d. 1. juli 2023 kan det franske cykelløb fejre 120-års jubilæum. Det første Tour de France løb nemlig af stablen d. 1. juli 1903, og forløb over seks maratonetaper. Cykelløbet har dog været aflyst pga. Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig, og derfor er årets Tour de France den 110. udgave. 

De klart største favoritter er danske Jonas Vingegaard, som vandt Tour de France 2022, og sloveneren Tadej Pogacar, som vandt i 2020 og 2021.

Sammen med De Olympiske Lege og VM i fodbold hører Tour de France til blandt de største idrætsbegivenheder i verden, og efter Jonas Vingegaards samlede sejr i 2022 er cykelløbet ikke blevet mindre populært på dansk grund. Over tre uger i juli hvert år danner de franske landeveje ramme om store sejre, drømme og nederlag i det, der af mange bliver kaldt verdens hårdeste cykelløb. Løbet tryllebinder cykelfans over hele kloden – mellem 12 og 15 millioner tilskuere fra mere end 60 nationaliteter følger hvert år Tour de France ude på etaperne. Men der er også en bagside af medaljen, nemlig doping. I de senere år har der været massivt fokus på at bekæmpe dopingmisbrug inden for cykelsporten efter en årrække med den ene dopingskandale efter den anden. I 1990’erne kulminerede dopingafsløringerne under Tour de France i 1998. Et årti senere var der stadig problemer, da bl.a. den danske cykelrytter Michael Rasmussen blev hevet ud af løbet af sit hold, fordi holdet mente, at han for at undgå dopingtest havde skabt usikkerhed om, hvor han opholdt sig før løbet. I 2012 kom det frem, at den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong havde dopet sig under alle sine sejre, og han blev frataget titlerne.

I Tour de France er der tradition for, at de første par etaper køres uden for Frankrig, og i 2022 kom Touren til Danmark for første gang. Løbet begyndte i København, hvorefter rytterne kørte over Sjælland og Fyn til Jylland på de følgende to etaper, inden Touren fortsatte på de franske landeveje. I forbindelse med præsentationen af de tre Tour-etaper på dansk grund kom også en anden stor nyhed: et helt nyt Tour de France for kvinder, hvor rytterne i 2022 skal ud på otte etaper over godt 1.000 kilometer med start i Paris og afslutning på bjergstigningen La Super Planche des Belles Filles i bjergkæden Vogeserne i det nordøstlige Frankrig.

Den danske cykelrytter Bjarne Riis hyldes for at have vundet Tour de France i 1996. Klip fra DR den 22. juli 1996.

Tour de France omtales ofte som 'verdens hårdeste etapeløb'. For en professionel cykelrytter er ’Touren’ det mest prestigefyldte løb, man kan vinde gennem hele året. Med en længde på mellem 3.000 og 4.000 kilometer – den præcise længde varierer fra år til år – er det verdens længste etapeløb.

I Tour de France konkurrerer rytterne dels om at vinde løbet sammenlagt, dels om at vinde én eller flere af løbets etaper. Løbet afvikles over ca. tre uger i juni og juli måned, hvor der køres omkring 20 etaper. Det mest prestigefyldte er at vinde løbet sammenlagt og dermed den gule trøje. Den gule trøje skifter ofte ejermand i løbet af Touren, da det altid er den rytter med den hurtigste samlede tid, der bærer trøjen. Løbet er en stor kulturbegivenhed, ikke mindst i Frankrig. Det har en helt særlig betydning, hvis en fransk cykelrytter kan vinde på den franske nationaldag, Bastille-dagen, den 14. juli.

