:

Hvad kendetegner klassisk musik?

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvad kendetegner klassisk musik?
  2. Hvad er en sats i klassisk musik?
  3. Hvornår er musik klassisk?
  4. Hvad kalder man en musiker der kan spille på mange forskellige instrumenter?
  5. Hvad er klassisk stil?
  6. Hvilken slags musik lavede Mozart?
  7. Hvor meget tjener en klassisk musiker?
  8. Hvad betyder ordet klassisk?
  9. Hvilke instrumenter er der i klassisk musik?
  10. Hvad kaldes 8 musikere?
  11. Hvad kalder man musik uden sang?
  12. Hvad hedder de forskellige stile?
  13. Hvad kendetegner klassisk kunst?
  14. Hvad hed den første opera i verden?
  15. Hvad er Mozarts mest kendte værk?

Hvad kendetegner klassisk musik?

Klassisk musik er en kæmpemæssig og forunderlig verden der ved første møde godt kan virke lidt afskrækkende på mange lyttere, som noget der kun er for de finkulturelle. Men i realiteten kender de fleste af os meget forskellig klassisk musik, ikke mindst fra filmens verden, hvor mange af de store mesterværker er med til at forstærke billedsiden.

Den klassiske musiks historie – kort fortalt:

Hvad er en sats i klassisk musik?

For alternative betydninger, se Sats. (Se også artikler, som begynder med Sats)

Et stykke klassisk musik kan være inddelt i satser. Hver sats er præget af sin egen stemning, der er bestemt af tempo og toneart. En almindelig form er en hurtig første sats afløst af en langsom anden sats og endelig en hurtig tredje sats. Der kan ske spring i toneart inden for en sats, men det vil normalt kun være i korte passager.

Hvornår er musik klassisk?

KLASSISK MUSIK er omgivet af en sær mystik for de fleste uden for miljøet. Visse kulturelle normer, der går tilbage til 1800- tallet, er stadig dominerende i kulturen omkring klassisk musik.

Det gælder især koncertformen, der ofte involverer formelt tøj, majestætiske omgivelser, regler om, hvornår publikum må klappe, og krav om at være stille under koncerten.

Hvad kalder man en musiker der kan spille på mange forskellige instrumenter?

Korte definitioner af gængse fagbegreber inden for musik og musikteori. Ordbogen omfatter ikke beskrivelser af musikudtryk, musikinstrumenter, personer, genrer og musikhistoriske perioder.

a Stamtonen beliggende mellem g og h, dvs. den sjette tone i en c-durskala. Læs mere om stamtoner.

Hvad er klassisk stil?

Klassisk stil er den stil, der prægede den græske billedkunst og arkitektur ca. 480-323 f.v.t. Den udgør et højdepunkt i græsk kunst og har haft stor indflydelse på senere europæisk kunst. Den klassiske stil efterfulgte den arkaiske stil.

Man gik i den klassiske stil bort fra at basere kunsten på et sæt konventioner som i den arkaiske stil og tilstræbte naturalisme, først og fremmest i gengivelsen af menneskelegemet.

Hvilken slags musik lavede Mozart?

Brugen af ordet "klassisk" er knyttet til romersk "classicus", om de [højeste] klasser i Romerriget, ikke blot folk, men også genstande og indsatser. Noget klassisk var derfor noget, som udmærkede sig ved varig appel.[1] Dette udgangspunkt er baggrunden for klassisk musik.

"Klassisisme" kom i 1700-tallet som et resultat af en orientering mod klassisk litteratur, kunst, arkitektur og andre felter. Indenfor kunst var det særligt Johann Joachim Winckelmann, som var ansvarlig for stilarten, som fik navnet nyklassicismen, da han i 1755 udgav sit værk om græsk kunst.[2] Bogen udkom syv år efter, at udgravingen af Pompeji begyndte i 1748.[3] Eftersom musikken, i modsætning til kunst og arkitektur, ikke havde nogen klare bånd til antikken, blev de mere abstrakte klassiske værdier fra kunst og arkitektur – klarhed, ro, balance og så videre – inkorporerede i musikken. Homofoni, ideen om en samlet melodisk oplevelse, var derfor mere "klassisk" end stemmer og modstemmer, som dominerede i barokken. Disse værdier i musikken stod i kontrast til barokken, periodens musik blev opfattet som "unaturlig", "opstyltet", "forvirret" og "bizar".[4]

