Hvad er den Grå Kødby?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad er den Grå Kødby?
2. Hvad kan man spise i Kødbyen?
3. Hvornår lukkede Kødbyen?
4. Hvad er Kødbyen i København?
5. Hvor spiser man sent i København?
6. Hvem ejer Kødbyen?
7. Hvorfor hedder det Den Brune Kødby?
8. Er det gratis at holde i Kødbyen?
9. Hvilken station er tættest på Kødbyen?
10. Hvor skal vi spise i KBH?
11. Hvor ofte spiser danskere ude?
12. Hvilket land spiser mest junkfood?
13. Hvad var Kødbyen før?
14. Hvornår stoppede man med at slagte i Kødbyen?
15. Hvor lang tid må man parkere i Kødbyen?

Hvad er den Grå Kødby?

Spisehuset ligger i den grå og meget charmerende del af Kødbyen på Vesterbro, København. Den lille brostensbelagte gyde danner en atmosfærefyldt og historisk ramme for dit selskab.

Du må medbringe og tilberede egen mad i vores fuldt udstyret køkken. Du kan medbringe egne drikkevarer og feste så længe du ønsker. Vi giver gerne tilbud på mad eller snack, men du er også velkommen til at stå for det hele selv.

Hvad kan man spise i Kødbyen?

Fleisch er det tyske ord for kød, og der er ingen tvivl om, at kød er hovedingrediensen hos den kombinerede restaurant, bar og slagter i Kødbyen, et af Vesterbro...

Spuntino ligger på den pulserende Vesterbrogade på Vesterbro i København.

Selvom Spuntino betyder "lille snack" på italiensk, skal du ikke lade sig narre. Der er rigeligt med mad, som afspejler det m...

I Kødbyen finder du Fiskebaren, en af Københavns få fiskerestauranter, som tilmed har en Bib Gourmand i Guide Michelin Nordic Cities, prisen for kvalitetsmad til lave priser.

Hos københavnske Jagger kan billig fastfood sagtens være både fedtet, lækkert og af høj kvalitet. Dåseøl, cheeseburgers, fried chicken, hotdogs, tynde fritter, milkshakes og frozen cocktails mm. Det...

Hvornår lukkede Kødbyen?