Tour de France er også det cykelløb i verden, der har det største præmiebeløb. Ifølge TV 2-artiklen ”Så meget har Tour-holdene tjent” (se kilder) var den samlede præmiesum i 2021 på 2.228.450 euro, hvilket svarer til ca. 16,5 millioner danske kroner. Heraf gik ca. 3,7 millioner kroner til sloveneren Tadej Pogacar, som vandt løbet for anden gang i træk. Præmiesummens størrelse har dog mistet en del af dens værdi for rytterne, idet de største penge er at tjene ved de aktiviteter, der følger i kølvandet på en sejr, eksempelvis sponsoraftaler. Samtidig har løbet en mediedækning, der overgår næsten alle andre sportsbegivenheder i verden. I dag står den franske organisation A.S.O (Amaury Sport Organisation), som bl.a. ejer den verdensberømte, franske sportsavis L'Équipe, som arrangør af Tour de France. De mange praktiske forhold omkring løbets afvikling ligger imidlertid også i hænderne på selskabet Société du Tour de France.

Tour de France tilhører gruppen af løb, der er delt op i flere etaper. Der køres én etape per dag i løbsperioden – undtaget de enkelte hviledage, der er indlagt for at give rytterne mulighed for at restituere en smule. Hver etape er i sig selv et cykelløb, hvor der findes en vinder. Rytterne kører alle med et bestemt nummer på cyklen. Løbsledelsen holder øje med dette nummer, når rytterne passerer målstregen. Efter hver etape regner løbsledelsen sig vha. den nyeste tidsteknologi frem til, hvilken rytter der fører i den samlede stilling – også kaldet løbets 'klassement'. Den rytter, der ved løbets slutning har haft den hurtigste køretid på alle etaper tilsammen, vinder Tour de France.

Der køres efter det generelle reglement for etapeløb, der er fastsat af den internationale cykelunion, UCI. Reglerne handler bl.a. om rytternes opførsel på ruten; det er f.eks. forbudt at skubbe til hinanden. Regelsættet suppleres af en samling særligt udformede regler, der er tilpasset Touren. Det er f.eks. forbudt for rytterne at tale i mobiltelefon under etapen. Hvis en rytter gribes i mindre forseelser, idømmes han typisk en bøde på 50-200 schweizerfranc – ca. 350 til 1.400 kroner. Sportsdirektøren for det hold, som rytteren kører for, idømmes også en bøde, da det i sidste ende er sportsdirektøren, der er ansvarlig for, at holdets ryttere følger reglerne. En hyppig forseelse, som ifølge artiklen ”Tour-stjerner straffes hårdt for disse regnbuestriber” (se kilder), udløser en bøde på 200 schweizerfranc, er de såkaldte ”sticky bottles”, hvor rytterne holder lidt for længe fast i vanddunken, når de får den fra servicebilen og dermed bliver trukket af bilen i et par sekunder. Er forseelsen mere alvorlig, kan den straffes med eksempelvis en større bøde, en tids- eller pointstraf eller i sidste ende diskvalifikation. I 2021 fik belgieren Wout van Aert en bøde på 200 schweizerfranc for at have holdt tissepause i vejkanten i løbet af en Tour-etape.

Ruten i Tour de France, der fører rytterne igennem store dele af det franske landskab, er opdelt i etaper. Der er tre hovedtyper af etaper:

• De flade etaper: Her er ruten – eller det meste af ruten – på flad vej. I den samlede stilling har disse etaper sjældent afgørende betydning, idet der ikke sker store tidsforskydninger i løbets 'klassement'. Det skyldes, at feltet ofte kommer 'samlet ind', og at alle rytterne får noteret samme tid. Som regel bliver de flade etaper vundet af en sprinter, der vinder i en massespurt.

• Bjergetaperne: Bjergetaperne er de vanskeligste og de mest dramatiske. Her skal rytterne kæmpe sig over flere vanskelige bjergpas. I hver etape inddeles bjergene i fem kategorier efter sværhedsgrad, fra 1, 2, 3 og 4 til 'HC' – 'hors catégorie'. Det er fransk og betyder, at denne stigning er så skrap, at den betegnes som værende uden for kategori. Etaperne er ofte meget afgørende for udfaldet af hele Tour de France. Det er nemlig her, at de væsentligste forskydninger i den samlede stilling finder sted. De er ofte her, at nogle ryttere går ”sukkerkolde”, mens dem, der har ”gode ben” på dagen, kan stikke af og vinde værdifuld tid.