Det betyder imidlertid ikke at klassicismen som begreb blev etableret allerede, da det foregik. Betegnelsen "klassisk" for en musikalsk periode stammer fra 1836, og handlede om musik før romantikken.[5] Begrebet "klassisk" om musik blev brugt varierende frem til da; Händel kunne i det ene øjeblik være gotisk, og i det andet klassisk.[6] Der er også et sprogproblem: på engelsk bruges betegnelsen "classical period" (den klassiske periode), og dermed er sammenhængen med nyklassicisme i kunst og litteratur, som hedder "neoclassicism" på engelsk, og klassicisme i musik ("classic period") ikke umiddelbart åbenbar.

Klassicismens forgænger, Barokmusikken forsvandt i midten af 1700-tallet i og med at de store komponister, François Couperin (1733), Antonio Vivaldi (1741), Johann Sebastian Bach (1750), Domenico Scarlatti (1757), Georg Friedrich Händel (1759) og Georg Philipp Telemann (1767), døde i denne periode. Klassicismen er ofte set som en reaktion imod den tungere og mere komplekse barokmusik, idet et enklere musikudtryk tog over.[20] Nye komponister skelnede klart mellem den barokke polyfone stil med kontrapunkter og den galante mere sangbare homofone stil.[11] Skønt den galante stil var at foretrække, var kunsten at skrive fugaer langt fra glemt, hvilket bliver klart både i Haydns, Mozarts og Beethovens senere kompositioner.[21]

Alligevel skete skiftet ikke i løbet af kort tid, og den galante stil var en overgangsperiode, hvor Couperin, Scarlatti og Telemann foruden en række nyere komponister som Giovanni Battista Pergolesi og Jean-Philippe Rameau dominerede. De fik stadig større greb på vej mod det klassicistiske formsprog, blandt andet ved at have korte og repetitive melodier med enklere harmonisering. Galant stil er ofte også knyttet til rokokko-stilen indenfor arkitektur og møbeldesign, og alle er blevet regnet som mindre dominerende og upersonlig end forgængeren.[22]

Historisk var det også af betydning, at barokkens religiøsitet og kirkens politiske og kulturelle magtposition blev udfordret af oplysningstiden, og at et borgerskab voksede frem som et alternativ til fyrstehus og kirke.[20] Dette var med til at "verdsliggøre" musikken i større grad. Kirkemusikken blev konservativ og tilbageskuende i denne sammenhæng.[23] Samtidig var optimismen stor med tanke på, at menneskelig intellekt kunne mestre alle udfordringer.[24]

Hvor meget tjener en klassisk musiker?

Musikere skaper og fremfører musikk innenfor en rekke sjangre og stilarter. Musikere spiller instrumenter, synger, dirigerer og arrangerer og underviser i diverse sammenhenger.

En sanger bruker stemmen sin til å formidle musikk. Instrumentalister spiller ett eller flere musikkinstrumenter. En komponist lager og utvikler musikk, mens en dirigent instruerer og koordinerer flere musikere i kor, band eller orkestre.

Det er vanlig at musikere spesialiserer seg innenfor klassisk eller rytmisk musikk, for eksempel jazz, rock, folk eller pop.

De fleste musikere er selvstendig næringsdrivende, og tar konsertjobber eller jobber i studio. Musikere kan også være fast ansatt i orkestre. Mange er medlem av band som opptrer på forskjellige scener og festivaler. Noen musikere arbeider helt eller delvis med undervisning og har stillinger som musikkpedagog eller sangpedagog. Utøvende musikere må være forberedt på en god del reising, alene eller sammen med andre. 

Hvad betyder ordet klassisk?

Denne lille og overskuelige ordbog er din nemme hjælp til at forstå de mere fremmedartede udtryk i opskrifterne.

Naturligvis inklusiv en god forklaring. Jeg tager dem i alfabetisk rækkefølge i denne lille ordbog, hvor du måske kender en del af dem, men muligvis aldrig har tænkt over den nærmere betydning af ordene.

Hvad er al dente: Bruges ofte i forbindelse med kogning af pasta. At koge pasta al dente betyder, at pastaen skal have lidt bid.

Hvad betyder antipasto: Antipasto er ikke en gradbøjning af pasta, men slet og ret en italiensk forret. Det kan være i form af salat, skiver af parmaskinke eller andet ganske let.