Den Hvide Kødby er tegnet af Københavns stadsarkitekt Poul Holsøe bistået af arkitekterne Curt Bie og Tage Rue, mens Carl Bruun og P. J. Børge var ansvarlige for ingeniørarbejdet. Anlægget blev færdig­projek­teret i 1930. Byggeriet påbegyndtes året efter og var færdig­gjort 1934. Det er opført på en grund, hvor Vestre Gasværk, Køben­havns første offentlige gasværk, tidligere havde ligget og i tilknytning til Kødbyens ældre dele, Den Brune og Grå Kødby. Baggrunden for opførelsen af Den Hvide Kødby var skærpede krav til hygiejne, især i forbindelse med slagtning og engroshandel, som ikke længere kunne opfyldes i Den Brune Kødby, der derefter etapevis blev afviklet. Ideen med det nye anlæg var at skabe en samlet, vel­orga­niseret og detalje­ret plan for industriel kødproduktion. Anlægget blev opført af Københavns Kommune, der også varetog for­skel­lige funktioner side om side med private slagtere og andre pro­duk­tions­virksomheder som lejere. Dyrene blev ført ind med tog fra jernba­ne­terrænet til slagtning i Slag­tehallen. Med elektriske hejsespil og transportskinner blev krop­pene derfra ført ind på skinner til sva­le­hallen, så levende og slagtede dyr ikke passerede hinanden på no­get tidspunkt. Næste led var for­kølerum og kølerum. Via en overdæk­ket gang førtes kroppene deref­ter på transportskinner videre til Flæs­­kehallen. Andre varer bearbej­dedes i virksomhe­der i randbebyggelsen, hvorfra også engrossalget foregik. I boder og på Flæsketorvet var der parke­ring til de handlen­des vogne og cykler. Anlægget rummede tillige kontorer, dyrlæge, laboratorium m.m. Et stort ammoniakkøleanlæg i Maskin­hallen leve­rede køling gennem underjordiske rør til alle dele af Den Hvide Kød­by. Det ildelugtende talgsmelteri blev anbragt i et fjernt hjørne af området. Da produk­tions­områderne var lukket for offentlig­heden af hygiejnehensyn, var adgangen til disse områder begrænset. Inspirationen til den rationelle og velgennemtænkte proces for hele kødproduktionen kom bl.a. fra en studietur til lignende tyske anlæg i Lübeck, Berlin, Leipzig og Dresden. Forbillederne for den rationelle arkitektur og indretning er formentlig også at finde blandt banebry­dende industrianlæg som Fiats Lingetto-fabrik i Torino (G. M. Trucco og V. B. Bottino, 1916-30), Van Nelle, en levnedsmiddelfabrik i Rot­ter­dam (J. Brockmann, 1926-30) og Bauhaus i Dessau (W. Gropius, 1925-26). Typologisk er Den Hvide Kødby i slægt med danske forgæn­gere som Den Brune Kødby og Kvægtorvet i Odense. Den arkitekto­niske udformning knytter sig til den internationale funktionalisme, som slog stærkt igennem i de nordiske lande efter Stockholm-udstil­lingen i 1930. Arkitekterne fulgte med begejstring de nye tanker om lys, hygiejne, sundhed, uprætentiøs livsstil og funktio­nalitet. I arki­tekturen kom de nye idealer bl.a. til udtryk i konstruktions­princip­perne med brug af jernbeton frem for murværk, hvilket f.eks. mulig­gjorde vinduesbånd med rammer i stål. Formsproget var enkelt, geo­metrisk og kubisk inspireret med en klar vandret orientering. Tagene var flade, murflader hvidmalede uden dekorationer eller historiske referencer og signalerede dermed renhed og hygiejne. I helheden til­stræbtes en dynamisk komposition af hvide klodser. Den Hvide Kødby var i drift i næsten 60 år. Fra 1950-60'erne be­gynd­­te Kødbyen at miste sin betydning, fordi forbedrede kølemetoder muliggjorde, at slagtninger i stigende grad skete i provinsen, og i 1970'erne blev den levende del af Kødbyen helt nedlagt, mens forar­bejd­ningen af kød fortsatte. Fra 1990'erne med­førte nye hygiejnekrav en afvikling af de fleste aktiviteter knyttet til kødproduk­tion, hvor­ef­ter nye fødevarevirksomheder rykkede ind sammen med skoler, ca­feer, restauranter, kreative erhvervsvirksom­heder etc. Siden opførelsen har anlægget undergået en del forandringer, hvilket er i god overensstemmelse med funktionalismens idegrundlag, hvor funktio­nalitet spiller en hovedrolle. Blandt de væsentlige ændringer er den punkt­vise forhøjelse af randbebyggelsen. Fra starten var udvi­del­sespla­ner og forandringer en del af strategien for anlægget, og alle­rede ved præ­sen­­ta­tionen af projektet angives, at randbebyggelsen kan forhøjes med to etager udover kælder, stue og 1. sal. De forhøjede dele af an­læg­get følger det oprindelige formsprog, og der er anvendt de samme materialer, farver og standardiserede bygningsdele, så hel­hedsind­trykket er fastholdt. Butiksfacadernes døre og vinduer er stort set alle fornyet i anden halvdel af 1990'erne, og vinduerne mis­te­de ved den lej­lighed deres oprindelig spinkle karakter, men følger ellers i store træk den originale udformning. Tidligere var markiser­ne på rand­bebyggel­sens stueetage også inte­greret i overkanten af butikkernes vindues­partier, men i forbindelse med vinduesudskift­nin­­gen blev de placeret under første sals vinduer af hensyn til til­kør­selsforholdene med det resultat, at de nu skærmer for butikkernes skiltning. Stål­spros­sevinduerne i de øvrige etager er også løbende blevet udskiftet med termovinduer gennem de seneste årtier. Rand­bebyggelsens bag­side har fået mange til- og om­byg­nin­ger, og de fleste oprindelige in­du­striele­va­torer er udskiftet med nyere modeller, da de ikke længere opfyldte vete­rinærmyndigheder­nes krav. Ideen med et ud­ven­digt blåmalet skelet og dimensionerne er dog bibeholdt i de nye elevato­rer, så de fortsat indgår som markan­te elementer i gård­rummene. Ind­vendigt har mange lejemål også under­gået ændringer.

