Hvilke skibe ligger i Københavns Havn?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvilke skibe ligger i Københavns Havn?
2. Hvor kan man sejle i Københavns Havn?
3. Hvor ligger Københavns Havn?
4. Hvor dybt er der i Københavns kanaler?
5. Er der skibe på Langelinie?
6. Hvor må man bade i Københavns Havn?
7. Kan man sejle gennem Københavns Havn?
8. Hvornår skal man betale havnepenge?
9. Hvem ejer Københavns Havn?
10. Hvem ejer havnen?
11. Hvorfor må man ikke bade i Københavns Havn?
12. Hvor stor er Mærsk største skib?
13. Hvad betyder SS på skibe?
14. Hvad koster en bådplads i Københavns Havn?
15. Kan man bade i en havn?

Hvilke skibe ligger i Københavns Havn?

Københavns Havn tæller både Nordhavn, Sydhavn og Inderhavn.

I havneomrÃ¥derne er der alt fra lystbÃ¥de over havnebade til topattraktioner, og Ã¥ret igennem bliver der afholdt forskellige arrangementer.  

Hvor kan man sejle i Københavns Havn?

Anlægsarbejdet er i fuld gang. Hent folder om din sikkerhed til søs nær Lynetteholms arbejdsområder

Her er de allervigtigste informationer, hvis du skal på tur i motorbåd eller sejlbåd i Københavns Havn. Du finder også alle oplysningerne, hvis du downloader kortet nedenfor.

• Lystbåde må højst sejle 6 knob i hovedløbet og 4 knob i kanalerne.
• Al indsejling fra Øresund skal ske via Lynetteløbet.
• Sejlads i erhvervshavnen er forbeholdt erhvervstrafikken.
• Sejlads med vandscootere, jetski, vindsurfing o.l. er ikke tilladt.
• Mellem nordenden af Nordre Toldbod og Sjællandsbroen er det ikke tilladt at sejle med sejl. Lystfartøjer skal bruge motor eller bugseres.
• Toilettanke og olieholdigt vand kan tømmes ved Københavns Havns Miljøstation for enden af Lautrupkaj ved Svanemølleværket.
• Særlige regler gælder for større skibe over 30 meter. Se alle formularer og særlige forhold for større skibe her

Bemærk! På nedenstående kort er Lynetteholms arbejdsarealer indtegnet. Hent også folderen om sikkerhed til søs i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm.

Hvor ligger Københavns Havn?

Havnen som arbejdsplads er i dag afløst af byggekraner og beboelse langs byens vandlinjer. På gamle fotografier kan du se den gamle industrihavn.

Langs Københavns gamle kajer udvikles der i dag nye bydele. Men indtil 1970’erne var Københavns havn en ægte industrihavn med mere end 4.000 havnearbejdere.

Hvor dybt er der i Københavns kanaler?

Det er unikt for København, at vi har en havn med vand, der er så rent, at man kan bade i det. Har du lyst til at hoppe i havnens klare, friske vand, skal du benytte de afmærkede badesteder, hvor der er skilte med ”badning tilladt”. 

Er der skibe på Langelinie?

Politikerne i Økonomiudvalget bliver orienteret om ændringen på tirsdagens møde, hvor der er flere tekniske og økonomiske årsager til, at det nu bliver i henholdsvis 2025 og 2028, at der etableres landstrøm.

I Østerbro Lokaludvalg, hvor man har kæmpet for landstrøm, og blandt beboerne er man ikke imponeret - mildt sagt.

- Det er problematisk, hvis Økonomiforvaltningen og By & Havn har mandat til at beslutte ændringerne. Vi har i Østerbro Lokaludvalg og mange borgere i Nordhavn i mange år kæmpet for landstrøm til krydstogtskibene og har hilst de politiske beslutninger velkommen. Men de mange udskydelser udenfor politisk rækkevidde er beskæmmende for den demokratiske proces, for folkesundheden og klimadagsordenen, skriver formandskabet i Østerbro Lokaludvalg samt beboer på Langelinie og medlem af lokaludvalget, Birger Jensen i et brev til politikerne i borgerrepræsentationen. De tilføjer:

Hvor må man bade i Københavns Havn?

Men pas på. For du kan også let komme til at svømme ulovlige steder, hvis du tror, at det er tilladt over alt i selve havnen, måske fordi mange andre bader dér? Men det er det ikke nødvendigvis...