Hvad er at bardere: Betyder at binde skiver af bacon eller spæk rundt om et stykke kød inden stegning. Man barderer ofte kødstykker, der ellers har tendens til at blive lidt tør i det, eksempelvis kalkunbryst.

Hvad er bechamel: Bechamel er en hvid sovs, der er lavet af smør og mel, der bages op med vand fra kogte kartofler eller lignende, samt mælk. Der kan også tilsættes fond eller fløde. Smages til med salt, peber og eventuelt revet muskatnød.

Hvad er en beurre blanc: Beurre blanc er en smørsovs, der koges ind med skalotteløg og lidt hvidvin eller hvidvinseddike. Klassisk sovs til blandt andet fisk.

Hvilke instrumenter er der i klassisk musik?

I mellomalderen utvikla det seg ein musikkultur som gradvis skilde seg frå folkemusikken. Skipinga av hofforkester og kirkekor og dessutan utviklinga av ein musikalsk skriftkultur bidrog til dette skiljet. Musikknotasjon førte til at musikken vart knytt til nedskrivne verk av namngitte komponistar. Andre faktorar som styrkte musikken som ein eigen kulturell tradisjon, var utviklinga av fleirstemt song, stadig større orkester og meir avanserte musikkinstrument. Etter kvart fekk skipinga av symfoniorkester og operaensemble ei sentral betydning for utviklinga og utbreiinga av musikken. Den aukande kompleksiteten la også grunnlaget for at klassisk musikk kravde spesialiserte yrkesmusikarar som vart utdanna ved eigne musikkakademi.

Den klassiske musikktradisjonen har utvikla ei rekkje komposisjonsformer som følgjer heilt konkrete reglar for utforminga av eit stykke. Nokre av dei mest kjende er symfoni, fuge og sonate. Fleire av dei mest berømte klassiske komponistane er kjende for å ha meistra og utvikla desse formane. Til dømes er Joseph Haydn (1732–1809) kjend som «far til symfonien», medan Johann Sebastian Bach (1685–1750) sine fugar blir brukte som døme i lærebøker den dag i dag.

Klassisk musikk blir brukt i stor grad til å fremje nasjonal identitet og stoltheit. Nasjonalsongar over heile verda er ofte skrive av kjende komponistar innan den klassiske tradisjonen. Framståande komponistar kan få ein ikonisk nasjonal status og gi namn til institusjonar, som til dømes Griegakademiet i Bergen, Sibelius-Akademin i Helsinki og Liszt Ferenc Academy i Budapest. I mange hovudstader finn me konserthus og operaer som nasjonale signalbygg. Klassisk musikk inngår også i feiring av nasjonale ritual og høgtidar, ikkje minst gjennom media.

Samtidig har mykje av det klassiske repertoaret også lausrive seg frå tilknyting til nasjonalitet og opphav og bevega seg i retning av ein nærast universell kunsttradisjon. Når til dømes ein utøvar i dag tolkar Bachs preludium, er dei historiske og nasjonale opphava til musikken av mindre betydning.

Hvad kaldes 8 musikere?

Britney Spears i musikvideoen til 'Womanizer', hvor sangeren blandt andet også optræder uden en trevl på kroppen i en dampende varm sauna - noget, der i 2008 trak mange overskrifter. (Foto: © pressefoto)

Har du set den omdiskuterede dokumentarfilm 'Framing Britney Spears', så ved du, at den amerikanske popstjerne, kendt for hits som 'Toxic', 'Stronger' og 'Lucky', ikke altid har haft det lige let.

Hvad kalder man musik uden sang?

Musik for musikinstrumenter alene (dvs. hvor samtlige stemmer udføres af musikinstrumenter), modsat vokalmusik som er for sangstemmer (eventuelt med akkompagnerende musikinstrumenter).

bøjning

Hvad hedder de forskellige stile?

Nyklassicisme er et stilbegreb, der var fremtrædende inden for kunst og arkitektur i årene omkring slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Nyklassicisme udspringer af oplysningstiden, hvor man var optaget af tanken om en ideel og fornuftstyret verden.

Det romantiske betegner en tidsånd snarere end en bestemt stil. Romantikken var fremherskende indenfor billedkunst, skulptur, musik og litteratur i Europa især i den første halvdel af 1800-tallet.