Fjerkræhallens tværgående ovenlys er blevet blændet, indgangs­partiet ændret, og hallen er indrettet til butik med flere rumindde­linger, nye gulve og et lavt forsæn­ket loft. Den oprindelige baldakin på Flæskehallen er kun bevaret på nordfa­ca­den, mens de to baldakiner langs bygningens sider er hævet for at give plads til moderne lastbiler. Et nyt indgangsparti i et arkitek­to­nisk fremmedartet formsprog er desuden tilføjet. Som en lille detalje er en del af de runde vinduer i shedtagets gavle blændede. Ved Flæ­ske­hallens bagside er skinnerne med forbindelse til jernbane­terrænet ved Dybbølsbro fjer­net. I stedet er transporten overtaget af lastbiler, men perro­nerne eksi­sterer fortsat som et minde om den tid, hvor de levende dyr blev af­læsset her til slagtning. Indvendig er Flæskehal­lens store sam­men­­­hæn­­gende rum blevet underinddelt i flere rum, og der er indskudt flere etager med trappeanlæg. Slagtehallen har undergået nogle bygningsmæssige forandringer i for­bindelse med ændrede funktioner, men bærer fortsat præg af sin brug til kødproduktion med opdeling i rum til forarbejdning, køle­rum, gange med transportskinner etc. Der er bevaret en del ældre udstyr bl.a. tran­sport­anlæg, lamper etc. foruden trapper, baderum m.m. Andet slagteriudstyr er af nyere dato. I Maskinhuset er installationerne fornyet både ind- og udvendigt, men ellers fungerer huset fortsat efter sin bestemmelse og står meget velbevaret. Som en lille detalje er en ældre målertavle med ur i tids­typisk design bevaret over den indvendige dør til den store maskin­hal. Talgsmelte­riet har skiftet funktion til frit erhverv, hvilket har medført nogle ændringer, men som helhed er bygningen fint re­stau­reret med mange arkitektoniske detaljer bevaret. Kontorbygningen er opført til brug for kontrol af arbejdsløse i 1940 af Arbejdsmændenes Fællesledelse på en grund lejet af Københavns Kommune. Mod Ingerslevsgade fandtes oprindeligt et stort ekspe­di­­tionslokale med plads til personalet bag luger bagerst i lokalet og ellers underinddelt med spanske vægge og udstyret med døre i alle udbygninger og nicher, så der var nem ind- og udgang samt cirkula­tion for de arbejdsløse. Mod Staldgade fandtes kontorer, personale­spisestue, arkiver m.m. i to etager.