Havneværterne under Københavns Kommune registrerede, at de i 2020 måtte gå i dialog med ulovligt badende gæster mere end 1.000 gange i løbet af sæsonen.

LÆS OGSÅ: Se her alle vores artikler med bud på sjove aktiviteter i København 

Vi har herunder samlet en oversigt over alle de officielle badesteder. Du kan under hvert enkelt sted læse mere det, så du kan finde netop det tilbud, som passer til dig.

Kort over lovlige og gratis badesteder i København. (Grafik: Getty Images & Susanne Baden Jensen)

Der er tre havnebade i København. De er kun er åbne i sommersæsonen, og de er alle bemandet med livreddere i dagtimerne. Bassinerne har fast bund og kanter, og der er mange stiger.

Sæson: 1. juni - 31. august 2021Åbent: Kl. 06.00 - 22:00Livredderbemanding: I dagtimerne fra kl. 10:00 - 18:00 

Sæson: 1. juni - 31. august 2021Åbent: Kl. 06.00 - 22:00Livredderbemanding: I dagtimerne fra kl. 10:00 - 18:00 

Kan man sejle gennem Københavns Havn?

Oplev Københavns smukke kanaler fra et helt nyt perspektiv. Kayak Republic tilbyder både guidede ture og kayakudlejning, og der tilbydes flere forskellige ture.

Lej en GoBoat og få en helt særlig oplevelse med dine nærmeste. Fra båden kan du nyde byen og havnen, hvor man kan sidde op til 8 personer i bådene, og det kræver hverken bevis eller erfaring at sejle...

Hvornår skal man betale havnepenge?

Inkluder i Newsletter: Ja

Havnepenge i gæstehavne betales normalt efter bådens længde, for jo mere båden fylder, jo mere må den betale. Her går man ud fra, et en lang båd også er en bred båd, altså en stor båd, der fylder meget. I meget få havne som bl.a. Gilleleje betales efter bådbredde, og det kan være lige så rimeligt eller urimeligt som at betale efter bådlængde. De fleste havne har nemlig pæle til agterfortøjninger. Når en stor eller en lille gæstebåd fortøjer på en pæleplads, burde de betale det samme, nemlig efter pladsens størrelse og ikke efter bådenes forskellige størrelse. En stor og en lille båd fylder jo det samme i havnebassinet, nemlig en "indhegnet" pæleplads. Er båden så lang, at den rager uden for pælepladsen, kommer bådlængden ind i billedet, og båden bør betale ekstra. Oven i købet er en båd, der rager uden for pælene, måske lidt i vejen for passage i havnen. Men at betale udelukkende efter bådes længde er ikke rimeligt, medmindre havnen hverken har pælepladser eller Y-bomme. Så må bådene fortøje langskibs, eventuelt i flere lag uden på hinanden, eller med hækanker. Med Y-bomme i havnen er det lidt af en mellemting. De fleste både vil rage uden for Y-bommenes længde, så bådlængden må indgå i betalingen, mens Y-bommenes bredde regulerer gæstebådens bredde.

Hvem ejer Københavns Havn?

Containerterminalen sikrer på en effektiv måde forsyninger af varer til regionens industri og forbrugere, og hundredvis af krydstogtskibe bringer hvert år turister fra hele verden til hovedstaden.

Selve den operationelle havnedrift varetages af det dansk-svenske havneselskab Copenhagen Malmö Port (CMP).

By & Havn overtog i oktober 2007 det danske ejerskab af CMP fra Københavns Havn A/S.

Hvem ejer havnen?

