Hvad er fordelen ved at være gift?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad er fordelen ved at være gift?
2. Hvad sker der med ens økonomi når man bliver gift?
3. Hvad er ulemperne ved at være gift?
4. Hvordan fungerer en ægtepagt?
5. Hvad skal man huske når man er blevet gift?
6. Hvad skal man ændre når man bliver gift?
7. Hvad skal man huske når man skal giftes?
8. Hvor meget koster det at blive gift?
9. Hvem arver ved ægtepagt?
10. Hvem arver ved fuldstændigt særeje?
11. Kan man spare penge ved at blive gift?
12. Hvornår er det normalt at blive gift?
13. Hvad er forskellen på særeje og ægtepagt?
14. Hvem arver mig når jeg har særeje?
15. Er der tvangsarv ved særeje?

Hvad er fordelen ved at være gift?

Hovedparten af alle samlevere i Danmark burde for længst have giftet sig, hvis samlivsformen skulle vælges ud fra en rent juridisk vurdering.

Udgangspunktet for de papirløse forhold er nemlig, at parterne må aftale sig til rette, hvis de vil sikre sig selv og hinanden - under samlivet, i tilfælde af opløsning af det og ved død.

Hvad sker der med ens økonomi når man bliver gift?

Tillykke, du skal giftes – eller er måske lige blevet det. Husk de økonomiske sidegevinster, for når I siger ”ja” til hinanden, sker der en række ændringer i jeres økonomiske og juridiske forhold. Her får du en overordnet gennemgang af nogle af disse ændringer.

NÃ¥r I bliver gift, fÃ¥r I automatisk fælleseje â€“ det fÃ¥r dog først den store betydning, hvis I pÃ¥ et tidspunkt skal skilles. I det tilfælde skal jeres nettoformue â€“ formue fratrukket evt. gæld  deles lige mellem jer. Det betyder, at den med den største formue skal betale til den anden part, sÃ¥ begge gÃ¥r derfra med lige meget. Ønsker I ikke at fÃ¥ fælleseje, kan I oprette en ægtepagt med aftale om særeje.

Hvad er ulemperne ved at være gift?

Information om fonde på denne hjemmeside er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Du bør altid rådføre dig med dine rådgivere, inden du investerer, og orientere dig om dine investorrettigheder i prospektet, central investorinformation/væsentlig investorinformation og information om klagehåndtering.

Hvordan fungerer en ægtepagt?

• Udarbejdelse af dokument efter jeres ønsker
• Sørge for juridisk dækning af de involverede parter
• Mundtlig gennemgang af det udformede dokument
• Underskrift af dokument

En ægtepagt er lavet mellem to mennesker, som ønsker at gifte sig eller allerede er blevet gift.

Det er et dokument, hvori det er noteret, hvordan eventuelle værdier skal deles mellem parterne, hvis disse værdier ikke skal deles ligeligt, som ellers gør sig gældende, hvis en ægtepagt ikke er blevet oprettet. 

Lige så snart at der indgås et ægteskab, så indgår de involverde parter i et såkaldt formuefællesskab.

Når du opretter en ægtepagt, så er det for at aftale, hvordan et ægtepar ønsker at dele formuen imellem sig, hvis de skulle gå hen at blive skilt, eller hvis den ene går bort.

Der er dog visse begrænsninger, som ikke gyldigt kan aftales via en ægtepagt. Et eksempel på en ægtepagt, som ikke er gyldig vil være, hvis en aftale om særeje skulle træde i kraft pga. utroskab, som så efterfølgende ville lede til skilsmisse. 

Men ellers består en ægtepagt i at definere på forhånd, hvordan parternes formuer skal opdeles ved enten dødsfald eller skilsmisse.

En ægtepagt kan frit udformes, så længe den følger de formelle regler og kan blive tinglyst – hvorfor det også er fordelagtigt med rådgivning og hjælp til udarbejdelsen af ægtepagten.

Der er overordnet 4 muligheder for særeje i en ægtepagt, og vi vil gennemgå alle 4 i nedenstående afsnit. 

Hvad skal man huske når man er blevet gift?

For at blive gift i Danmark, skal I have en prøvelsesattest. Denne attest viser, at I opfylder betingelserne i ægteskabsloven. En prøvelsesattest er gyldig i fire måneder fra udstedelsesdatoen. Attesten kan dog have en kortere gyldighedsperiode, afhængig af varigheden af det lovlige ophold i Danmark.

Hvis I bor i et andet land, men ønsker at blive viet i Danmark, er det de danske ægteskabsbetingelser, I skal opfylde – også selv om der gælder andre ægteskabsbetingelser i det land, I bor i.

Hvad skal man ændre når man bliver gift?

Hvis I ønsker at få samme mellemnavn og/eller efternavn, når I skal giftes, skal I ansøge om navneændring hos borger.dk. Det er gratis at foretage navneændringer i forbindelse med et ægteskab og I kan få ændret jeres navne i op til tre måneder efter, at I er blevet gift. Hvis navneændringen skal gælde fra den dag, hvor I skal giftes, skal I sørge for at ansøge om navneændringen senest 15 dage inden. Hvis I er blevet gift for mere end tre måneder siden uden at ændre navne, men nu ønsker at få samme mellemnavn og/eller efternavn, skal i betale for navneændringen.

Læs mere om, hvordan I søger om navneændringer her

Hvad skal man huske når man skal giftes?

