Hvordan får man et kollegieværelse i København?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvordan får man et kollegieværelse i København?
2. Hvad koster et kollegieværelse i Kbh?
3. Hvad hedder Danmarks næstældste kollegium?
4. Hvor mange kollegier er der i København?
5. Hvornår kan jeg søge kollegieværelse?
6. Hvor meget må man tjene på kollegie?
7. Kan man få boligstøtte når man bor på kollegie?
8. Hvad kalder man personer der bor på et kollegium?
9. Hvad koster det at bo på Regensen?
10. Hvor meget må man tjene når man bor på kollegie?
11. Kan man bo på kollegie uden at studere?
12. Hvor mange må man bo på et kollegieværelse?
13. Hvad er en kollegiebolig?
14. Hvor lang tid kan man bo på kollegie?
15. Hvem kan bo på Regensen?

Hvordan får man et kollegieværelse i København?

Der er mange måder at bo på i København. Som studerende kan du fx søge et kollegieværelse eller investere i egen lejlighed, men der er mange andre muligheder.

Hvad koster et kollegieværelse i Kbh?

Er du pÃ¥ udkig efter et værelse pÃ¥ et kollegium, der ligger tæt pÃ¥ byen eller dit studie, men synes du samtidig, at det virker svært at komme ind? Og uoverskueligt at finde hoved og hale i kollegiernes forskellige adgangskrav og ansøgnings-processer? 

SÃ¥ læs trygt videre! Vi giver dig her praktiske informationer om udvalgte kollegiers beliggenhed, mÃ¥nedlig husleje, køkken-, toilet- og badeforhold samt kollegiernes adgangskrav.

Hvad hedder Danmarks næstældste kollegium?

Regensprovsten er en ansat forsker ved Københavns Universitet, der har bolig på Regensen, typisk med familie. Provstens rolle er særlig, men kan måske bedst sammenlignes med en forstander. I angelsaksiske lande anvendes betegnelsen provost om en tilsvarende stilling. Provstens magtbeføjelser er sindrigt demarkeret i Regensens demokrati, der er forankret i generalforsamling og Store Regensråd. På andre ældre kollegier er tilknyttet en efor med omtrent samme funktioner, dog typisk uden at være bosat på kollegierne, se fx Valkendorfs, Borchs, Elers, 4. Maj, Studentergaarden, Kvinderegensen og Egmont).

• Ole Borch (1626-90), kemiker, Borchs Kollegiums stifter
• Thomas Kingo (1634-1703), biskop og salmedigter
• Hans Gram (1685-1748), kgl. historiograf, leder af Det kgl. Bibliotek
• Hans Adolph Brorson (1694-1764), biskop og salmedigter
• Søren Gyldendal (1742-1802), boghandler og forlægger
• Steen Steensen Blicher (1782-1848), forfatter og præst
• Rasmus Rask (1787-1832), sprogmand
• Poul Martin Møller (1794-1838), forfatter og filosof
• Christian Winther (1796-1876), digter
• Andreas Peter Berggreen (1801-1880), komponist, skaber af den firstemmige studentersang
• Johan Nicolai Madvig (1804-86) filolog og politiker
• Rasmus Nielsen (1809-84), filosof, professor, dr. phil.
• Ditlev Gothard Monrad (1811-1887), biskop og teolog, konseilspræsident
• Carl Eduard Rotwitt (1812-60), liberal politiker, konseilspræsident
• Carl Ploug (1813-94), digter, redaktør, politiker
• Japetus Steenstrup (1813-97), zoolog og oldgransker
• Jens Christian Hostrup (1818-92), digter og præst
• Rasmus Malling-Hansen (1835-1890), præst, forstander, opfinder
• Viggo Hørup (1841-1902), politiker og journalist, medgrundlægger af Politiken
• Hugo Hørring (1842-1909), departementschef, konseilspræsident (Højre)
• Ernst von der Recke (1848-1933), digter og filolog
• Niels Ryberg Finsen (1860-1904), mediciner, nobelpristager
• Vilhelm Buhl (1881-1954), socialdemokratisk statsminister
• Carl Roos (1884-1962), germanist, professor, dr. phil.
• Otto Andrup (1885-1953), mag. art. og museumsdirektør.
• Hartvig Frisch (1893-1950), professor og socialdemokratisk undervisningsminister
• Tage Kemp (1896-1964), læge og arvebiolog
• Julius Bomholt (1896-1969), højskoleforstander og socialdemokratisk minister
• Kaj Barr (1896-1970), iranist, professor, dr. phil. h.c.
• Kaj Munk (1898-1944), præst og digter
• Knud Hansen (1898-1996), højskolemand, dr. theol. h. c.
• Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-38), færøsk forfatter og historiker
• S.A. Andersen (1901-1969), istidsgeolog, dr.phil.
• Regin Prenter (1907-90), teolog, professor, dr. theol.
• Jens Otto Krag (1914-78), socialdemokratisk statsminister
• K. B. Andersen (1914-83), socialdemokratisk minister, formand for Folketinget
• Knud Togeby (1918-74), romanist og litteraturkritiker, professor, dr. phil.
• Simon Spies (1921-1984), rejsekonge
• Erik Amdrup (1923-1998), kirurg og forfatter
• Mogens Glistrup (1926-2008), politiker og advokat
• Henrik Marstal Musiker og debattør.
• Jakob Danneskiold-Samsøe (f. 1968), historiker