Dato: 12. maj 2014

Havnene er kommet langt siden statsejerskabet. Skiftende regeringer har ført en aktiv havnepolitik – både gennem konkrete investeringer og gennem tidssvarende rammer i havneloven. Men hvad er statens ejerskab i havne i dag? Transportminister Magnus Heunicke har lavet en kort status for statens ejer- og medejerskab af danske havne samt hvilke forpligtelser staten har i de forskellige havne. A/S Storebælt ejes 100 pct. af det statsejede Sund & Bælt Holding A/S. A/S Storebælt ejer de fire færgehavne i Odden og Ebeltoft samt Spodsbjerg og Tårs. Havnene drives på almindelige, forretningsmæssige vilkår, hvor havnens indtægter finansierer investering, drift og vedligehold. Staten ejer en andel af Copenhagen Malmö Port (CMP), idet CMP ejes 50 pct. af Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Staten ejer 45 pct. af By & Havn og Københavns Kommune 55 pct. CMP drives på markedsmæssige vilkår i fri konkurrence med øvrige havne, og drift og vedligehold finansieres gennem havnens indtægter. Færgehavnene i Bøjden og Fynshav er ejet af staten gennem Transportministeriet. DONG Energy A/S råder over en række havneanlæg i tilknytning til sine kraftværksaktiviteter ved Kyndbyværket, Avedøreværket, Asnæsværket, Skærbækværket, Enstedværket, Stigsnæsværket og Studstrupværket. Disse anlæg finansieres gennem DONG’s almindelige aktiviteter, og indebærer ingen direkte pligter for staten i forbindelse med drift og vedligeholdelse. Forsvaret råder over et antal flådestationer i Frederikshavn, København, Christiansø og Korsør (sidstnævnte er delvist ejet og delvist lejet af Korsør Havn). Lyngsbæk Pier ejes af NATO, men Forsvaret har vedligeholdelsesforpligtelsen i havnen. Forsvaret ejer også havneanlægget Lynetten ved København og ejer bygninger på lejet grund ved Kongsøre i Isefjorden og Marinestation Slipshavn. Staten har vedligeholdelsesforpligtelse i en række havne:

Hvorfor må man ikke bade i Københavns Havn?

Havnevandet var faktisk stærkt forurenet frem til midten af 1990'erne forårsaget af knap 100 kloakløb, oliespild og industriaffald. Det var derfor forbudt af bade og fiske i vandet, der blev betegnet som sundhedsfarligt.

Men i samarbejde med Københavns Kommune tog Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, de første skridt i forhold til at gøre hovedrent i havnen.

Hvor stor er Mærsk største skib?

• Mærsk Mc-Kinney Møller ved navngivningen i juni 2013 på Daewoo Shipbuilding

• Mærsk Mc-Kinney Møller i Aarhus Havn under sin jomfrurejse 26. august 2013

Hvad betyder SS på skibe?