Slagteboderne, Fjerkræhallen, Høker­­­boderne, Kødboderne, forbindelsesbygningen, Flæske­hallen, Talgsmelteriet, Maskinhuset, Slagte­hallen, Svalehallen, Kølehuset samt de til­­­­hørende arealer mellem bygningerne (1931-34 af stadsarkitekt Poul Holsøe, bistået af Tage Rue, Curt Bie og R.C.C. Hedegaard samt for ingeniør­arbejderne, Carl Bruun og P.J. Børge). Kontorbygningen (1940 af arkitekt M.J. Kelde).Den Hvide Kødby er den nyeste del af Kødbyen beliggende i karreen mellem Halmtorvet, Skelbækgade, Ingerslevsgade og Kvægtorvsgade. Den Hvide Kødby har hovedindgang i nord­vest mod Halmtorvet. Mod nordøst lig­ger den i direkte tilknytning til Den Grå og Brune Kødby. Derudover består anlægget af tre bygninger ud mod Ingerslevgade og et gadeforløb til Skel­bæk­gade. Den Hvide Kødby er et lavt udstrakt anlæg i hvid jernbeton, der skil­ler sig markant ud i forhold til de omkringliggende traditionelle bro­kvarterkarreer i 5-6 etager, Den Brune og Grå Kødbys murstensbyg­geri og det åbne jernbaneterræn på den anden side af Ingerslevs­gade. Anlægget består af et meget stort samlet bygningskompleks plus tre mindre byg­ninger. Det store anlæg er i hovedtræk symmetrisk opbyg­get med to store byg­ningsenheder, Fjerkræhallen og Flæ­ske­hal­len, i an­læg­­gets mid­ter­akse. Hallerne er adskilt af en stor plads, Flæ­ske­­torvet, og omgivet af en sammenhængende randbebyggelse, der kun er åben mod sydøst med et gadeforløb til Skelbækgade. Fra Halmtor­vet til Flæsketorvet løber to brede gader – Slagterboderne og Høker­boderne – mel­lem Fjerkræ­hal­len og randbebyggelsen. Sidstnævnte bre­­des ud ved Flæske­torvet, så der dannes tre store sammenhæn­gen­de gårdrum i en U-form omkring Flæskehallen. På bagsiden af rand­bebyggel­sen i det sydøstlige hjørne findes en mellembygning, der for­binder anlægget med Slagtehallen i Slagte­husgade. Randbebyggelsen fortsætter langs gaden med navnet Kødboderne til Skel­bæk­gade. Sydøst for det store sam­menhængende bygningskom­pleks lig­ger tre separate bygninger ud mod Ingerslevsgade og bane­terrænet. Hele bebyggelsen af opført i in situ støbt jernbeton og fremstår som en række sammenhængende bygninger af kubisk inspireret form. Murene står hvid­malede, bortset fra et kort facadeforløb i gult murværk ud mod Den Brune Kødby, og dækkes af svagt hældende – næsten flade – heltage og ensidige tage beklædt med tagpap, der i hallerne har for­skellige former for ovenlys­vinduer. Anlægget står i 1-2 etager, der punktvis er forhøjet op til 4 etager. Hovedfacaderne med butikker ud mod Flæsketorvet og boderne præ­ges af horison­tale mur- og vinduesbånd. Murene fremstår som rolige glatte flader, der kun brydes af butikkernes skiltning. Skilt­ningen består mange steder af forhøjede logoer og skrift i farverne rød, blå og sort. I stue­etagen findes ca. 600 meter sammenhæn­gende butiks­­faca­der med et let relief af fremspringende vindues­partier i forhold til mur­værk og døre. Butiksvinduerne er hvidmalede, mens den udkra­gede bundplade i beton og overstykket er malet enzianblåt. Der er kun bevaret få af de oprindelige butiksvinduers rammer med valsede stålpro­fi­ler i spinkle dimensioner. Alle butiksvinduerne er af nyere dato med lidt kraftigere aluminiumsrammer og ter­mo­ruder. Hovedparten af dørene i jern er enten enkelt- eller dobbeltfløjede to­delte og med glas, blåmalet ram­me og karm samt hvidmalede lod­ret­te tremmer. Over stueeta­gens murbånd er butiksfacaderne udsty­ret med hvidmalede markise­kasser og enzianblå markiser. Flæskehallen har dog støbte balda­ki­ner. Overetagerne er udstyret med fortløbende vinduer kun brudt af smalle murpiller og har karakter af vindues­bånd. Vinduer­ne er ind­delt med lodposter og tværsprosser i kvadra­tiske ruder. Gennem portrum er der adgang til hovedanlæggets gårde, hvis faca­der ikke bærer samme præg af orden og systematik som hovedfaca­derne. De er udformet efter funktionelle behov med mange udbyg­nin­ger i form af trappetårne, elevatorer, tilbygninger, halvtage etc. samt med blåmalede vinduer og -døre af forskellig størrelse og placering. Mange af vinduerne har lodposter og tværsprosser, der indrammer kva­dratiske ruder ligesom på hovedfacaderne. Industri­elevatorerne markerer sig tyde­ligt i gårdrummene gennem deres blåmalede jern­skeletter, hvoraf nogle tilhører den oprindelige type, mens andre er af nyere dato. Fjerkræhallen med en smallere og lavere forbygning vender gavlen ud til Halmtorvet. Den er bygget op over en struktur af 10 fremtræ­dende betonbuer med mel­lem­liggende betonskaller hver af 20 meters bredde dækket af et hel­tag med blændede ovenlysvinduer. Den om­gives af en randbebyggelse, så der dannes to gårdrum langs hal­lens sider. Hallens gårdfacader rummer flere til­bygninger og betonbalda­kiner. Gavlfacaden mod Halmtorvet har baldakin over et nyere indgangsparti til et supermarked. Indvendig har hallen nyere forsænke­de lofter og ruminddeling. Rand­be­byggelsen står i én etage og rum­mer en række butiksenheder.