Hvor mange kollegier er der i København?

Ny undersøgelse af 270 kollegieafdelinger med næsten 33.000 studieboliger i København og omegn afslører, at langt størstedelen af studieboliger kan betales med SU og efterlader et rådighedsbeløb på trods af stigende huslejepriser blandt private aktører.

Den omfattende undersøgelse, der er foretaget af kbh-kollegier.dk, viser, at 22.000 studieboliger har en mÃ¥nedlig husleje pÃ¥ maksimalt 4.500 kr., som kan betales med SU’en og efterlade et rÃ¥dighedsbeløb pÃ¥ ca. 2.000 kr. hver mÃ¥ned uden at der er taget højde for eventuel boligstøtte.

Hvornår kan jeg søge kollegieværelse?

Personer, der er anført på lejekontrakten, betragtes som beboere fra det øjeblik, hvor overtagelsen/indflytningen finder sted. Lejekontraktens underskrivere skal flytte ind i lejemålet og tilmelde sig folkeregistret på adressen.Personer, der flytter ind hos en lejer, kan først opnå beboerstatus efter 2 år. Ønskes beboerstatus og dermed rettigheder til lejemålet rettes henvendelse til den respektive boligorganisation.Ved fraflytning/opsigelse ophører status som beboer.Fremlejetager har ikke beboerstatus.

6.1 Dokumentation for uddannelseUnge uddannelsessøgende lejere skal dokumentere overfor Studiebolig Aalborg, at de er studieaktive eller forventer at blive optaget på et studie. Dokumentationen skal indleveres hurtigst muligt.Indleveres der ikke fyldestgørende dokumentation opsiges lejemålet.Den form for dokumentation som Studiebolig Aalborg accepterer, er:

Hvor meget må man tjene på kollegie?

Hvad har du lyst til efter en lang dag på universitetet? …Måske en gåtur på Amager Fælled, hvor du kan plukke æbler, havtorn og brombær, mens du kigger efter rådyr, harer og køer? Eller hvad med at nyde en is i solen? Du kan selvfølgelig også tage ind og høre koncert i DR-Byen.

Hvis det lyder som gode muligheder for adspredelse efter en lang dag med hovedet i bøgerne skal du læse med her – på Amager åbner der nemlig snart et kollegium, som har DR-Byen, Ismageriet og Amager Fælled som nogle af sine nærmeste naboer.

Kan man få boligstøtte når man bor på kollegie?

I Sverige er der tre forskellige typer af studieboliger: kollegieværelser (korridorrum), lejlighedsrum (studentettor) og lejligheder (lägenheter).

• Et kollegieværelse er et separat værelse med eget badeværelse og fælles køkken og fællesrum som du deler med de andre personer, der bor på samme gang. Nogle gange deler du også badeværelse med de andre. Det er kun tilladt at bo én studerende i et kollegieværelse og du betaler som regel kun husleje i de ni måneder om året hvor du faktisk studerer.
• Et lejlighedsrum (en studentetta) er en lille lejlighed med eget badeværelse og køkken eller tekøkken. Den er som regel mellem 20 og 30 kvadratmeter og er beregnet til at du bor der alene, men det er tilladt for to personer at bo der sammen.
• En studielejlighed kan variere i størrelse og have flere værelser og har både køkken og badeværelse. Det kan være svært at adskille en studielejlighed fra en almindelig lejlighed, men de er ofte indrettet med henblik på at to venner eller et par kan dele en lejlighed. Det er kun den af ​​jer, der er studerende og står på kontrakten som står for vedligeholdelsen af ​​lejligheden og huslejebetalingerne.