KLUMME: Da jeg blev gift, tænkte jeg, at nu vil alt komme på plads og blive godt på den rosenrøde måde. Men, der er altid et "men" – for der er et par ting, jeg måske skulle have overvejet som en del af pakken, da jeg hoppede i min politisk ukorrekte lårkorte brudekjole og sagde "ja" til min mand på Københavns Rådhus.

Disse ting ville jeg gerne have tænkt over, inden jeg blev gift:

Hvor meget koster det at blive gift?

I år er det 99 år siden, at man kunne ”gå på rådhuset”, når man ville giftes.

Fra den 30. juni 1922 indførtes det ”borgerlig bryllup” som et gyldigt alternativ til den kirkelige vielse.

Hvem arver ved ægtepagt?

Fordelingen af særeje i tilfælde af død afhænger af særejeformen. 

Såfremt man har valgt fuldstændigt særeje, bliver den afdøde ægtefælles formue ikke en del af formuefællesskabet. Når en af ægtefællerne afgår ved døden, er det hermed den afdøde ægtefælles særeje, der skal fordeles mellem arvinger. Den efterladte ægtefælle har heller ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, med de midler, der er udtaget som særeje. Ægtefælles og livsarvinger udgør tvangsarvinger og vil derfor arve efter den afdøde ægtefælle. Det er kun i tilfælde af skilsmisse, at dit fuldstændige særeje ikke skal deles med din ægtefælle, eller hvis din ægtefælle giver arveafkald på arven efter dig. 

Ved kombinationssæreje, skilsmissesæreje og ved brøkdelssæreje vil den afdøde ægtefælles særeje indgå i formuefællesskabet. Dette betyder, at den længstlevende ægtefælle får halvdelen af den afdødes formue og den resterende del skal deles mellem den længstlevende ægtefælle og øvrige arvinger. Den længstlevende ægtefælle skal modtage sin halvdel uanset hvad, men hvordan den resterende arv fordeles kan dog ændres ved et testamente. Man kan dog aldrig testamentere tvangsarven væk. 

Hvem arver ved fuldstændigt særeje?

I et ægteskab vil jeres personlige formuer som udgangspunkt slås sammen til én samlet formue, som kaldes formuefællesskab (fælleseje). Alternativt kan I oprette en ægtepagt, hvor I gør jeres ejendele til særeje. Dette er en populær løsning, hvor I selv kan bestemme, om alle jeres ejendele, eller blot enkelte genstande, skal være særeje. Kort sagt, betyder særeje, at dine ejendele ikke indgår i et formuefællesskab – i hvert fald ikke imens, du er i live.

Læs mere om særeje, og hvad der kan gøres til særeje her

Kan man spare penge ved at blive gift?

9. Efter vielsen kan du lægge alle brudepigernes buketter sammen til en stor buket på midten af bordet.

10. Lav de fleste af blomsterarrangementerne selv. Og få en professionel til at lave den ene, der skal med på bryllupsbillederne.

Hvornår er det normalt at blive gift?

Hvis en af jer eller begge ikke er danske eller nordiske statsborgere, skal I sende en kopi af permanent opholdstilladelse eller bevis for ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. Vær opmærksom på, at dokumentet 'Bevis for registrering' ikke er tilstrækkeligt, da det ikke er en permanent opholdstilladelse eller bevis for tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. I kan læse mere om ophold og ansøge om de relevante dokumenter på nyidanmark.dk.

Hvis I har boet i udlandet inden for den seneste årrække, kan vi bede om at få fremsendt en civilstandsattest fra tidligere bopælsland/bopælslande. En civilstandsattest er et dokument, der beviser din ægteskabelige status. Der står, om du er ugift, gift, fraskilt eller enke/enkemand. Hvis du er bosiddende i Danmark henter vi oplysningerne i cpr-registeret.

Er du enke/enkemand, skal du vedhæfte en kopi af skifteretsattesten. Ved dødsfald i udlandet skal den originale dødsattest fremvises.

Hvad er forskellen på særeje og ægtepagt?

Skilsmissesæreje er en aftale indgået mellem ægtefæller gennem en ægtepagt. Formue placeret i særejet er ikke formuefællesskab ved separation eller skilsmisse. Ægtefællerne skal derfor ikke dele formue i skilsmissesærejet, hvis de går fra hinanden. Ved død ophæves skilsmissesærejet og bliver automatisk til formuefællesskab for begge ægtefæller.

Hvem arver mig når jeg har særeje?

I et ægteskab vil jeres personlige formuer som udgangspunkt slås sammen til én samlet formue, som kaldes formuefællesskab (fælleseje). Alternativt kan I oprette en ægtepagt, hvor I gør jeres ejendele til særeje. Dette er en populær løsning, hvor I selv kan bestemme, om alle jeres ejendele, eller blot enkelte genstande, skal være særeje. Kort sagt, betyder særeje, at dine ejendele ikke indgår i et formuefællesskab – i hvert fald ikke imens, du er i live.

Læs mere om særeje, og hvad der kan gøres til særeje her

Er der tvangsarv ved særeje?

Her i artiklen kan du læse hvem, som er tvangsarvinger, og hvordan fordeles tvangsarven mellem dem? Læs med her.

Nogle gange kan det måske være fristende at true med at gøre dine børn arveløse. Men på grund af tvangsarv er det ikke muligt. Med tvangsarv beskytter vi "de svageste" i samfundet - børn i dette tilfælde.

Tvangsarven sikrer dermed, at forældre ikke blot kan afskrive deres forpligtelser ved for eksempel at undlade at videregive deres arv.