Flæskehallen, også kaldt Kød- og Flæskehallen, er anlæggets største bygning på mere end 8000 m2. Den er opbygget med betonsøjler over et grid på 9x12 meter i dobbelt etagehøjde og dækkes af en langs­gåen­de rytter omgivet på hver side af ni shedtage. Hovedfacaden ven­der ud mod den midterste del af Flæsketorvet. Den rummer butikker i stueetagen, der er overdækket af en støbt baldakin med rundede hjør­ner. På toppen af baldakinens midte står bygningens navn, Kød- og Flæskehal, med fritstående blå bogstaver skarpt op mod første­sa­lens hvide murbånd. Derover følger et vinduesbånd kro­net af et relief af J. Utzon-Frank forestillende en tyr på tagryt­terens gavl, der omgi­ves af den yderste række shedtages vin­dues­partier. Vin­duesbåndene videreføres på hallens langsider lige over en under­støttet baldakin, mens tagetagen præges af shedtage­nes trekantede gavle med runde blåmalede vinduer, der mange ste­der er blændede. I det sydvestlige hjørne findes en nyere tilbygning med hovedindgang til hallen. Den sydlige facade, der er sammen­bygget med randbebyggelsen, er ud­styret med en perron overdæk­ket med en bred og dyb baldakin og et vinduesbånd under taget. I det indre er halrummet underopdelt i flere mindre rum og indskudte eta­ger, men hallen er fortsat synlig mange steder i sin fulde højde og med tagkonstruk­tionens rytter og shedlys. Grønne terrazzofliser dækker store dele af gul­vet. Randbebyggelsen ud mod Halmtorvet og bebyggelsen på den ene side af Høkerboderne og Slagterbodernes er holdt i én etage, mens randbebyggelsen på bodernes anden side er delvis forhøjet til to etager. På den sydlige gavl af Fjerkræhallen findes en tværstillet fløj i to etager, der modsvarer Flæskehallens gavl overfor og den nordlige del af randbebyggelsen. Store dele af randbebyggelsens øst- og vest­vendte fløje omkring Flæsketorvet er forhøjet til tre og fire etager, men fortsat holdt i samme formsprog, materialevalg og standardise­rede bygningselementer. Mod syd og langs Kødboderne svinger rand­bebyggelsens højde mellem to, tre og fire etager plus kælder. I hele randbebyggel­sens længde bortset fra Kødboderne fin­des sam­men­hængende butiks­fa­cader. Interiørerne i de øvre etager har mange steder undergået betydelige ændringer. Flere trapperum er til gen­gæld bevaret med forskellige belægninger af trinene bl.a. klinker og udstyret med smukt svungne rækværker i jern. Mange butiks­inte­riører står fortsat med gule klinkegulve og brede vinduespodier med klin­ker. De nedre dele af væggene har flisebeklædning og der findes fast inventar som kølerum, kroge, gammeldags aflukker til kassefunktion o. lign. knyttet til nuværende eller tidligere brug i føde­varesektoren.