Nogle studiebyer har boliggaranti (bostadsgaranti), men i mange populære studiebyer kan det være svært at finde bolig. Det kan derfor være værd at overveje om du vil fremleje eller leje et værelse hos nogen mens du venter på mere permanent bolig.

Som studerende i Sverige kan du også vælge at lede efter en almindelig lejlighed (hyresrätt) eller købe en lejlighed (bostadsrätt) på boligmarkedet.

Hvis du er interesseret i at leje en bolig, når du studerer i Sverige, skal du kontakte kommunen, hvor du studerer, for information om hvordan du skal blive optaget på kommunale ventelister.

Hvad kalder man personer der bor på et kollegium?

»Jeg behøver jo aldrig gå udenfor. Hvis jeg vil have en øl, koster den 3 kroner i køkkenet, hvis jeg skal læse til eksamen, har vi en læsesal, og hvis jeg er sulten, er der nogen, der laver mad til mig«, siger Christoffer Haslev og læner sig tilbage i den mørkegrå sofa i køkkenhjørnet. Høje stønnelyde fra DR-serien ’Yes, No or Maybe’brager ud af køkkenets højtalere med surround-sound. En discokugle farver væggene lilla, røde, blå og lilla igen. Ingen har slukket den siden weekendens julefrokost. I loftet hænger julestjernerne fra sidste år, og en stor hvid penis med nissehue pryder køkkenvinduet. Så kan de andre på kollegiet se, at her bor Gamle Første.

Gustav Kallan (forrest) er den, der har boet længst på Egmont-kollegiets gang Gammel Første. Kollegiet blev bygget i 1950'erne for en donation fra Egmont H. Petersens Fond.

Hvad koster det at bo på Regensen?

Ny optagelsesrunde på smukke Regensen.

Søg om at blive en del af det enormt tætte sociale liv vi har på vores Kollegium.

Hvor meget må man tjene når man bor på kollegie?

Det er vigtigt, at du laver et overblik over hvor mange penge du får ind hver måned - altså størrelsen på din indtægt. Start med at skrive alle dine indtægter ned.

Du kan evt. få overblik over dine samlede indtægter sidste år ved at klikke ind i din skattemappe på SKAT's TastSelv Borger og se under indkomst.

Kan man bo på kollegie uden at studere?

Er du pÃ¥ udkig efter et værelse pÃ¥ et kollegium, der ligger tæt pÃ¥ byen eller dit studie, men synes du samtidig, at det virker svært at komme ind? Og uoverskueligt at finde hoved og hale i kollegiernes forskellige adgangskrav og ansøgnings-processer? 

SÃ¥ læs trygt videre! Vi giver dig her praktiske informationer om udvalgte kollegiers beliggenhed, mÃ¥nedlig husleje, køkken-, toilet- og badeforhold samt kollegiernes adgangskrav.

Hvor mange må man bo på et kollegieværelse?

Hvem kan fÃ¥ tildelt en kollegiebolig? Som tommelfingerregel alle unge, fortrinsvis mellem 18 og 30 Ã¥r, der er i gang med en uddannelse, der er anerkendt af SU (Statens Uddannelsesstøtte) eller en elevplads med SU-lignende indtægt dvs. lærlingeløn. 

Senest 3 mÃ¥neder efter indflytning skal du være pÃ¥begyndt en ungdomsuddannelse, en lærlingeuddannelse, en videregÃ¥ende uddannelse eller HF-kursus eller lign. Kollegiet har if. lovgivningen pligt til mindst en gang om Ã¥ret at tjekke, at beboerne pÃ¥ kollegiet er studieaktive.

Hvad er en kollegiebolig?

Er du under uddannelse, og mangler du en bolig, kan du med fordel undersøge mulighederne for at få en ungdomsbolig. Din personlige situation har stor betydning for, om du får tilbudt en ungdomsbolig.

Ifølge loven skal der tages hensyn til, hvordan din situation ser ud i forhold til uddannelse, økonomi og sociale forhold. Visse ungdomsboliger bliver dog også stillet til rådighed for unge, som ikke er under uddannelse.

Hvor lang tid kan man bo på kollegie?