OrdForklaring MSømil, Mud, Ungarn (gl. nationsbogstav) mminut, meter, misvisende M.Mudder m.mørk m/dMonths after date, Malicius damage m/fMotorFærge m/mMinimum/Maximum m/rMates receipt m/sMotor ship m/tMotor tanker m2kvadratmeter m3kubikmeter MAMarocco (gl. nationsbogstav) mAmilliampere MACORTidligere McGregor, salg/service af vandtætte lukkemidler, herunder luger, bovporte osv. MAGDAKøbenhavn Havn`s nye (mar. 1997) containerkran MagermandEt navn, som sømanden undertiden giver foremærse-bugline, og blokken paa bougsprydsæselhoved, hvorigjennem denne bugline farer, kalder han da Magermandsblokken. MahlbrætEr et bræt af omtrent 2 fods længde og af lidt større brede end sidehugningen af det træ, hvis mahle skal sættes der paa. MahleSaaledes kaldes de vinkler, som skibsbyggeren deels erholder fra skibets udslagning (skibssidens krumning) og som han i forbindelse med skabelonerne benyttes ved tilhugningen af skibets speil, spanter og krumme center, deels senere tager, naar bygningen e Mahlhugge"At Mahlhugge et træ er ved hugning at danne det efter de erholdte mahle, men dette arbeide kan ikke foretages, uden at træet tillige er skabelonhugget; hvor der altsaa tales om mahlhugningen maa skabelonhugningen antages at blive udført i forbindelse her MahlkantEr den kant af træ til hvis figur ingen skabelon haves, men som maa bestemmes ved hjelp af mahlene og den skabelon, som haves til figuren af træet modstaaende kant. Mahlkanten er altsaa modsat den kant, hvortil der gjøres skabelon. MalmskibBulkskib specielt konstrueret til føring af tungere malmtyper. Det har derfor ringe kubik i lastrummene, som er smalle, kort og høje, for at få et behageligere skib, som ikke er stift i søgang, og som ikke har hele lasten koncentreret lavt nede i lastrumm MAMAMaintenance Management, vedligeholdelsesprogram for maskiner fremstillet af Wärtsilä NSD. se også under MP2. MAMSMobil Amos Maintenance System, system til olieanalyser. MAMS-systemMobil AMOS Maintenance System, computerbaseret informations- og vedligeholdelsessystem, udviklet af Mobil Oil og firmaet SpecTec. Mandehulåbning til tank, kedel etc., hvorigennem en mand kan komme ind. eng.: Manhole Maned.s.s. at vise, mane lodline er at vise lodlinen langs skibssiden udenbords. ManeAt flytte, f.eks. en trosse for el. agterover. eng.: Pass MarAdMaritime Administration. US kontor for statistik og analyse. Mare ClausumLukket hav, indhav lukket for fremmede skibe. Mare LiberumGrundsætningen for Havenes Frihed, udformet af den hollandske statsmand Huig de Groot (også kendt som Hugo Grotius) i år 1609. Mare LiberumFrit hav, princippet om havenes frihed. Mare nostrumVort hav, Romernes og Fasisternes betegnelse for Middelhavet. MareografInstrument der registrerer vandstand i have og søer. Marinaeng. ord for en lystbådhavn MARINADe Filipinske Søfartsmyndigheder. MarisMaritime Informations Society MARISMaritime Information Systems, VTS overvågning udført af RACAL Norway og Litton Marine i Norge, især rundt olieplatforme i Nordsøen. MaritimVedrørende havet eller søfarten MarmeringEt af tjæret seildug syet kort rør, hvorigjennem vand ledes, et saadant rør spigres f.eks. omkring pumpehullet paa de træpumper, som ingen tud have, den kaldes da Pumpemarmering. MaroonBetegnelse for en sømand, der som straf blev efterladt på en øde ø. Også betegnelse på bortløbne negerslaver i Vestindien. MARPOLInternational Convention for the Prevention og Pollution fron Ships. MarsimMaritime Simulator MarstallersodaMarstallersoda består af vandblandet sand eller grus. Vedligeholdelse/rengøring af træværk på ældre skibe, især fra Marstal/ærø, vasket og skrubbet med et stykke sejldug og vandblandet sand og grus. MarstallersuppeVand hvori flæsk har kogt, vandet blev tilsat hvad man havde ved hånden, f.eks. saltede el. tørrede grøntsager, lidt byggryn, melboller og evnt. et par svedsker, til sidst blev der tilsat små flæsketerninger. Martha"s/s ""Martha"", det Blå Danmarks kultfilm, ""Martha"" var skibets filmnavn, skibet var bygget som s/s ""Aslaug"", tilhørende rederiet Torm, bygget hos B&W i 1927." MartinsankerSkibsanker med bevægelige flige MASMarinestation MaskMaskine MastMasten står med sin fod i mastesporet i kølsvinet, går gennem huller fiskene i de forskellige dæk og har til forstøtning på sin top, til siderne og agterefter vant og forefter stag. I tremastede skibe kaldes den forreste mast for fokkemasten, den midteres Masteballie"Et kar, dannet som en ballie uden hugger (håndtag), det har enten en tougkant paa hver side, eller en stoppe i midten af bunden; en saadan ballie sættes over topåpen paa hver mast i de skibe, som ligge i oplæg, dog især over toppene paa de sammenlagte ma MastefedtMast og stænger smøres med fedt for at ræer og gafler kan glide let, se også under mastesmør. MastefiskDen deel af fisken i et skibs dæk, hvori hullerne til masterne udskjæres. MastefodBeslag på kølsvin el. dæk, hvori masten står. MastekilerHullerne for masterne udskjæres stedse større i fisken end diameteren af den mast, som skal staae deri, men naar vant og stag ere fatte, udfyldes dette spillerum imellem masten og fisken med kiler af fyrretræ, hvilke kaldes mastekiler, og have et hoved, d Mastekrandse"Ere krandse af træ, der spigres paa dækket, omkring