Hvor startede Tour de France i Danmark?

Når Tour de France starter d. 1. juli 2023 kan det franske cykelløb fejre 120-års jubilæum. Det første Tour de France løb nemlig af stablen d. 1. juli 1903, og forløb over seks maratonetaper. Cykelløbet har dog været aflyst pga. Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig, og derfor er årets Tour de France den 110. udgave. 

De klart største favoritter er danske Jonas Vingegaard, som vandt Tour de France 2022, og sloveneren Tadej Pogacar, som vandt i 2020 og 2021.

Sammen med De Olympiske Lege og VM i fodbold hører Tour de France til blandt de største idrætsbegivenheder i verden, og efter Jonas Vingegaards samlede sejr i 2022 er cykelløbet ikke blevet mindre populært på dansk grund. Over tre uger i juli hvert år danner de franske landeveje ramme om store sejre, drømme og nederlag i det, der af mange bliver kaldt verdens hårdeste cykelløb. Løbet tryllebinder cykelfans over hele kloden – mellem 12 og 15 millioner tilskuere fra mere end 60 nationaliteter følger hvert år Tour de France ude på etaperne. Men der er også en bagside af medaljen, nemlig doping. I de senere år har der været massivt fokus på at bekæmpe dopingmisbrug inden for cykelsporten efter en årrække med den ene dopingskandale efter den anden. I 1990’erne kulminerede dopingafsløringerne under Tour de France i 1998. Et årti senere var der stadig problemer, da bl.a. den danske cykelrytter Michael Rasmussen blev hevet ud af løbet af sit hold, fordi holdet mente, at han for at undgå dopingtest havde skabt usikkerhed om, hvor han opholdt sig før løbet. I 2012 kom det frem, at den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong havde dopet sig under alle sine sejre, og han blev frataget titlerne.

I Tour de France er der tradition for, at de første par etaper køres uden for Frankrig, og i 2022 kom Touren til Danmark for første gang. Løbet begyndte i København, hvorefter rytterne kørte over Sjælland og Fyn til Jylland på de følgende to etaper, inden Touren fortsatte på de franske landeveje. I forbindelse med præsentationen af de tre Tour-etaper på dansk grund kom også en anden stor nyhed: et helt nyt Tour de France for kvinder, hvor rytterne i 2022 skal ud på otte etaper over godt 1.000 kilometer med start i Paris og afslutning på bjergstigningen La Super Planche des Belles Filles i bjergkæden Vogeserne i det nordøstlige Frankrig.

Den danske cykelrytter Bjarne Riis hyldes for at have vundet Tour de France i 1996. Klip fra DR den 22. juli 1996.

Tour de France omtales ofte som 'verdens hårdeste etapeløb'. For en professionel cykelrytter er ’Touren’ det mest prestigefyldte løb, man kan vinde gennem hele året. Med en længde på mellem 3.000 og 4.000 kilometer – den præcise længde varierer fra år til år – er det verdens længste etapeløb.

I Tour de France konkurrerer rytterne dels om at vinde løbet sammenlagt, dels om at vinde én eller flere af løbets etaper. Løbet afvikles over ca. tre uger i juni og juli måned, hvor der køres omkring 20 etaper. Det mest prestigefyldte er at vinde løbet sammenlagt og dermed den gule trøje. Den gule trøje skifter ofte ejermand i løbet af Touren, da det altid er den rytter med den hurtigste samlede tid, der bærer trøjen. Løbet er en stor kulturbegivenhed, ikke mindst i Frankrig. Det har en helt særlig betydning, hvis en fransk cykelrytter kan vinde på den franske nationaldag, Bastille-dagen, den 14. juli.