Hvad kendetegner klassisk kunst?

Klassisk stil er den stil, der prægede den græske billedkunst og arkitektur ca. 480-323 f.v.t. Den udgør et højdepunkt i græsk kunst og har haft stor indflydelse på senere europæisk kunst. Den klassiske stil efterfulgte den arkaiske stil.

Man gik i den klassiske stil bort fra at basere kunsten på et sæt konventioner som i den arkaiske stil og tilstræbte naturalisme, først og fremmest i gengivelsen af menneskelegemet.

Hvad hed den første opera i verden?

Der bliver flere og flere fans af opera, og måske er du én af dem? Hvis du samtidig kører rundt som håndværker i en specialindrettet arbejdsbil, har du alle muligheder for at få lyttet til en masse dejlige operaer – du kan nemlig gøre det, mens du kører fra kunde til kunde. Der er nok at tage af, og nogle skal du bare høre, før du dør, så du får de skønne oplevelser med. Husk at bilen er en arbejdsplads Din arbejdsbil er en arbejdsplads, og det er derfor en god idé at hente inspiration hos et specialfirma som https://www.worksystem.dk/bilindretning, så du får tilgodeset såvel dine arbejdsmæssige behov som mulighederne for at få indrettet bilen, så du for eksempel også kan lytte til den musik, du holder af. Håndværkerne i dag prioriterer arbejdsmiljøet, og...

La traviata er én af de mest populære og elskede operaer, som stadig bliver spillet verden over, ikke mindst i Danmark. Giuseppe Verdi komponerede La Traviata i 1853, og den blev uropført samme år på Teatro La Fenice i Venedig. La Traviata bygger på handlingen i den franske forfatter Alexander Dumas den yngres verdenberømte roman Kameliadamen fra 1848. Handlingsforløb i La Traviata Første akt: La Traviata er en opera i fire akter, som handler om det tragiske kærlighedsforhold mellem kurtisanen Violetta Valéry og den unge bejler Alfredo Germont. Violetta bor under luksuiøse forhold takket være sin rige elsker Baron Baron Douphol. Hun holder et selskab, hvor Grev Gaston de Létorières ankommer deltager sammen med Alfredo, og Violetta og Alfredo bliver præsenteret...

Hvad er Mozarts mest kendte værk?

Blandt Mozarts musikalske værker er de mest populære operaer, både klassiske og tegneserier. I hele sit liv skrev Amadeus mere end 20 operaer, herunder kunstperler som Don Giovanni, Tryllefløjten, Skolen for elskere, bortførelsen fra Seraglio og selvfølgelig Figaros ægteskab.

Amadeus ønskede ikke at have et fast job, så han kunne til enhver tid deltage i ethvert projekt, der var interessant for ham. Takket være dette system dukkede de fleste af Mozarts værker op.

Mozart komponerede musikken til Ægteskabet med Figaro i 5 måneder startende i december 1785. Premieren til operaen fandt sted den 1. maj 1786 i Wien, på trods af at mange ikke ønskede det. Salieri og mange af grev Rosenbergs hoffteater indså fra prøverne, at Figars bryllup var et mesterværk på et højere kunstniveau. De forsøgte på alle mulige måder at udsætte premieren og frygtede, at de ville miste deres egen autoritet efter den.

I 1791 kontaktede en mystisk kunde anonymt Mozart og tilbød at skrive et requiem, der skulle udføres ved begravelsen af hans afdøde kone. På dette tidspunkt led Amadeus allerede af en så ukendt sygdom og besluttede at acceptere tilbuddet som sin sidste ordre. Mange mener, at Mozart ubevidst skrev et requiem til sin egen begravelse.

På trods af hans musikalske geni vidste Mozart ikke, hvordan han kompetent kunne styre sine økonomiske anliggender, så hans rigdom skiftede konstant: fra chic og pragt til absolut fattigdom.

Desværre lykkedes den store komponist ikke at afslutte sit sidste værk; han døde uden at fuldføre det. På anmodning af sin kone Constance blev arbejdet afsluttet af en af Amadeus studerende, Franz Süssmaier, og overdraget til kunden. Senere viste det sig, at Mozarts sidste klient var grev Franz von Walseg, der kunne lide at viderebringe andres værker som sit eget, hvilket han gjorde ved at tilegne sig den store komponists postume mesterværk for sig selv.