mastehullerne, for at det vand, som ved spuling eller paa anden maade løber langs dækket ikke skal løbe ned i skibet; paa mastekrandsene staae hovederne af mastekilerne." Mastekraver"Disse ere syede af maler el. tjæret seildug og surrede tæt til masterne ved dækket, for at det vand, som løber langs masten ikke skal løbe ned i sporet (mastesporet); den nederste deel af mastekraven er indrettet til at brede ud over mastekilerne og mast MastesmørGammelt uspiseligt smør, der bruges til smørelse, f.eks. stængerne, for at rakken kan vandre villigere. Mastetræer"Ere runde, linierette fyrrestammer, hvis omkreds i roden er 17 palm (een Palm= 7,85 cm.) og derover, og til denne førlighed ikke mindre end 80 fod lange (ca. 25 meter); af saadanne træer forfærdiges master, samt saadanne stænger eller ræer, hvortil træer MasutEn blanding af olierester til smøring af stålplader, dæk o.l. (rusthindring), opfundet i rederiet Marius Nielsen (1930-erne), rederiet fik øgenavnet: Masut-Line Mat Strut SesAdvanced Materials and Design Procedures for Large Size Surface Effect Ships. (Europæisk forskningsprojekt vedr. hurtige transportmuligheder til søs). MatrosFuldt udlært menig sømand. Før disse blev organiseret i fagforening beroede dette på forhyringsagenternes og kaptajnens skøn. mbMellem bølge, Medium wave MBMerchant broker mbMilibar, se hPa mbr.middelbredde mbtMotorblocks Turning MCCMaster Control Center MCDMaritimt Center Danmark, maritim museumsforening, Svendborg. MCIMærsk Container Industri MCLMelbridge Container Line mcoMaximum Continuos Output MCSMeteo Consult Scandinavia, privat firma der sælger meteorologiske oplysninger til den maritime verden, etableret 1998. MCSMonitoring and Control System MCTSMaritime Computer and Technical Services MCWWMaritime Conveyance World Wide md.middag MDAPMutual Defence Assistance Programme (våbenhjælp). mdoMarine Diesel Oil mdseMerchandise mdwtMetric Tons Dead Weight MEMaritime Engineering, Oslo mechMechanical MeginhufrEssingen på et vikingeskib, se essing MellemdækEt el. flere dæk under hoveddækket. eng.: Tween deck MemacElektronisk maskinovervågning memoMemorandum MEPCMarine Environment Protecion Committee, under IMO Merlespiger"Pren til at åbne tovværk og wire med under splejsning. De findes både af træ (pren) og metal. Til vejrs bruges merlespiger forsynet med rebstrop til at sætte om håndleddet. Et ""tabt"" merlespiger kunne være en alvorlig advarsel til en for skrap styrmand MERSARMerchant Ship Search and Rescue Manual MersigMerchantships Signalbook MES-system"Means of Rescue, især om ""tørskoet"" evakuering." MesanMesanmast, den agtereste, mindre mast bærende mesanen, et gaffelsejl. MesseBefalingsmændenes spiserum om bord (1919), senere spise og opholdsrum for hver sin gruppe ombord. Officersmessen, matrosmessen osv. Spiserum, egentlig de fra køkkenet sendte madretter. eng.: Mess messrsMessiurs, Gentlemen, Sirs MFMedium Frequency, Mellem Bølge MFMedium frequence (mellembølge) MFAGMedical First Aid Guide MFAGMedical First Aid Guide mfgManufacturing MFMSMarine Fluid Management System, overvågning af flydende laster mfrsManufactures mgmilligram (tusindedel gram) mg/rManaging/manager MGOMarine GasOil mgtManagement MGTManila Grain Terminal mhMain Hatch mheMaterials Handling Equipment MHHWMean Higher High Water (middelværdien af højeste højvande) MHVMarineHjemmeVærnet MHWMean High Water (middelværdien af højvandshøjderne) MHWNMean High Water Neaps (middelværdien af niptidshøjvandshøjderne) mhwsMean High Water Spring Tides MHWSMean High Water Spring (middelværdien af springtidshøjvandshøjderne) MHzMega Hertz micMan in Charge MICTManila International Container Terminal, se også ATI-terminal MIFMaritime Industries Forum milSømandssprogets mil er en sømil = 1852 meter = eet storcirkelminut. Skibets fart måles i knob, hvilket er det samme som sømil. minMinute, Minimum minminut MISCMalaysian International Shipping Company, containerrederi misv.misvisende MisvisningVinklen mellem den retvisende nord-sydlinie og den retning et kompas nord-sydlinie vil indtage, når det kun er påvirket af jordmagnetisme. eng.: Magnetic variation MITManzanillo International Terminal, containerterminal i Panama mitiMinistry, International Trade and Industry (japan). MITSMaritime Informations Teknologi MkMalet mærke mkl.middelklokkeslettet mktMarket mlmilliliter (tusindedel liter) MLMean Level mldMoulded MLLWMean Lower Low Water (middelværdien af laveste lavvandshøjderne) MLOGForkortelse for søværnets mobile baseenhed på 30-40 lastbiler MLWMean Low Water (middelværdien af niptidslavvandshøjderne) MLWNMean Low Water Neaps (middelværdien af niptidslavvandshøjderne) mlwsMean Low Water Spring Tides MLWSMean Low Water Springs (middelværdien af springtidslavvandshøjderne) mmmillimeter MMFMaskinMesternes Forening MMMMærsk Mc-Kinney Møller MMPCMotorship Marine Propulsion Conference MMSMarine Management Systems, samarbejde med ABS via Windows program til FleetWorks. MMSMathisen Maritime Service, Long Beach USA, ejer: Palle B. Mathisen MMSIMaritime Mobile Service Identity, forskellige Coast Guards muligheder for at identificere skibe via VHF samt skibes GMDSS-nummer. Automatisk polling sker via bl.a. GMDSS Internationale nød/kaldekanal 70, samt alm. VHF. mn.midnat