Slagtehallen ligger i hovedanlæggets nordøstlige hjørne og er knyttet til randbebyggelsen og Flæskehallen med en forbindelsesbygning, men hallen er ellers gemt af vejen på randbebyggelsens bagside og indgår ikke den formelle, symmetriske del af anlægget. Slagte­bygnin­gen er et næsten kvadratisk uregelmæssigt bygningskom­pleks med store slag­teri- og kølerum i bygningens midte dækket af syv shed­tage og sammenbygget med de omgivende fløje. Den østlige facade i to etager adskiller sig fra det øvrige anlæg ved en synlig betonkonstruk­tion af søjler og dragere samt et hvidmalet stykke mur midt på faca­den, der ellers er skalmuret i gule sten, så den tilpasser sig Den Brune Kødbys bygninger overfor. Derudover er den udstyret med vindues­bånd og funktionelt bestemte porte og døre. Den sydlige faca­de følger formsproget fra randbebyggelsen mod Flæsketorvet med vinduesbånd i to etager og er desuden udstyret med en perron foran. De øvrige fa­cader i hvid mur er rent funktionelt indrettet med adskil­lige porte, halv­tag, tilbygninger etc. I det indre findes store og små rum til slag­te­ri-, svale- og kølefunktioner, gange med transportskin­ner, vaske­rum og kontorer. En del udstyr til fødevare­produktion er bevaret. I disse rum er der lagt vægt på materialer, der let kan ren­gøres. Gulvene er i beton, klinker eller terrazzo. Væggene er beklædt med hvide fliser eller hvidmalede. Gaderne og de store pladser er funktionelt indrettet med en glat as­faltbelægning og let forhøjede asfalterede fortove, der følger byg­nin­gerne, og adskil­les fra kørebanen med kantstene, der rundes ved hus­hjørnerne. Gader og pladser er desuden udstyret med hvidt optegne­de parkeringsbåse og faste cykelstativer og -skure, men uden be­plant­­ning. Maskinhuset ligger på en skrånende grund og fremtræder som tre sammenbyggede kubiske bygningsvolumener af for­skellig højde og bredde ud mod Ingerslevsgade, mens bagsiden mod Staldgade står som en samlet facade af varierende højde i tre etager. Maskinrum­me­ne er udstyret med store opsprossede stålvin­duer med kva­dratiske ruder i kopi af de originale. Også et trapperum på nordfacaden har opsprosssede stål­vinduer fra top til bund. Den øvrige del af bygningen har forskel­lige former for vindues­bånd. I bygningens indre findes to maskin­rum i hver ende af bygnin­gen og derimellem en række kontorlokaler m.m. adskilt af skillevæg­ge, der i øvre del er udstyret med opspros­sede stål­vinduer. Trappe­rum­met har et fint svunget rækværk. Kontorbygningen øst for maskinhuset er en lav langstrakt bygning med svagt skrå­nende ensidigt tag, som er sammenbygget med en ikke-fredet, ældre staldlænge. Facaden mod Ingerslevsgade fremstår med en regelmæssig rytmisk fordeling af 13 let fremsprin­gende udbygnin­ger som en tandrække, der er udstyret med lodret femdelte blåmale­de vinduer over døre eller dørblændinger og med tilsvarende todelte vinduer i mellemrummene. Indvendig er byg­ningen delt på langs med et samlet butiksrum i bygningens fulde højde og længde mod Inger­slevs­gade, mens nordsiden er opdelt i flere rum over to etager. Talgsmelteriet i tre etager med lavt heltag har bånd af opsprossede, blåmalede stålvinduer af varierende størrelse, der er funktionelt begrundet, og desuden udstyret med flere jerndøre. Sydsiden indehol­der tillige en ud­vendig blåmalet elevator i jernskelet og en glasover­dækket udvendig støbt rampe med trappe og rækværk. I gavlen er den oprindelige blå og røde skiltning i dybt relief for C.E. Basts Tagl­smel­teri bevaret. Indvendig står flere af bygningens rum med synlig konstruktion af søjler, bjælker og dragere i beton. Trapperummet har gule klinkegulve, hvide fliser på den nedre del af vægge og svunget rækværk.

Hvad er Kødbyen i København?

