Hvad er en dramatisering?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad er en dramatisering?
2. Hvilke kendetegn har Dramagenren?
3. Hvad er den dramatiserende dokumentar?
4. Hvad betyder ordet dramaturgi?
5. Hvad består drama af?
6. Hvilke filmiske virkemidler er der?
7. Hvilke genretræk har en dokumentar?
8. Hvad betyder en dramatiker?
9. Er dramaturgi og komposition det samme?
10. Hvad er kendetegn ved drama?
11. Hvad er de syv parametre?
12. Hvad er dramaturgiske virkemidler?
13. Hvad er Voice of God?
14. Hvad gør en dramaturg?
15. Hvad er den dramaturgiske model?

Hvad er en dramatisering?

Omskrivning af en roman eller novelle til dramatisk form (fx skuespil eller film) kaldes for dramatisering.

Eksempel: Dansen om Regitze (efter Martha Christensens roman af samme navn).

Hvilke kendetegn har Dramagenren?

Det er en forudsætning for at deltage i den afsluttende prøve på normale vilkår, at man har deltaget regelmæssigt, aktivt og tilfredsstillende i den pågældende undervisning, se nedenfor. Har man ikke det, er konsekvensen en 50 % forøgelse af den frie hjemmeopgaves sideomfang.

På Litteraturvidenskabs kurser er det en forudsætning, at den studerende deltager regelmæssigt, aktivt og tilfredsstillende i den pågældende undervisning. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens begyndelse, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver, der skal udarbejdes, eller hvor mange oplæg, der skal afholdes. Med tilfredsstillende forstås, at oplæg og/eller skriftlige opgaver bedømmes til bestået. Udeblivelse fra oplæg betyder, at den studerende ikke har indfriet kravene om aktiv og tilfredsstillende deltagelse. Underviser orienterer de studerende ved undervisningens begyndelse, hvad tilfredsstillende indebærer i forhold til det pågældende kursus.

Hvad er den dramatiserende dokumentar?

Hvor går grænsen mellem fakta og fiktion?

Denne grundtype er lidt svær at se grænserne for, og den bliver også ofte defineret forskelligt. Her ser vi blot på nogle overordnede tendenser. Almindeligvis taler vi om, at dramatisering er indspilning af scener med skuespillere. Det er ofte genindspilning af noget ikke-opdigtet, når vi taler om dokumentarfilm, men i denne grundtype kan der også være tale om noget helt eller delvis opdigtet.

Hvad betyder ordet dramaturgi?

Dramaturgi er læren om at fortælle historier, dvs. hvordan en god historie skrues sammen. Blandt de vigtigste elementer i dramaturgi er filmens forløb, filmens fremdrift, karakterer og konflikter.

Ordet dramaturgi kommer fra græsk og betyder "handlingslære". Den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.) har stor indflydelse pÃ¥, hvordan vi ser pÃ¥ dramaturgi i dag. Hans tanker om "den gode historie" er grundlag for vores moderne dramaturgi. Nu til dags er manuskriptforfattere og dramaturger i Hollywood trendsettere, nÃ¥r det gælder at fortælle gode historier pÃ¥ film.

Hvad består drama af?

Etymologi Ordet drama kommer af græsk 'handling, drama, skuespil', af dran 'handle, gøre'.

Det kan dreje sig om læsedrama (Adam Oehlenschlägers Aladdin), dramatisk digt (Johann Wolfgang Goethes Faust I-II), rolledigt eller dramatisk monolog; oftest er drama en brugstekst beregnet til opførelse; det kan være foran templet eller i kirken, på en markedsplads eller i særlige teaterrum.

I forbindelse hermed kan dramaet i øvrigt have meget forskellige udformninger, fx være tænkt til hel eller delvis musikalsk fremførelse, skrevet som operalibretto eller indeholde sange som i syngespil og vaudeviller.

Hvilke filmiske virkemidler er der?

Filmtekniske virkemidler er redskaber der bruges til at forstærke stemningen og oplevelsen af scenerne i en film. Fx uhygge, kaos, romantik, action osv. Virkemidler kan hjælpe med til, at publikum bedre fanger budskaber og betydninger i filmen.

Det hedder et virkemiddel, fordi det er et middel, der medvirker til at forstærke oplevelsen. (ligesom krydderier i maden)

Hvilke genretræk har en dokumentar?

Den poetiske repræsentationstype nedtoner det retoriske element (overtalelsen) og forsøger i stedet at gengive en bestemt måde at opleve virkeligheden på. Gennem rytme og form forsøger disse film at spille på det følelsesmæssige. Fokus er ikke at give en eksakt fremstilling af en faktuel virkelighed, men gennem en bestemt tone at beskrive filmskaberens forestilling om denne.

Filmene kan være impressionistiske og fragmentariske og betragtes ofte som avantgardistiske i stil (som fx Reggio's Koyannisqatsi, 1982).