Tour de France er også det cykelløb i verden, der har det største præmiebeløb. Ifølge TV 2-artiklen ”Så meget har Tour-holdene tjent” (se kilder) var den samlede præmiesum i 2021 på 2.228.450 euro, hvilket svarer til ca. 16,5 millioner danske kroner. Heraf gik ca. 3,7 millioner kroner til sloveneren Tadej Pogacar, som vandt løbet for anden gang i træk. Præmiesummens størrelse har dog mistet en del af dens værdi for rytterne, idet de største penge er at tjene ved de aktiviteter, der følger i kølvandet på en sejr, eksempelvis sponsoraftaler. Samtidig har løbet en mediedækning, der overgår næsten alle andre sportsbegivenheder i verden. I dag står den franske organisation A.S.O (Amaury Sport Organisation), som bl.a. ejer den verdensberømte, franske sportsavis L'Équipe, som arrangør af Tour de France. De mange praktiske forhold omkring løbets afvikling ligger imidlertid også i hænderne på selskabet Société du Tour de France.

Tour de France tilhører gruppen af løb, der er delt op i flere etaper. Der køres én etape per dag i løbsperioden – undtaget de enkelte hviledage, der er indlagt for at give rytterne mulighed for at restituere en smule. Hver etape er i sig selv et cykelløb, hvor der findes en vinder. Rytterne kører alle med et bestemt nummer på cyklen. Løbsledelsen holder øje med dette nummer, når rytterne passerer målstregen. Efter hver etape regner løbsledelsen sig vha. den nyeste tidsteknologi frem til, hvilken rytter der fører i den samlede stilling – også kaldet løbets 'klassement'. Den rytter, der ved løbets slutning har haft den hurtigste køretid på alle etaper tilsammen, vinder Tour de France.

Der køres efter det generelle reglement for etapeløb, der er fastsat af den internationale cykelunion, UCI. Reglerne handler bl.a. om rytternes opførsel på ruten; det er f.eks. forbudt at skubbe til hinanden. Regelsættet suppleres af en samling særligt udformede regler, der er tilpasset Touren. Det er f.eks. forbudt for rytterne at tale i mobiltelefon under etapen. Hvis en rytter gribes i mindre forseelser, idømmes han typisk en bøde på 50-200 schweizerfranc – ca. 350 til 1.400 kroner. Sportsdirektøren for det hold, som rytteren kører for, idømmes også en bøde, da det i sidste ende er sportsdirektøren, der er ansvarlig for, at holdets ryttere følger reglerne. En hyppig forseelse, som ifølge artiklen ”Tour-stjerner straffes hårdt for disse regnbuestriber” (se kilder), udløser en bøde på 200 schweizerfranc, er de såkaldte ”sticky bottles”, hvor rytterne holder lidt for længe fast i vanddunken, når de får den fra servicebilen og dermed bliver trukket af bilen i et par sekunder. Er forseelsen mere alvorlig, kan den straffes med eksempelvis en større bøde, en tids- eller pointstraf eller i sidste ende diskvalifikation. I 2021 fik belgieren Wout van Aert en bøde på 200 schweizerfranc for at have holdt tissepause i vejkanten i løbet af en Tour-etape.

Ruten i Tour de France, der fører rytterne igennem store dele af det franske landskab, er opdelt i etaper. Der er tre hovedtyper af etaper:

• De flade etaper: Her er ruten – eller det meste af ruten – på flad vej. I den samlede stilling har disse etaper sjældent afgørende betydning, idet der ikke sker store tidsforskydninger i løbets 'klassement'. Det skyldes, at feltet ofte kommer 'samlet ind', og at alle rytterne får noteret samme tid. Som regel bliver de flade etaper vundet af en sprinter, der vinder i en massespurt.

• Bjergetaperne: Bjergetaperne er de vanskeligste og de mest dramatiske. Her skal rytterne kæmpe sig over flere vanskelige bjergpas. I hver etape inddeles bjergene i fem kategorier efter sværhedsgrad, fra 1, 2, 3 og 4 til 'HC' – 'hors catégorie'. Det er fransk og betyder, at denne stigning er så skrap, at den betegnes som værende uden for kategori. Etaperne er ofte meget afgørende for udfaldet af hele Tour de France. Det er nemlig her, at de væsentligste forskydninger i den samlede stilling finder sted. De er ofte her, at nogle ryttere går ”sukkerkolde”, mens dem, der har ”gode ben” på dagen, kan stikke af og vinde værdifuld tid.