Rigtig mange studerende bor på kollegie, fordi det er en af de billigste boligformer som studerende. Desuden er det en meget social boligform, hvor du træder ind i et fællesskab og en kultur med tradition for madklubber, tour de chambre fester og andre sociale aktiviteter. Flytter du til en ny by, er det en rigtig god måde at lære nye mennesker at kende på.

Kollegierne i Danmark er meget forskellige, og nogle består af mindre lejligheder, men de fleste tilbyder værelser med fælles køkken. Værelserne er relativt små, så du skal være forberedt på at bo tæt sammen med mange andre unge på godt og ondt.

Læs også: Er du på jagt efter studiebolig – Få 8 tips til boligjagten

Hvem kan bo på Regensen?

Regensprovsten er en ansat forsker ved Københavns Universitet, der har bolig på Regensen, typisk med familie. Provstens rolle er særlig, men kan måske bedst sammenlignes med en forstander. I angelsaksiske lande anvendes betegnelsen provost om en tilsvarende stilling. Provstens magtbeføjelser er sindrigt demarkeret i Regensens demokrati, der er forankret i generalforsamling og Store Regensråd. På andre ældre kollegier er tilknyttet en efor med omtrent samme funktioner, dog typisk uden at være bosat på kollegierne, se fx Valkendorfs, Borchs, Elers, 4. Maj, Studentergaarden, Kvinderegensen og Egmont).

• Ole Borch (1626-90), kemiker, Borchs Kollegiums stifter
• Thomas Kingo (1634-1703), biskop og salmedigter
• Hans Gram (1685-1748), kgl. historiograf, leder af Det kgl. Bibliotek
• Hans Adolph Brorson (1694-1764), biskop og salmedigter
• Søren Gyldendal (1742-1802), boghandler og forlægger
• Steen Steensen Blicher (1782-1848), forfatter og præst
• Rasmus Rask (1787-1832), sprogmand
• Poul Martin Møller (1794-1838), forfatter og filosof
• Christian Winther (1796-1876), digter
• Andreas Peter Berggreen (1801-1880), komponist, skaber af den firstemmige studentersang
• Johan Nicolai Madvig (1804-86) filolog og politiker
• Rasmus Nielsen (1809-84), filosof, professor, dr. phil.
• Ditlev Gothard Monrad (1811-1887), biskop og teolog, konseilspræsident
• Carl Eduard Rotwitt (1812-60), liberal politiker, konseilspræsident
• Carl Ploug (1813-94), digter, redaktør, politiker
• Japetus Steenstrup (1813-97), zoolog og oldgransker
• Jens Christian Hostrup (1818-92), digter og præst
• Rasmus Malling-Hansen (1835-1890), præst, forstander, opfinder
• Viggo Hørup (1841-1902), politiker og journalist, medgrundlægger af Politiken
• Hugo Hørring (1842-1909), departementschef, konseilspræsident (Højre)
• Ernst von der Recke (1848-1933), digter og filolog
• Niels Ryberg Finsen (1860-1904), mediciner, nobelpristager
• Vilhelm Buhl (1881-1954), socialdemokratisk statsminister
• Carl Roos (1884-1962), germanist, professor, dr. phil.
• Otto Andrup (1885-1953), mag. art. og museumsdirektør.
• Hartvig Frisch (1893-1950), professor og socialdemokratisk undervisningsminister
• Tage Kemp (1896-1964), læge og arvebiolog
• Julius Bomholt (1896-1969), højskoleforstander og socialdemokratisk minister
• Kaj Barr (1896-1970), iranist, professor, dr. phil. h.c.
• Kaj Munk (1898-1944), præst og digter
• Knud Hansen (1898-1996), højskolemand, dr. theol. h. c.
• Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-38), færøsk forfatter og historiker
• S.A. Andersen (1901-1969), istidsgeolog, dr.phil.
• Regin Prenter (1907-90), teolog, professor, dr. theol.
• Jens Otto Krag (1914-78), socialdemokratisk statsminister
• K. B. Andersen (1914-83), socialdemokratisk minister, formand for Folketinget
• Knud Togeby (1918-74), romanist og litteraturkritiker, professor, dr. phil.
• Simon Spies (1921-1984), rejsekonge
• Erik Amdrup (1923-1998), kirurg og forfatter
• Mogens Glistrup (1926-2008), politiker og advokat
• Henrik Marstal Musiker og debattør.
• Jakob Danneskiold-Samsøe (f. 1968), historiker