Klassiske eksempler på formen er Joris Ivens' Rain (1928) og Walter Ruttmanns Berlin - Die sinfonie der grossstadt (1927).

Den forklarende dokumentar lægger større vægt på de retoriske virkemidler og argumentationen end vi ser i den poetiske stil. Stil henvender sig autoritativt direkte til tilskueren gennem et kommenterende lydspor, enten som Voice of God, hvor den talende ikke er til stede i billedet (ekstra-diegetisk fortæller), eller som Voice of authority, hvor den, som taler, også er til stede i billedet (diegetisk fortæller).

Denne type dokumentarfilm forsøger i høj grad at formidle autoritativt med ønske om at beskrive emnets relevans gennem en velbegrundet argumentation.

Denne form dominerer stadig fx nyhedsindslag på CNN og udsendelser på History Channel - og det kan betragtes som den klassiske form for dokumentarfilm. Grierson har selv påpeget at bevægelsen fra det poetiske til det forklarende skyldes en højere grad af fokus på sociale problemstillinger i filmene - med højere grad af fokus på information og overtalelse.

Hvad betyder en dramatiker?

Dramatiker, forfatter af dramaer. Dramatikere har gennem tiderne i varieret omfang været involveret i iscenesættelsen og opførelsen af egne værker; det forekom i antikken eller hos Shakespeare, der også var skuespiller, og Molière, der både iscenesatte og spillede. Tendensen er siden gået mod, at dramatikeren er en forfatter, der leverer en tekst, som instruktøren fortolker. Dog er det i sidste fjerdedel af 1900-t. blevet mere almindeligt, at dramatikeren involveres i forestillingens udvikling og opsætning. Dramatikere skriver gennemgående primært for scenen og ikke i så høj grad med udgivelse for øje. Henrik Ibsens uhyre gennemarbejdede regianvisninger gør hans dramaer til trykte mise-en-scèner, men nærmer dem også til læselitteratur.

Det dramatiske håndværk er traditionelt blevet lært gennem praksis. I USA har playwriting imidlertid siden 1900-t. haft status som universitetsfag. I 1992 oprettedes ved Aarhus Teater en forsøgsuddannelse for dramatikere, der siden 2001 er en permanent treårig uddannelse. Ud over scenedramatik indgår nu også fx billedmedier som film og tv i dramatikerens arbejdsområde; man taler her ofte om manuskriptforfattere. Op gennem 1800-t. slog det igennem i en række lande, at dramatikeren bl.a. aflønnedes med en procentsats af billetindtægten. Efter fransk forbillede stiftedes 1906 Danske Dramatikeres Forbund som en blanding af agentur og fagorganisation.

Er dramaturgi og komposition det samme?

Studiet af komposition blev populært i midten af det 20’ ende århundrede. Studiet af komposition kan beskrives som dét at kunstnere og skribenter tager nogle aktive beslutninger omkring hvordan de sætter deres værker op, eller hvordan de beslutter hvor forskellige elementer af deres værker skal placeres i forhold til hinanden. Komposition refererer altså her til de aktive valg, der går ind i processen af, at fremstille et værk på en måde, der bedst muligt fortæller den historie, kunstneren eller skribenten ønsker. 

Vi kendte også til komposition inden midten af det tyvende århundrede, dog var det først her, vi begyndte at bruge begrebet meget bredt. Først blev komposition kun tilskrevet de skrevne værker, men siden har vi benyttet det til flere ting og også til værker med flere komponenter. Nu til dags vil du også kende til kompositionsanalyse i det vi kalder multimodale værker og her kan det altså både være et miks af skriftligt sprog og billeder. 

Et multimodalt værk henviser til et værk der inkluderer flere forskellige måder at kommunikere på. Det medie, man bruger til at fortælle noget, kaldes nemlig en modalitet. Når du laver en multimodal analyse, benytter du altså flere modaliteter på én gang. Dette lyder måske underligt, men det betyder eksempelvis værker, der både indeholder skriftsprog og billeder, der begge giver anledning til analyse. Dét at analysere både tekst og billeder i det samme værk, og den samme analyse, kaldes en multimodal analyse. Dette kan eksempelvis ses i billedromaner og børnebøger hvor både tekst og billeder er med til at fortælle historien. På denne måde gør forfatteren brug af flere modaliteter, der til sammen kommunikerer historien. 

Hvad er kendetegn ved drama?

Dramaet er én af de tre helt klassiske hovedgenrer i litteraturen, som har rødder hos de gamle grækere: Epik (fortællende litteratur), lyrik (lyrisk digtning) og drama. Det var den græske filosof Aristoteles, der definerede disse tre hovedgenrer i 300-tallet f.v.t.