MOMonarco (gl. nationsbogstav) MoMorse code light, blink i morsekode moaMemorandum of Agreement MOBMan Over Board(båd) modMinistry of Defence MOGMærsk Olie & Gas mohMedical Officer and Health molMore or Less MOLMitsui Osk Line, Japansk linierederi molchoptMore or less charters option molcoMore or less charteres option molooMore or less owners option momMoment Monmonument mopMuriate of potash MorildKaldes det fænomen, at de øverste lag af havvandet ved mørkets indtræden viser sig lysende, naar de er i bevægelse. Skyldes tilstedeværelsen i vandet af selvlysende organismer, plankton MoringSvirvelbøjle, anvendes ved ankring med to ankre for at forhindre tørn i kæderne. eng.: Mooring swivel MorseMorsealfabetet opfundet af amerikaneren Samuel Finley Breese Morse, (1791 - 1872). Første telegram sendt via Morse (1844), gik fra Washington til Baltimore. Morsealfabetet"A: . - ( jeg har dykker ude hold godt klar langsom fart) B: - . . . (Jeg laster/losser/transporterer farligt gods) C: - . - . (ja, bekræftende) D: - . . (hold klar af mig; har vanskeligt ved at manøvrere) E: . (jeg drejer til styrbord) F: . . - . (jeg er mosMonths MOTMinistry of Transport (now Department of Transport), or monthly overtime MOUMemorandum of Understanding, se også PSC. MOVAMobil vedligeholdelses afdeling, bruges af søværnet i Danmark MP2Vedligeholdelsesprogram for Wärtsiläs maskiner, videreudvikling af MAMA, se dette. mphMiles per hour mph.miles per hour mppMultipurpose MRMedium Range, bruges om tankskibstyper, se også LR MRCCMaritime Rescue Coordination Center MRCCMaritime Rescue Coordination Center (redningscenter) MRDMinerydningsdrone, fjernstyrede småfartøjer til søminerydning. MRVMarstal Reparations Værft msMonths after sight, Machinery survey Msmussels (muslinger) mSmedium sand MSAMarine Safety Agency, engelsk firma MSAMaritime Safety Authority MSAMerchant Shipping Act MSCMediteranean Shipping Company MSCMilitary Sealift Command MSCMarine Safety Commitee, under IMO, møde nr. 64, dec. 1994 MSFMindre Standard Fartøj, typebetegnelse i dansk søværn MSGMittelstandische Serienschiffbau Desellchaft, samarbejde mellem ni mindre værfter i Tyskland. MSLMean Sea Level MSLV.middelspringtidslavvande MSOMasters Standing orders MSRMaritime Systems Research. Vurdering af Maritime markedsforhold, ejet af A.P.Møller. MSSMaersk Supply Service mstMeasurement. MSTMean Tide Level MSTCMarine Sience and Technology, Japansk marineingeniørfirma. mtMotortanker, empty, metric ton, mean time MTMalta (gl. nationsbogstav) MTBMotor Torpedo Båd MTCMaersk Training Center, Svendborg MTCMaritime Transport Committee mthsMonths mtlMean Tidal Level Muffedej(ty.) Skonnertbrig, Brigantine MuggeTinkrus, i hvilket matrosen har sit øl eller te MUIMaritime Union of Indian Officers MuljeMad (slang) Multi-purposeAnvendelig til mange formål MultiflexRo/Ro-Container-Bulk-Stykgods MuseBinde et garn tværs over åbningen af en krog, for at den ikke skal slippe sit greb. eng. Mouse MUTOGIMedarbejder Udvikling Til Olie- og GasIndustrien mvMotorvessel mv.misvisende MWMedium Wave MXMexico (gl. nationsbogstav) MYMalaysia (gl. nationsbogstav) mymMymeter, en tusindedel milimeter MyndrikTilsynsførende med langfartssejlernes beholdning af vin og øl(tønder) mzdmeridianzenitdistance MålebrevSkibsdokument der opgiver et skibs tonnage. MæglerBetegnelse for virksomheder eller personer som formidler indgåelse af befragtningsaftaler. Mægler"Saaledes kaldes stammen, som kranen dreir sig om paa en underkran; hovedtræet der staaer opreist i midten af en mastekran kaldes med samme navn, ligesom ogsaa spilstammen i det enkelte gangspil ofte kaldes en mægler." MærkeskibVrag afmærkes med mærkeskib, viser 1 sort ballon fra den ene raanok og 2 fra den anden, skal passeres paa den side hvor de 2 balloner hænger Mærle(holl.) Befæste en række halvknuder, mærlestik MærlefaldsballierRunde el. ottekantede kar, dannede af dreiede stokke og ringe, saadanne tvende ballier haves ved hver mast for deri at kunde opfylde mærsefaldene, naar ræerne ere heiste Mærs/MersPlatform ved samlingen af de to nederste stykker af en tredelt mast. Ordet er brugt i Danmark siden middelalderen, oprindelig om en mastekurv (til udkig og forsvar). Stammer fra holland mars = kurv, vare, fra latin merces, varer (samme ord som merkantil). Mærsetønde"En tønde eller kar med linierette staver, bredere for neden end for oven og kun med een bund; en saadan tønde have fyldt ned vand i hvert mærs for at kunde slukke en opkommen ild." MærssejlRåsejl på den midterste del af en tredelt mast, fra midten af 1800-årene delte man mærssejlet i et under- og et overmærssejl. Undermærssejlet var det sejl, som blev stående, når de andre sejl var bjerget i hård blæst. MærssejlskulingVind passende til, at kun undersejl og begge mærssejl er sat. MærsstangDen midterste del af en tredelt mast. MønstreAnsætte styrmænd og den øvrige besætning. Dette blev gjort af kaptajnen, der var ansat af skibets parthavere eller rederen, hvis ikke han selv ejede skibet. Mønstringen skal efter søloven indføres i en mønstringsprotokol hos en mønstringsmand. Danske sømæ MønstringsrulleFortegnelse over hele skibets besætning MøskølleTræskaft brugt i takkelagen, banke splejsninger, odså anvendt ved nedbankning af værk.