Pizza hotspot ved Kødbyen med italiensk-importerede råvarer og stenovn. Restaurant website

Saml familien eller mød et par venner over en pizza og vibrerende leben på Halmtorvet ved Kødbyen. Kødbyen byder på mange kulinariske oplevelser og lige rundt om hjørnet, finder du den italienske darling, Dej. Dej er hurtigt blevet en af byens populæreste pizza hotspot. Hyggen opstår rundt om bordet, og her er blød belysning, chikke og moderne rammer og rygende varme pizzaer, der dufter og emmer af Italien. 

Hvor spiser man sent i København?

The Danish summer weather is as beautiful as ever, and this means that the streets of Copenhagen are buzzing with people - day and night. As something new, we now offer table reservations outside, so you can secure a place in the sun - or in the shade - when you eat with us. You book your table outside online or when you call us to make your reservation.

Most of our restaurants offer outdoor dining, and there is even the option of sitting outside from morning to evening in several places.

Hvem ejer Kødbyen?

Skal Kødbyen fortsat ejes af Københavns Kommune, eller skal hele eller dele af Kødbyen sælges for at spare penge til det massive efterslæb på vedligeholdelse, Kødbyen kæmper med? Det skal politikerne nu tage stilling til.

Skal Kødbyen sælges eller blive på kommunale hænder? Det skal politikerne tager stilling til på et møde i økonomiudvalget tirsdag.

Hvorfor hedder det Den Brune Kødby?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatisk[email protected], hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Er det gratis at holde i Kødbyen?

Københavns Kommune har en række tidsbegrænsede parkeringszoner, hvor du har mulighed for at parkere gratis i et begrænset tidsrum. Det fremgår af skiltene, hvor lang tid du må parkere i de enkelte zoner. Det er vigtigt, at du indstiller p-skiven, så parkeringsvagten kan se, at du har parkeret indenfor det begrænsede tidsrum.

Du kan finde tidsbegrænsede parkeringszoner med gratis parkering i København:

• Grønjord
• Hellerup Station
• Vanløse Station
• Lergravsparken
• Nordvest
• Valby Syd
• Havnestad
• Den Hvide Kødby

Hvilken station er tættest på Kødbyen?

Som en af de største stationer i Storkøbenhavn har København H selvfølgelig adgang til alt, hvad du kan få brug for forud for din rejse. Stationen ligger centralt tæt på både Tivoli, Strøget, Rådhuspladsen og et væld af forskellige butikker, og bevæger du dig indenfor på Hovedbanegården er her også masser af forskellige shopping-muligheder at finde. Særligt er her masser af forskellig take-away af både den sunde og mindre sunde slags, så du kan få tilfredsstillet alle dine smagsløg. København H råder selvfølgelig også over mange andre faciliteter. Du kan købe billet i både billetautomaterne og i det betjente billetsalg, ligesom at du kan opbevare din bagage i vores bagagebokse, indtil du skal afsted. Det giver mere fleksibilitet til at bevæge dig frit rundt i byen, hvis du har et ophold på København H, inden du skal videre med toget, og du gerne vil udnytte tiden bedst muligt uden at skulle have din bagage med på slæb.

Hvor skal vi spise i KBH?

Restaurant Delphine har bragt maden og atmosfæren fra de græske øer og Syditalien til hjertet af Vesterbro.

Restaurantens omfattende menu byder på et varieret udvalg af blandt andet kød på spyd, skaldyr, hele fisk og adskillige grønne rette. Vi kan klart anbefale deres friskbagte fladbrød med tzatziki! Tøv heller ikke med at udforske deres mange cocktails.

Danmarks første tagfarm, Østergro, byder på en helt unik spiseoplevelse i hjertet af København. På toppen af et højhus på Østerbro findes et grønt fællesskab, der hvert år samler tusindvis af mennesker.

Her kan du nyde en udsøgt middag, der er tilberedt med stor kærlighed til råvarerne. I det store drivhus bliver maden serveret familystyle ved langborde, hvor man kommer naboen ved, så det skaber en helt unik og social spiseoplevelse.