Hvad får Vingegård i løn?

Jonas Vingegaard, en dansk cykelstjerne, har en imponerende løn. Som en af de bedste cykelryttere i verden, tjener han flere millioner danske kroner om året.

Mens Jonas Vingegaard stadig er en relativt ukendt cyklist, har mange udenlandske cykelstjerner allerede tjent millioner på deres karriere. Med deres evne til at vinde store løb og markedsføre sig selv som brandambassadører har disse ryttere formået at sikre sig store økonomiske gevinster.

En af de mest kendte udenlandske cykelstjerner er Peter Sagan fra Slovakiet. Han har vundet flere verdensmesterskaber i landevejscykling og har også haft succes i klassikerløb som Paris-Roubaix og Flandern Rundt. Takket være hans popularitet og evne til at markedsføre sig selv har Sagan et årligt indkomstniveau på omkring 15 millioner euro.

En anden velhavende cykelstjerne er Chris Froome fra Storbritannien. Froome er kendt for sine sejre i Tour de France og har også vundet Vuelta a España og Giro d’Italia. Han har en årlig indtægt på omkring 10 millioner euro og har tjent betydelige beløb gennem sponsorater og reklameaftaler.

Hvor køres Tour de France 2023?

En aldeles kuperet start i Baskerlandet, Col du Tourmalet og en bjergafslutning allerede på 6. etape, comeback til Puy de Dome, tre bjergetaper i træk i løbets anden weekend, retur til Col de la Loze, en svær enkeltstart og et finaleslag på Col du Platzerwasel.

Det er blandt overskrifterne, som kan påklistres den Tour de France-rute 2023, som ASO netop har offentliggjort i Paris.

Hvad er den laveste løn i Danmark?

Der er ikke en fast mindsteløn i Danmark. Langt de fleste lande i EU har fastsat en mindsteløn for alle over 18. Danmark er altså et af seks lande, som har valgt en model med overenskomstforhandlinger. Udover Danmark er der også:

Da der ikke er en fast mindsteløn i Danmark, kan det være svært at få styr på mindstelønnen i de mange forskellige brancher. Herunder har vi samlet en oversigt over den gennemsnitlige mindsteløn i følgende brancher:

• Kontor

• Handel

• Frisør

• Industri

• Bygge og anlæg

• Landbrug

• Hotel og restauration

• Service

• Transport

• Det grønne område

Hvad er laveste løn i Danmark?

‹Home/‹Blog/Mindsteløn i Danmark – sådan er reglerne for de danske lønninger

I dette indlæg kigger vi nærmere på mindsteløn i Danmark. Vi stiller skarpt på diverse regler og overenskomster, så du kan blive meget klogere på, hvad mindstelønnen er i forskellige brancher og for forskellige aldersgrupper.

Hvilke byer kører Tour de France igennem?

Tour de France 2022 bliver et meget specielt løb. Det gør det selvfølgelig fordi, de første tre etaper køres i Danmark, hvilket aldrig tidligere er sket før.

Vi kommer til at have fokus på de tre etaper i Danmark, men du kan læse alt om programmet, etaperne, rytterne og holdene i denne guide.

Det hele begynder fredag den 1. juli, hvor der køres en 13 kilometer lang enkeltstart i Københavns gader.

For første gang nogensinde, så skal Tour-feltet starte løbet i Danmark. Der skal køres tre etaper på de danske veje, hvor flere hundrede tusinder forventes at stå i vejkanten.

Det starter med en enkeltstart på 13 kilometer i København. Efterfølgende skal feltet køre knap 200 kilometer fra Roskilde over Storebæltsbroen til Nyborg.

Den tredje etape køres fra Vejle til Sønderborg, hvorefter feltet tager til Frankrig for at køre 4. etape fra Dunkerque.