Hvad koster en bådplads i Københavns Havn?

I Københavns Havn gælder Havnereglementet. Derudover gælder reglerne for sejlads i Københavns Havn som angivet i Trafikministeriets Standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne.

Havnereglementet (til venstre nedenfor) er By & Havns værktøj til at regulere trafikken og skabe muligheder for aktiviteter i havnen, samtidig med, at sikkerheden holdes i top. Det er også her, du finder ordensregler, forbud, tilladelser mm. i havnen.

I den forkortede version (til højre nedenfor) kan du læse en overordnet gennemgang af havnereglementet med de vigtigste regler og muligheder, du skal kende, hvis du bruger havnen til at bade, sejle, ro eller fiske.

Kan man bade i en havn?

Havnebadet Islands Brygge er et friluftsbad midt i København, der tiltrækker børnefamilier, motionssvømmere og strandløver fra hele byen. På varme dage bader københavnerne her med fri udsigt til byens...

Sandkaj Badezone er en officiel badezone i det nye Nordhavnkvarter, hvor promenaden, cafeerne og badegæster skaber en skøn strandstemning.

Havnebadet Sluseholmen er et mindre men helt særligt og smukt friluftsbad i Københavns sydhavn.

Badet består af et beskyttet lagunelignende område med fire bassiner: et børnebassin, et ungdomsbassin ...