Dramaet som genre adskiller sig fra de andre genrer ved, at dramaet er beregnet til at blive opført på en scene. Handlingen fortælles altså ikke af en fortæller (som fx i noveller og romaner), men opføres af personer på en scene. Dramaer kaldes også ofte skuespil eller teaterstykker, som er det samme.

Hvad er de syv parametre?

En film kan have fokus på flere personer, men ofte er det kun én person, hvorom handlingen drejer sig. Derfor kan der i starten af en kortfilm være et nærbillede for at slå hovedpersonen fast. Gerne er der ofte perioder af person-interaktion, hvor de forskellige karakteres omgang med hinanden skubber handlingen fremad, hvilket bliver adskilt af perioder af mangel på samme; disse er tilgengæld mere indadvendte.[2]

Hvad er dramaturgiske virkemidler?

Dramaturgi stammer fra det græske sprog og betyder “Handlingslære”. Den græske filosof Aristoteles, som vi også kender fra retorikken med de tre appelformer, etos, logos og pathos, har har stor indflydelse og betydning for, hvordan vi ser på dramaturgi i dag. Det er hans tanker om “den gode historie” der har lagt grundlaget for hvordan vi skaber fortællinger i dag.

Dramaturgi er altså læren om at fortælle historier – mere bestemt hvordan en god historie skal skrues sammen. Sammenligner du gode fortællinger med hinanden, vil du hurtigt kunne se nogle lighedstræk, og derved udpege at de vigtigste dramaturgiske elementer er filmens forløb, filmens fremdrift, filmens karakterer og filmens konfliker.

Hvad er Voice of God?

I know what you're thinking, and no, this isn't a reference to the Big-Man-Upstairs, but rather as a voice-over technique. Sure, you've likely heard it before, but what exactly is the Voice of God anyway?

Hvad gør en dramaturg?

Dramaturg, af gr. dramaturgos afledt af drama og ergon ‘arbejde’, oprindelig dramatiker, der skaber et handlingsforløb til en teaterforestilling. I dag har en D som regel en universitetsuddannelse, i Danmark fra Afdeling for Dramaturgi i Århus eller fra Teatervidenskab i Kbh. Med sin teaterhistoriske baggrund og analytiske erfaring støtter D teaterchefen i planlægningen af teatrets repertoire og er med til at realisere forestillingernes koncept ved valget af dramatiker, instruktør, scenograf og skuespillere. Produktionsdramaturg er betegnelsen for den D, der forbereder og følger en forestillings tilblivelse, som det kritiske ‘øje udefra’, der skal sikre, at forestillingens koncept fastholdes og kan aflæses.

Ds funktion i teatret blev første gang beskrevet i den tyske dramatiker G.E. Lessings skrift Hamburgischer Dramaturgie 1767. Her gjorde D sin entré som oplysningstidens drøm om et universalgeni, der både kunne formidle tidens videnskabelige strømninger til skuespillere og beherske alle de kunstarter, der indgår i en teaterforestilling. I Danmark beskrev Knud Lyne Rahbek i 1782 den ideelle D som oplysningstidens dannede mand. Hans beskrivelse ligger ikke langt fra forventningerne til senere tiders instruktører. Efterhånden som instruktøren tog over som forestillingens skaber fra midten af det 19. årh. fik D en stadig mere konsulentagtig funktion. Brecht trak i 1920'erne D ind i processen omkring forestillingens tilblivelse og i efterkrigstidens Østtyskland fik D den særlige opgave at sikre forestillingens politiske korrekthed. Frem til 1960'erne var Ds primære funktion at støtte teaterchefen i tilrettelæggelse af større teatres repertoire, samt redigering af forestillings programmer. Blandt berømte D i udlandet kan nævnes Dieter Sturms betydning for Schaubühne am Halleschen Ufer (senere Schaubühne am Lehniner Platz) i Peter Steins periode 1970-85, samt Hermann Beils parløb med instruktør og teaterchef Claus Peymann, bl.a. på Burgtheater i Wien 1986-99. D er primært et tysk fænomen, der har bredt sig til Skandinavien og resten af Europa i forskellig form. I Danmark kan fx nævnes samarbejdet mellem dr.phil. Bent Holm og instruktør Asger Bonfils om Holbergopsætninger på Aarhus Teater (Henrik og Pernille 2000, Don Ranudo 2003 og Melampe 2006). I de angelsaksiske lande optræder D mest i rollen som litterær konsulent. I USA er en del D tilknyttet centre for udvikling af ny dramatik, som fx The Mark Taper Forum i Los Angeles. Senere har D-funktionen også bredt sig til opera, film og tv.

Hvad er den dramaturgiske model?

Der findes forskellige modeller til at analysere films dramaturgi. Kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen fokuserer på filmens forløb. Aktantmodellen fokuserer på personerne og deres dramatiske funktioner.

Kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen er gode at bruge i en analyse af forløbet i en film. "Filmens forløb" betyder fortællingens udvikling og form.