The Market Italian er en super lækker restaurant i København, som du skal prøve, hvis du elsker italiensk mad. Her kan du for eksempel få Orecchiette pasta med broccoli, spinat, parmesan og trøffel. Og så slutte aften af med en tiramisu med hasselnød, chokolade og kaffeis.

Hvor ofte spiser danskere ude?

Agurk er en kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Agurk har et højt indhold af vitamin C, som styrker dit immunforsvar. Den har også en god kilde til flere af B-vitaminerne, især B6 og folat, som hjælper din krop med at omdanne maden til energi hhv.

Mandler har et højt indhold af sundt fedt. Derudover er de rige på protein og kostfibre, og de indeholder en lang række vitaminer og mineraler. Du bestemmer naturligvis selv, hvor mange nødder eller mandler, du spiser. Dog indeholder mandler og andre nødder mange kalorier.

En af hovedårsagerne er, at du stadig forbruger en lang række forarbejdede fødevarer: hvidt brød, kiks og chips, raffineret sukker, søde drikkevarer eller sødestoffer. Husk denne kendsgerning: mavefedt er forbundet med betændelse, så spise for meget forarbejdet mad vil gøre det meget sværere at tabe mavefedt.

Hvilket land spiser mest junkfood?

Agurk er en kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Agurk har et højt indhold af vitamin C, som styrker dit immunforsvar. Den har også en god kilde til flere af B-vitaminerne, især B6 og folat, som hjælper din krop med at omdanne maden til energi hhv.

Mandler har et højt indhold af sundt fedt. Derudover er de rige på protein og kostfibre, og de indeholder en lang række vitaminer og mineraler. Du bestemmer naturligvis selv, hvor mange nødder eller mandler, du spiser. Dog indeholder mandler og andre nødder mange kalorier.

En af hovedårsagerne er, at du stadig forbruger en lang række forarbejdede fødevarer: hvidt brød, kiks og chips, raffineret sukker, søde drikkevarer eller sødestoffer. Husk denne kendsgerning: mavefedt er forbundet med betændelse, så spise for meget forarbejdet mad vil gøre det meget sværere at tabe mavefedt.

Hvad var Kødbyen før?

Kødbyen er et stort anlagt område fra dengang der kom skik på København. Det er bygget med stolthed og i tidens stil i etaper mellem 1870’erne og 1930’erne: Den brune Kødby med den imponerende Øksnehal i midten af et symmetrisk anlæg, den Hvide Kødby i flot funkis og den ret ukendte Grå Kødby ind imellem.

Hvornår stoppede man med at slagte i Kødbyen?

Kødbyen er betegnelsen for det område i Vesterbro-Kongens Enghave i København, der tidligere blev brugt til kvæghandel og slagtning, men som i dag primært finder anvendelse inden for forskellige kulturelle områder.

For at sikre mere hygiejniske forhold i en by med en kraftigt voksende befolkning blev handel med kvæg i 1879 flyttet til Halmtorvet som afløsning for det stærkt svinende kvægtorv Trommesalen ved Vesterbrogade. I 1883 opførte Københavns Kommune tre slagtehaller i kødbyen, tegnet af Hans J. Holm og Ludvig Fenger, og i 1901 fulgte den store Øksnehallen, hvor der afholdtes kvægmarked med plads til 1.600 kreaturer. Fra 1888 var kødbyen det eneste sted i København, hvor der måtte slagtes. Ud over handel med kvæg blev også heste, får og fjerkræ forhandlet.

Hvor lang tid må man parkere i Kødbyen?

Flæsketorvet har 279 parkeringspladser og er lokaliseret i bydelen Vesterbro-Kongens Enghave i København. Flæsketorvet er placeret udenfor de gængse betalingszoner i København. Du skal dog stadig være opmærksom på eventuelle skiltninger, som kan forekomme og eventuelle private parkeringsområder som kan kræve betaling ved parkering.

Husk at det er forbudt at parkere i skillerabatten så længe man parkerer i byerne. En skillerabat er defineret som en rabat, der adskiller forskellige færdselsarter. Eksempelvis rabatten mellem kørebane og cykelsti eller rabatten mellem kørebane og fortov. Denne lov er trådt i kraft 1. maj 2022.